Asterisk nr. 110 - April 2025 - Tema: Samtalens mulighed
I samtalen ligger der ifølge den norske professor Olga Dysthe en af de vigtigste nøgler til børns læring og trivsel. Men samtalerne fylder ikke nok i klasserummet i dag. Det skyldes blandt andet, at lærerne ikke er klædt godt nok på til at facilitere det ’flerstemmige klasserum.’ Men det kan læreruddannelsen råde bod på ved at sætte fokus på dialogisk pædagogik.
Samtalen og dialogen er hjørnesten i den måde, vi er sammen på. Det er her, vi vokser som mennesker. Når vi taler sammen, bygger vi både broer til hinanden og får øje på uenigheder. Livet i familien, i børnehaven og i skolen er fuld af samtaler – og nogle gange også mangel på samtaler.
Lad os kigge ind i klasserummet sammen med den norske professor emerita Olga Dysthe, som har spillet en væsentlig rolle i udviklingen og udbredelsen af dialogisk undervisning i Skandinavien. Hun har forsket i pædagogiske samtaler i klasserummet i mange år og regnes for en af de helt store teoretikere på feltet. Asterisk har bedt Olga Dysthe gøre status på, hvordan samtalen i klasserummene egentlig har det anno 2025:
”Jeg kender ikke den danske skole godt nok til at svare, men i den norske skole har dialogisk undervisning og pædagogiske samtaler fået begrænset opmærksomhed de sidste ti år,” siger Olga Dysthe.
Hun forklarer, at den norske skole ligesom den danske de sidste 15-20 år har været præget af en digitaliseringsbegejstring, som også har en bagside. Den kan blandt andet måles i et markant fald i norske elevers læringsresultater. Ligesom undersøgelser i mange lande viser, at digitaliseringen har skadet børnenes koncentrationsevne. Derfor blæser der nu nye politiske vinde i Norge – så vel som i Danmark – med politisk fokus på at forbyde mobiltelefoner i skolerne og satse på fysiske lærebøger frem for kun digitale materialer, så børn og unge igen læser længere tekster.
Hvilken betydning får mobilforbud og færre digitale læremidler for klasserumsundervisningen?
”Hvis denne strategi skal lykkes, kræver det, at lærerne i højere grad læser sammen med eleverne og taler med dem om indholdet. Det betyder i praksis en tilbagevenden til dialogisk undervisning. Så jeg er ret optimistisk i forhold til, at det vil føre til en styrkelse af den pædagogiske samtale,” siger Olga Dysthe.
”En skole, hvor elevernes egne erfaringer og refleksioner ikke har plads, er en dårlig skole. Det vil altid være vigtigt for både elevernes læring og trivsel, at deres erfaringer bliver efterspurgt og værdsat.”
Olga Dysthe
Olga Dysthe står bag begrebet ’det flerstemmige klasserum’ (1997), hvor undervisning ses som en dialogisk proces, hvor elevernes egne refleksioner og erfaringer spiller en vigtig rolle. Og netop dén dimension er presset i skolen i de her år, pointerer hun:
”En skole, hvor elevernes egne erfaringer og refleksioner ikke har plads, er en dårlig skole. Det vil altid være vigtigt for både elevernes læring og trivsel, at deres erfaringer bliver efterspurgt og værdsat. Den negative udvikling i den norske skole har vist, at individualiseringen af skolen gennem blandt andet målstyring og overdreven digitalisering har haft utilsigtede konsekvenser.”
Hvilke konsekvenser?
”Det har medført, at klassesamtalen mellem elever og lærere om fagligt indhold stort set er forsvundet. Det er logisk, når læreplanerne kun lægger lidt vægt på et fælles indhold, og eleverne er på vidt forskellige niveauer i faget. Hvad skal de så tale om?” spørger hun og understreger, at pladsen til elevernes erfaringer og refleksioner i undervisningen ikke kun afhænger af lærerens pædagogiske valg, men også af de politiske og strukturelle rammer.
Det at have dialog, lytte og blive lyttet til handler ikke kun om læring. Det handler også om trivsel. Direkte adspurgt er Olga Dysthe ikke i tvivl om, at den dialogbaserede læring og de pædagogiske samtaler har stor betydning – ikke bare for børn og unges læring, men også deres personlige og sociale trivsel:
”Der findes mange kvalitative studier, herunder mine egne, som viser, at dialogbaseret læring og pædagogiske samtaler fremmer både læring og trivsel. Og flere og flere kvantitative studier bekræfter også sammenhængen.”
Hun henviser til et af de mest interessante effektstudier nemlig Robin Alexanders store randomiserede kontrolstudie fra 2018. Her deltog 208 lærere og næsten 5.000 elever på 5. klassetrin. Studiet peger på, at børn og unge, der oplever, at de lykkes med at lære, generelt trives bedre.
”Forskerne fandt, at elever, der havde deltaget i dialogbaseret undervisning, lå to måneder fagligt foran deres jævnaldrende i kontrolgruppen i engelsk og naturfag og en måned foran i matematik. Studiet viste også, at de mest udsatte elever havde den største fremgang,” siger hun og tilføjer, at samme forskningsstudie viser, at dialogisk undervisning ikke kun styrker fagligheden, men også udvikler elevernes evne til at tænke kritisk samt bidrager til større trivsel.
Kan man ligefrem sige, at den dialogiske undervisning og de pædagogiske samtaler kan være en del af løsningen på trivselskrisen?
”Absolut, men det er ikke en selvfølge. Dialogisk undervisning stiller høje krav til lærerne, og hvis de hverken har erfaring med det eller har lært det under deres uddannelse, kan det resultere i en dårlig undervisningsform. Hvis eleverne ikke oplever, at de bliver hørt og værdsat, vil det heller ikke nødvendigvis forbedre deres trivsel.”
”Læreruddannelsen skal have langt større fokus på fællesskabets betydning og dialogisk pædagogik, både i teori og praksis.”
Olga Dysthe
En af de store forhindringer for flerstemmig dialog i klasserummet er netop manglende uddannelse og erfaring med dialogisk praksis på læreruddannelsen – i hvert fald i Norge, mener Olga Dysthe.
Hvordan skal læreruddannelsen i din optik konkret arbejde med at klæde kommende lærere på til at facilitere klasserumsdialogen?
”Næsten alle er enige om, at dialog og samtale er gode idealer. Men klasserumsforskningen viser, at det kan være svært i praksis. Og her spiller uddannelsen af kommende lærere en nøglerolle. Det gælder dialogisk praksis som al anden praksis: Hvis lærerstuderende ikke har lærere som forbilleder, og hvis de ikke selv får mulighed for at praktisere det systematisk under deres uddannelse, er chancen lille for, at de selv vil gøre det som lærere. Derfor mener jeg, at læreruddannelsen skal have langt større fokus på fællesskabets betydning og dialogisk pædagogik, både i teori og praksis. ”
Hun anbefaler konkret, at man som lærer i ’det flerstemmige klasserum’ kombinerer smågruppesamtaler og lærerledede samtaler, fordi de sikrer, at alle elever får mulighed for at komme til orde.
”Mange elever foretrækker faktisk at lytte frem for at deltage aktivt, men de oplever alligevel, at de lærer af deres kammeraters refleksioner, fordi de taler ’samme sprog’,” siger Olga Dysthe
En essentiel del af gode samtaler er netop gode lyttere. Men det kan godt virke som om, at lytningen er truet i vores moderne individualistiske samfund.
Den norske professor fik selv et ’wakeup-call’ eller ’en vekker’ som det så smukt hedder på norsk, da hun gennemførte et ministudie i en gymnasieklasse:
”Jeg placerede en optager i nogle grupper, der skulle tale sammen om en ungdomsbog, de havde læst. Optagelserne afslørede, at eleverne kun var optagede af at få sagt deres eget og overhovedet ikke lyttede til, hvad de andre sagde. Dette chokerede mig på en måde, så det har været en drivkraft i mit arbejde med dialog,” fortæller Olga Dysthe.
Hun er selv er inspireret af den amerikanske pædagogikprofessor Alexander M. Sidorkins tanker om, at fælles lytning faktisk styrker forståelsen hos den enkelte, hvis læreren sørger for samtale bagefter.
I sin bog Beyond discourse - Education, the Self and Dialouge skriver han: ’Fælles lytning forstærker forståelsens kraft, fordi gruppens samlede erfaring er større end den enkelte persons’.
Det at lytte til hinanden og tale sammen er altså vigtigere lige nu end nogensinde før, pointerer Olga Dysthe:
”Vi behøver blot at lytte til de internationale nyheder for at se, hvordan reel dialog er presset. Trump og hans medarbejdere dikterer, hvordan fredsforhandlinger skal foregå, og vi ser ekkokamre, hvor folk kun lytter til dem, der mener det samme som dem selv. Dette sker også i vores eget samfund. Hvis skolen skal fremme medborgerskab og demokrati, må eleverne trænes i at forholde sig til forskellige synspunkter og forståelser.”
Olga Dysthe: Det flerstemmige klasserum. Klim, 1997
Olga Dysthe: Dialogisk undervisning i dagens skole. I: KvaN 119 – Undervisningsformer, 2021
Professor emerita ved Institutt for Pedagogikk på Universitetet i Bergen i Norge. Olga Dysthe har i hele sin forskerkarriere forsket i dialogisk undervisning og er en indflydelsesrig teoretiker på feltet. Hun er forfatter til en række bøger herunder ’Det flerstemmige klasserum’. Hun er oprindeligt læreruddannet og har mange års praktisk undervisningserfaring fra grundskole og gymnasium.
NR. 110
TEMA: Samtalens mulighed
APRIL 2025
