Line Kjærgaard Larsen, forsvaret 14. marts, 2025
Afhandlingen er et kontekstbelyst tekststudie, hvor jeg undersøger, hvordan elever i to 4.-klasser skaber tekstsammenhæng, når de skriver egne tekster i faget dansk. Jeg foretager tekstlingvistiske og socialtsemiotisk forankrede dybdeanalyser af 16 elevtekster, som forstås og belyses gennem etnografisk inspirerede fortolkende analyser af de skrive- og undervisningskontekster, teksterne er blevet til i. Studiets hovedfund er fire overordnede kohærensmåder, som stort set alle eleverne skriver i, og en række nøgleomstændigheder ved konteksten og eleverne selv, som synes at have betydning for – på ofte subjektivt betingede måder – hvordan eleverne skriver i forskellige situationer.
I dag forsker jeg blandt andet i, hvordan elever skriver og skaber kohærens i tekster skrevet i samarbejde med generativ AI.