Asterisk nr. 110 - April 2025 - Tema: samtalens mulighed
Spørgsmålet om samtalens formål stiller sangeren Peter Sommer i sit nye album med titlen Verdens Volume. Et svar kunne være, at vi samtaler, fordi vi er mennesker med vilje til at finde sammen og skabe samfund, ja sågar demokratiske samfund. Peter Sommer ødelægger samtaleidyllen ved at ønske sig fri af den, og det er han åbenbart ikke alene om. Mere om det om lidt.
”Men hvad blev der så af det 'demokrati som livsform', som Grundtvig, Hal Koch og Holger Henriksen knæsatte som målet for efterkrigstidens danske oplysnings- og ikke mindst skolekultur?"
Claus Holm
I et demokratisk samfund som det danske er samtalens fornuft et fint og fredeligt ideal, som realiseres, når de talende overskrider sig selv og når frem til fælles erkendelser. Jeg samtaler, altså er jeg, kunne også være en slags grundsætning for det danske demokrati, uanset samtalens forfaldsformer i form af pladder, skænderier og forhandlinger.
Men hvad blev der så af det 'demokrati som livsform', som Grundtvig, Hal Koch og Holger Henriksen knæsatte som målet for efterkrigstidens danske oplysnings- og ikke mindst skolekultur?
Fra 1990'ernes overgang fra velfærdsstat til konkurrencestat skete der noget nyt og noget andet, i hvert fald når vi taler på niveauet for idealer. Hvor folkeskoleloven i 1970'erne tilsagde, at skolens dagligdag skulle bygge på åndsfrihed og demokrati, blev denne ambition svækket i folkeskolens formålsparagraf fra 2006 med en formulering om, at skolens virke kun skulle være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Svækkelsen, også af samtalen, skulle få tiltagende betydning.
På den ene side fastholdt undervisningsminister Margrethe Vestager i debatoplægget Værdier i virkeligheden fra 2000 betydningen af samtalen i et mere flerkulturelt Danmark ved at understrege vigtigheden af lige adgang til skolens demokratiske samtale, men på den anden side tog statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2003 et opgør med rundkredspædagogikkens ukvalificerede samtaler. Samtalen som mål i sig selv blev i en vis udstrækning afløst af krav om at kvalificere samtalen som middel til også at uddanne konkurrencedygtige elever. Demokrati som livsform blev suppleret med læring som livsform, også gennem samtale, i et stadigt mere individualiseret og flerkulturelt Danmark. Denne udvikling er ikke sket på bekostning af samtaleskolen som sådan, men det har gjort den danske samtaleskole mindre modig!
”Mit bud er, at et nej til samtalen ikke bør være en mulighed, vi benytter os af. Også selv om samtaleskolens opgave stiller sig anderledes, større og umiddelbart sværere i det heterogene samfund end tidligere."
Claus Holm
Forskerne Jonas Lieberkind og Jens Bruun fra DPU, som står for ICCS-undersøgelsen af den demokratiske dannelse blandt danske 8. klasseelever, kan heldigvis konstatere, at samtalen fortsat har det relativt godt i landets klasseværelser. Men de påpeger også, at alt ikke er så godt, som det var engang. For selv om mange unge interesserer sig for aktuelle politiske dagsordener som sikkerhedspolitik, klimapolitik, køn, kultur, feminisme m.v., så har de tilsyneladende mistet modet til at drøfte dem i skolen.
Spørgsmålet er, om samtalen mellem elever med forskelligartede værdier og baggrunde i tiltagende grad vurderes som ubehagelig og risikofyldt– og af samme grund flyttes væk fra skoleoffentligheden til hjemmets familiære 'safe space'. Er næste generation af demokrater ikke bare mindre modige, men måske bange for vilkårene for demokratisk samtale?
Noget tyder på det. Og er det tilfældet, så er det skidt ikke kun for den demokratiske samtale i klassen, men også for folkeskolens pædagogiske demokrati som fundament for det danske demokrati. For uden den praktiske øvelse i at samtale om allehånde forhold præget af forskelle, uenigheder ja sågar ubehag, mister vi det nødvendige demokratiske øvelokale for medborgerskab, skolen også bør udgøre.
Vilkåret i dag er heterogenitet - og det er derfor højaktuelt at spørge politikere, lærere, forældre og elever, om vi ikke bare vil fastholde, men styrke idéen om samtaleskolen på de nye moderne vilkår?
Mit bud er, at et nej til samtalen ikke bør være en mulighed, vi benytter os af. Også selv om samtaleskolens opgave stiller sig anderledes, større og umiddelbart sværere i det heterogene samfund end tidligere. For det vil stadig være hele besværet værd.
Leder af DPU, Aarhus Universitet, ph.d. og lektor ved Afdeling for pædagogisk sociologi ved DPU.
NR. 110
TEMA: Samtalens mulighed
APRIL 2025
