Forskningsenheden udfører etnografiske studier af børn og unges liv og vilkår ud fra et pædagogisk antropologisk perspektiv. Dette indebærer en komparativ og antropologisk tilgang, hvor opmærksomheden er rettet mod børns og unges hverdagsliv og betydningsdannelse såvel som mod kulturelle udtryk og værdier, sociale sammenhænge og institutionelle organiseringer i lokale, nationale og globale kontekster. Det betyder desuden, at vi betragter barndom og ungdom som socialt og kulturelt etablerede kategorier og børn og unge som aktører, hvis forståelser og praksis er interessante i deres egen ret.

Over de sidste 15 år har enhedens medlemmer udforsket en lang række emner relateret til børn og unges hverdagsliv, betydningsdannelse, socialitet og sociale forhold:

• Familie – søskende og forældreskab, hjem, skilsmisser. Familiepraksis og familieidealer
• Institutions- og skoleforhold: institutionelle vilkår og logikker, relationer mellem institution, børn og forældre; forældre samarbejde, pædagogiske projekter og opdragelsesidealer; ballade og modkultur
• Materialitet, sted og rum
• Sprog som social praksis, sproglig etnografi. literacy og sprogsocialisering
• Diversitet og (u)lighed: køn, klasse, etnicitet og religion
• Mobilitet og migrationsprocesser: flygtninge, tværnationale bevægelser i pædagogiske begreber og praksisser, integrationspolitik og marginaliseringsdynamikker.
• Inklusion, diagnoser og stigmatisering
• Policies, test og standardisering