Bliv rustet til at udvikle jeres kollegiale proces og det professionelle læringsfællesskab på skolen ved blandt andet at:
Få indsigt i, hvorledes den tavse dimension i lærergerningen kan tydeliggøres.
Få inspiration til at undersøge dine egne og kollegaers handlinger og begrundelser i forhold til udøvelsen af klasseledelse og valget af undervisningsmetoder.
Afprøve, vurdere og analysere din egen praksis på en ny måde.
Få inspiration til, hvordan du kan give og modtage kollegial sparring.
Gymnasiepædagogisk forskningsenhed understøtter udviklingen af professionelle læringsfællesskaber. Dels ved at give forskningsmæssige belæg og indsigt, dels ved at komme med konkrete bud på øvelser til en sådan udvikling af didaktisk opmærksomhed i et kollegialt læringsfællesskab. Øvelserne kan implementeres direkte i lærergruppen på den uddannelse, man underviser på, og kan let tilpasses de enkelte skolers specifikke kontekster og behov.
Vores arbejde med professionelle læringsfællesskaber baserer sig på forskning, som viser, at undervisning er erfaringsbaseret og derfor ikke kan reduceres til en simpel teknik, der blot skal udføres. Derimod er undervisergerningen en praksis, der tilegnes gennem erfaringer og refleksioner over det erfarede. Det er denne refleksivitet, som arbejdet med professionelle læringsfællesskaber søger at underbygge og udvide.
De angivne timetal er overslag og kan justeres op og ned.
20-150 timers deltagelse pr. lærer/leder.
4-16 timers deltagelse pr. lærer/leder.
1-3 timers deltagelse pr. lærer/leder.
4 timers deltagelse inkl. forberedelse pr. lærer/leder.
4-8 timers deltagelse pr. lærer/leder.
1-10 timers deltagelse pr. lærer/leder.
Kontakt Mette Brinch Thomsen for nærmere aftale.