Her finder du nye bøger og tidsskrifter, som forskere fra DPU, Aarhus Universitet har skrevet eller bidraget til.
Jette Kofoed og Nina J. Kofoed
Bogen handler om den slags etik i humanistisk forskning, som giver hovedbrud, selvom der er formuleret klare regler for ansvarlig forskningspraksis. Forfatterne trækker momenter i deres forskning frem, hvor noget strammede til, gav efter eller stod klart. De bruger disse etiske øjeblikke som en mulighed for at afsøge etik i studier, der involverer alt fra jord, arkiver, robotter, mennesker og statuer til klipklapper, tekstbeskeder, udstødelse, bjerge, regnorme og tugthuse – og for at få øje på den forskningsetik, der ellers nemt kan blive væk.
Jette Kofoed og Nina J. Kofoed
Bogen handler om den slags etik i humanistisk forskning, som giver hovedbrud, selvom der er formuleret klare regler for ansvarlig forskningspraksis. Forfatterne trækker momenter i deres forskning frem, hvor noget strammede til, gav efter eller stod klart. De bruger disse etiske øjeblikke som en mulighed for at afsøge etik i studier, der involverer alt fra jord, arkiver, robotter, mennesker og statuer til klipklapper, tekstbeskeder, udstødelse, bjerge, regnorme og tugthuse – og for at få øje på den forskningsetik, der ellers nemt kan blive væk.
Maja Hojer Bruun, Cathrine Hasse og Jakob Krause-Jensen
Med lanceringen af Chat GPT i 2022 blev generativ AI allemandseje på rekordtid, og den nye teknologi er allerede i gang med at vende op og ned på vores uddannelser. Mulighederne er mange, men samtidig står udfordringer og ubesvarede spørgsmål i kø. Denne nye forskningsoversigt og podcast fra DPU i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’.stiller skarpt på brugen af AI-chatbots og store sprogmodeller på de videregående uddannelser.
Maja Hojer Bruun, Cathrine Hasse og Jakob Krause-Jensen
Med lanceringen af Chat GPT i 2022 blev generativ AI allemandseje på rekordtid, og den nye teknologi er allerede i gang med at vende op og ned på vores uddannelser. Mulighederne er mange, men samtidig står udfordringer og ubesvarede spørgsmål i kø. Denne nye forskningsoversigt og podcast fra DPU i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’.stiller skarpt på brugen af AI-chatbots og store sprogmodeller på de videregående uddannelser.
Christian Christrup Kjeldsen, Rune Müller Kristensen, Jacob H. Christensen og Cristina D.V. Gonzalez
Danske 4.-klasseelevers dygtighed i matematik er i 2023 stagneret på samme niveau som i 2019. Det sker efter en fremgang fra 2007 til 2015 og et markant fald fra 2015 til 2019. Det viser de seneste resultater af Trends in International Mathematics and Science Study (TIMSS), der følger en årgang, hvis første skoletid har været præget af coronapandemien. Undersøgelsen viser også, at kønsuligheden mellem drenge og piger i matematik er vokset bemærkelsesværdigt. En dansk udvikling, der er en del af en international trend. I natur/teknologi er danske elever relativt dygtige inden for området ’Miljø og klima’, men scorer fortsat lavest i Norden overordnet set. Forskellen på de dygtigste og mindst dygtige elever er steget, og en ikke uvæsentlig del af elevdygtigheden i natur/teknologi kan forklares af elevernes sociale baggrund. På tværs af fagene indikerer et fald i motivation, en mere negativ oplevelse af undervisningens kvalitet, en relativt høj forekomst af mobning og en større andel af elever med lav faglig selvtillid, at danske elever er mere udfordrede på skoletrivsel end deres nordiske jævnaldrende. Samtidig ses der signifikante kønsforskelle for flere trivselsindikatorer.
Christian Christrup Kjeldsen, Rune Müller Kristensen, Jacob H. Christensen og Cristina D.V. Gonzalez
Danske 4.-klasseelevers dygtighed i matematik er i 2023 stagneret på samme niveau som i 2019. Det sker efter en fremgang fra 2007 til 2015 og et markant fald fra 2015 til 2019. Det viser de seneste resultater af Trends in International Mathematics and Science Study (TIMSS), der følger en årgang, hvis første skoletid har været præget af coronapandemien. Undersøgelsen viser også, at kønsuligheden mellem drenge og piger i matematik er vokset bemærkelsesværdigt. En dansk udvikling, der er en del af en international trend. I natur/teknologi er danske elever relativt dygtige inden for området ’Miljø og klima’, men scorer fortsat lavest i Norden overordnet set. Forskellen på de dygtigste og mindst dygtige elever er steget, og en ikke uvæsentlig del af elevdygtigheden i natur/teknologi kan forklares af elevernes sociale baggrund. På tværs af fagene indikerer et fald i motivation, en mere negativ oplevelse af undervisningens kvalitet, en relativt høj forekomst af mobning og en større andel af elever med lav faglig selvtillid, at danske elever er mere udfordrede på skoletrivsel end deres nordiske jævnaldrende. Samtidig ses der signifikante kønsforskelle for flere trivselsindikatorer.
Lars Qvortrup, Bente Bjørnholt, Anne Mette Kjeldsen og Mathias Thorborg
I skole- og uddannelsesforskning er det uformelle samarbejde ofte gået under radaren. Men det uformelle samarbejde fylder meget og er vigtigt, fordi det er et udtryk for og et resultat af undervisningen og en måde, hvorpå lærere og pædagoger kan håndtere undervisningen og det pædagogiske arbejdes kompleksitet. Bogen giver et indblik i, hvordan fagprofessionelle – lærere og pædagoger – samarbejder i folkeskolen, både formaliseret i teams, professionelle læringsfællesskaber og lignende, og uformelt, dvs. i spontant etablerede samarbejder omkring pludseligt opståede problemer, hvor målet ikke nødvendigvis er at samarbejde om bedre løsninger, men om at håndtere situationer så godt som muligt.
Lars Qvortrup, Bente Bjørnholt, Anne Mette Kjeldsen og Mathias Thorborg
I skole- og uddannelsesforskning er det uformelle samarbejde ofte gået under radaren. Men det uformelle samarbejde fylder meget og er vigtigt, fordi det er et udtryk for og et resultat af undervisningen og en måde, hvorpå lærere og pædagoger kan håndtere undervisningen og det pædagogiske arbejdes kompleksitet. Bogen giver et indblik i, hvordan fagprofessionelle – lærere og pædagoger – samarbejder i folkeskolen, både formaliseret i teams, professionelle læringsfællesskaber og lignende, og uformelt, dvs. i spontant etablerede samarbejder omkring pludseligt opståede problemer, hvor målet ikke nødvendigvis er at samarbejde om bedre løsninger, men om at håndtere situationer så godt som muligt.
Dorte Marie Søndergaard
Tegnet på kroppen blev første gang udgivet i 1990’erne. Bogen skabte intens debat og opmærksomhed med dens analyser af køn i universitetsverdenen. En ny indledning reflekterer over betydningen af bogens analyser i vores tid, en tid, hvor køn er kommet på dagsorden på en ny måde. Bogen bygger på en empirisk undersøgelse af køn blandt unge danske universitetsstuderende mænd og kvinder. Tegnet på kroppen bærer vidnesbyrd om en tid, hvor køn for manges vedkommende var helt selvfølgeliggjort, og hvor køn endnu ikke var et udbredt samtaleemne - men hvori der kan spores en forvarsling om fremtidige udviklinger, såsom #Metoo og LGBTQ+ aktivisme.
Dorte Marie Søndergaard
Tegnet på kroppen blev første gang udgivet i 1990’erne. Bogen skabte intens debat og opmærksomhed med dens analyser af køn i universitetsverdenen. En ny indledning reflekterer over betydningen af bogens analyser i vores tid, en tid, hvor køn er kommet på dagsorden på en ny måde. Bogen bygger på en empirisk undersøgelse af køn blandt unge danske universitetsstuderende mænd og kvinder. Tegnet på kroppen bærer vidnesbyrd om en tid, hvor køn for manges vedkommende var helt selvfølgeliggjort, og hvor køn endnu ikke var et udbredt samtaleemne - men hvori der kan spores en forvarsling om fremtidige udviklinger, såsom #Metoo og LGBTQ+ aktivisme.
TIDSSKRIFTER
Nr. 130, december 2024: Tema: Praksisfaglighed
Nr. 4, 2024: Tema: Forebyggelse – kritiske perspektiver og nye veje
Nr. 28, november 2024: Tema: 30 år efter Salamanca-erklæringen
NR. 110
TEMA: Samtalens mulighed
APRIL 2025
