DPU

Aarhus Universitets segl

Entreprenørskab

Brug entreprenørskab i din undervisning og træn dine elevers og studerendes problemløsning, kritiske sans og kreativitet. Entreprenørskab i uddannelse handler om at sætte elever og studerende i stand til at handle og engagere sig i det samfund, de er en del af, løse komplekse udfordringer sammen med andre og sætte egne kompetencer i spil.


Bliv klogere på entreprenørskab som både teoretisk begreb, som metode og som konkrete værktøjer i en uddannelseskontekst. Du kan både undervise med og i entreprenørskab, alt efter om du overvejende ønsker at anvende entreprenørskab som en didaktisk metode, eller gerne vil designe kortere eller længere forløb, hvor entreprenørskab også er indholdet. Når du arbejder med entreprenørskab på denne måde, er det ikke et vilkår at gå på kompromis med kernefagligheden, men snarere giver det mulighed for at tænke alle fagligheder på nye måder.

Vi arbejder med entreprenørskab i et undervisningsperspektiv. Det betyder, at entreprenørskab handler om at skabe værdi for andre af både samfundsmæssig, kulturel, social, sundhedsmæssig eller miljømæssig art. Det handler således ikke nødvendigvis om at starte virksomheder og skabe udelukkende økonomisk værdi. Vi arbejder med entreprenørskab som det at skabe forandringer eller gøre en forskel med udgangspunkt i egne kompetencer, relationer og netværk.

Vi arbejder ud fra en særlig entreprenøriel proces (The Change Makers Model), der altid begynder hos den studerende, eleven, eller hvem, der ellers er genstand for læring. Hvilke kompetencer har vedkommende allerede i tilknytning til den konkrete faglighed, og hvordan kan det bidrage i et samarbejde med andre i forhold til at løse en faglig problemstilling?

Formater for samarbejde

De angivne timetal er overslag og kan justeres op og ned.

Blendede forløb

20-150 timers deltagelse pr. lærer/leder.

Workshops på skolen/institutionen

4-16 timers deltagelse pr. lærer/leder.

Oplæg fra forsker eller udvikler

1-3 timers deltagelse pr. lærer/leder.

Webinar

4 timers deltagelse inkl. forberedelse pr. lærer/leder.

Seminar på Aarhus Universitet

4-8 timers deltagelse pr. lærer/leder.

Sparring/Rådgivning

1-10 timers deltagelse pr. lærer/leder.

Kontakt Mette Brinch Thomsen for nærmere aftale. 

Kontakt

Se også:

  • Innovative forløb i gymnasiet
  • Forskningsenheden: Entrepreneurship Education for the Humanities
  • The Change Makers Model