Asterisk nr. 110 - April 2025
Med Danmarks nye oprustningsplaner er der brug for gentænkning af den militære profession. For hvad vil det egentlig sige at være en god soldat anno 2025 – og hvordan finder man mening i det? Det undersøger DPU-lektor Lars Geer Hammershøj i et forskningsprojekt, der sætter ord på den militære professionsdannelse.
SPOT PÅ NY FORSKNING
Asterisk har talt med DPU-forsker Lars Geer Hammershøj om hans forskning i militær professionsdannelse.
”Der er intet som en lortetur, der gør os til gode kammerater.”
Sådan lød det fra en af de menige soldater, da DPU-lektor Lars Geer Hammershøj besøgte en af forsvarets uddannelser, og der blev delt historier fra den seneste prestur – en øvelsestur, hvor alle bliver presset til deres yderste, både fysisk og mentalt.
Når Lars Geer Hammershøj befinder sig i selskab med menige soldater, så er det fordi, han via sin praksisnære forskning i forskningsprojektet Militær Professionsdannelse skal hjælpe forsvaret med at sætte ord på, hvad det vil sige at forholde sig professionelt som soldat.
”Man forholder sig professionelt ved i sit virke som soldat at være orienteret efter formålet med den militære profession. Kort sagt: Det handler om meningen med at være soldat i det danske forsvar,” forklarer han.
Og i en tid, hvor politikerne varsler oprustning og en kommende værnepligt for kvinder med start allerede næste år, forekommer de refleksioner både væsentlige og relevante.
Vi vender tilbage til, hvordan det fællesskab og kammeratskab, som soldaterne oplever på pres-turen, er en del af formålet med den militære profession.
Først skal vi have en forståelse for den unge målgruppe, som mere eller mindre frivilligt søger mod forsvarets uddannelser – enten som del af værnepligten eller på en af de længere militære professionsuddannelser eller lederuddannelser. Her skal vi have for øje, at de unge på én gang vægter individualisme og fællesskaber, forklarer Lars Geer Hammershøj:
”På den ene side er unge i dag individuelt orienteret, og de kræver derfor at kunne se en personlig mening med det, de lærer på deres uddannelse eller det, de arbejder med. Men på den anden side lægger de vægt på stærke fællesskaber,” siger han og uddyber, hvordan den tilgang taler ind i den tidsånd, de fleste af os er præget af:
”Vi søger alle mening med vores arbejde. Selv eleverne i skolen spørger: Hvad er meningen med det her? Hvorfor skal jeg lære det? De spørgsmål møder forsvaret også fra de unge. Men det er vigtigt at forstå, at de nye generationer ikke dermed siger, at de ikke gider deres arbejde eller uddannelse, hvis ikke de kan se meningen med det. De søger blot at blive klogere, så de kan gøre deres arbejde bedre eller lære mere.”
De unge efterlyser altså selv, at formålet står mere klart frem i den uddannelse, de vælger, og det arbejdsliv, de senere træder ud i.
I jagten på formålet med den militære profession er der et par grundlæggende ting, vi skal have på plads omkring professionalisme. Lars Geer Hammershøj forklarer:
”Det at være professionel i sit arbejde handler om, hvordan man forholder sig til sit arbejde og sin profession. Professionalisme kræver, at man ved, hvad formålet er, og hvordan man handler for at nå det formål.”
Her bevæger vi os i retning af det, Lars Geer Hammershøj længe har været optaget af i sin forskning, nemlig professionsdannelse. Et begreb han er ophavsmand til og har skrevet flere bøger om – den første i 2017, nemlig Dannelse i uddannelsessystemet og senest Den Gode Pædagog (2024).
Enhver uddannelse er bygget op om tre dimensioner (indhold, mål, formål). Men det ender ofte med at mål, forstået som de kompetencer, man skal ende ud med, tager al fokus og kommer til at skygge for formålet, fortæller Lars Geer Hammershøj.
”Én ting er uddannelse og kompetencer, men hvis man skal være en god pædagog, en professionel sygeplejerske, en dygtig lærer eller en glimrende soldat, så skal der mere til. Man skal være professionsdannet. Dvs. at man forholder sig til formålet med sin profession.”
Og netop formålet er den vigtigste dimension i Lars Geer Hammershøjs optik. Han har derfor identificeret fire elementer, som er væsentlige, når man skal forholde sig professionelt til formålet med sin profession som soldat: 1. Vilje; 2. Dømmekraft; 3. Fællesskabsdannelse og 4. Kreativ og innovativ samskabelse.
”Skal du som soldat, der er sendt i krig, skyde eller ikke skyde, når du føler dig truet? Det er soldater ofte supergode til at afgøre, fordi de hele tiden træner deres dømmekraft.”
Lars Geer Hammershøj
Det med at sætte ord på formålet med professionen kan man med fordel eksportere til andre professionsuddannelser, mener Lars Geer Hammershøj og drager en parallel til pædagoguddannelsen, som han har beskæftiget sig med fra et forskningsmæssigt perspektiv i en del år.
Og selvom det er to vidt forskellige verdenen, så ser Lars Geer Hammershøj en del ligheder mellem den soldat, der står beredt i kampuniform på slagmarken, og den pædagog, der står lige så beredt, men noget mere afslappet, på børnehavens legeplads.
”De to professioner har det tilfælles, at man skal uddannes til at kunne handle i ’åbne situationer’. Man skal kunne håndtere, at planen bliver brudt. Det gælder både i krig, og når man arbejder professionelt med børn. I begge verdener skal man være fleksibel og klar til at ændre praksis. Det handler om professionel dømmekraft,” siger han og fortsætter:
”Skal du som soldat, der er sendt i krig, skyde eller ikke skyde, når du føler dig truet? Det er soldater ofte supergode til at afgøre, fordi de hele tiden træner deres dømmekraft. Men også pædagogprofessionen kræver dømmekraft – som pædagog står du også i det åbne og må handle fra situation til situation. Skal du lade børnene løse deres konflikt selv, eller er det nu, du griber ind?”
Lars Geer Hammershøj udpeger også kreativitet og samskabelse som fælleselementer i den pædagogiske og den militære profession.
”Pædagoger skal kunne lege med børnene og igangsætte aktiviteter sammen med dem. Det handler om kreativitet og samskabelse.”
I forsvaret skal man også være kreativ og innovativ og parat til at finde på nye løsninger sammen med sin gruppe, deling eller brigade, påpeger han:
”Se bare hvad Ukraine har udviklet inden for droneindustrien. Hvordan de bruger dronerne, ændrer sig hver 6.-8. uge, så de skal hele tiden tænke nyt. Kreativitet og innovation er del af det at være krig, fordi udviklingen går meget stærkt.”
’Vilje’ er også et vigtigt element, som er med til at forme formålet med uddannelserne og professionerne, forklarer Lars Geer Hammershøj.
”Du skal ville være pædagog, for at gøre dit arbejde ordentligt. På samme måde skal du som soldat have en stærk vilje til at gå i krig og kæmpe for det, der er værd at kæmpe for: dit land, din familie, dine frihedsværdier etc. Ellers bliver du aldrig en god soldat.”
Et tredje element i professionsdannelsen er fællesskabsdannelse. Som pædagog skal man selvfølgelig være god til at skabe relationer, for man skal arbejde professionelt med at skabe stærke børnefællesskaber. Men også i den militære profession er fællesskaberne afgørende, understreger Lars Geer Hammershøj.
Og her vender vi tilbage til pres-turen, der for alvor styrker fællesskabet blandt soldaterkammeraterne – især hvis det er en ”lortetur.”
”På forsvarets øvelsesture, som jeg har fået lov til at være med på, ser man tydeligt kammeratskabskulturen. Det har tidligere været lidt af en drengerøvskultur, og den kultur vil forsvarets uddannelser egentlig gerne væk fra, fordi de ønsker at være mere mangfoldige og blandt andet give mere plads til kvinder. Det er positivt, at de er opmærksomme på det, men jeg siger også til dem, at de skal huske at holde fast i noget af den munterhed, der ligger i drengerøvskulturen. Men den skal justeres, så den bliver mere inkluderende.”
Forsvarets fokus på mangfoldighed betyder, at den ideelle soldat i dag er et vidt begreb, hvilket sammen med den stigende individualisering får betydning for den måde, hvorpå forsvaret i dag og fremover opbygger fællesskaber. Lars Geer Hammershøj uddyber:
”Tidligere – frem til 1980-1990’erne – var det sådan, at man som soldat blev socialiseret ind i et fællesskab. Blandt andet i den her drengerøvskultur. Men i 00’erne kom individualiseringstendensen også til forsvaret. Og det betyder, at den enkelte selv begynder at afgøre, hvordan han eller hun vil være del af fællesskabet på de gældende præmisser. Så man kan ikke længere bare socialisere de unge ind i et fællesskab. Man er nødt til at danne dem til fællesskabet.”
Han uddyber forskellen på socialisering og dannelse:
”Socialisering og dannelse handler grundlæggende om det samme. Det handler om at blive del af noget større. Men socialisering sker med tvang – eller i hver fald mere ubevidst. Og det sker på fællesskabets præmisser. Gennem dannelse bliver du også del af noget større, fx forsvaret. Men du gør det af egen fri vilje. Fordi du kan se meningen med det.”
Han fortæller, at hvor det tidligere handlede om at nedbryde en person for så at bygge ham eller hende op på ny i militærregi, så lægger Forsvaret i dag op til, at folk af egen fri vilje skal ville fællesskabet og karakterdannelsen.
”De unge rekrutter vil gerne være modige og udholdende. Og den vilje gør forsvaret langt stærkere, end hvis de unge bliver pisket til at være der. Det handler grundlæggende om et skift fra ydre til indre motivation,” siger Lars Geer Hammershøj.
”Hvis jeg nogensinde selv skulle tage en lederuddannelse – og ikke bare et lederkursus – skulle det være en sergent- eller officersuddannelse, fordi man lærer at lede i praksis.”
Lars Geer Hammershøj
Vi kender billedet af officeren, der kontant afgiver ordrer, og så skal der ellers makkes ret blandt rekrutterne. Men det billede matcher ikke virkeligheden, mener Lars Geer Hammershøj, der anser officersuddannelsen for at være en helt unik lederuddannelse, fordi den er så praksisorienteret.
”Det er ikke en uddannelse, hvor du alene sidder og læser teoretikere og diskuterer eksempler, som du gør på universitetet. Du læser noget teori, og så går du ud i praksis og gør det med den gruppe, du har ansvaret for,” siger han og tilføjer:
”Hvis jeg nogensinde selv skulle tage en lederuddannelse – og ikke bare et lederkursus – skulle det være en sergent- eller officersuddannelse, fordi man lærer at lede i praksis – og man har kroppen med, hvilket vi ved fra den pædagogiske forskning, er afgørende for læring.”
Det betyder også, at de danske officerer er ekstremt eftertragtede hos store virksomheder som Novo Nordisk og Mærsk, der lokker med noget bedre lønninger og arbejdsvilkår, end forsvaret tilbyder. Umiddelbart et tab for forsvaret, skulle man mene, men sådan ser Lars Geer Hammershøj ikke på det:
”Der er i mine øjne ikke noget i vejen for, at man kan uddanne sig til leder i forsvaret og så være der i 6-7 år og derpå søge ud i det private erhvervsliv og gøre gavn der. Det kan måske netop være den motivation, der får de ambitiøse unge med lederdrømme til at søge mod forsvarets uddannelser.”
Lars Geer Hammershøj: Den gode pædagog, Samfundslitteratur, 2024
Lars Geer Hammershøj: Dannelse i uddannelsessystemet, Hans Reitzels Forlag, 2017
Lektor i uddannelsesvidenskab på DPU, Aarhus Universitet. Han forsker i leg, kreativitet og dannelse – herunder professionsdannelse. Han underviser på DPU’s bachelor- og kandidatuddannelse i Uddannelsesvidenskab.
NR. 110
TEMA: Samtalens mulighed
APRIL 2025
