Fra artiklen 'Det fælles bedste'

Der findes en række måder at kommunikere på, som vi ikke vil kalde en samtale. De kan både eksistere som selvstændige kommunikationsformer og som delelementer af en samtale. Det afhænger blandt andet af samtalens formål, af hvilken rolle konflikt spiller i den, og af hvordan vi håndterer konflikten.

Forhandling

I konflikter eller andre situationer, hvor der er stærke modstridende interesser på spil, blandes forhandling med samtalen. Tydeligst i krigen, hvor diplomati er forudsætningen for at slutte fred og indgå en våbenhvile, hvor man så gradvist kan glide over i samtaler om detaljerne i fredsaftalen og om, hvordan den praktisk skal udmøntes.

Retssag

Konflikten er også udgangspunkt for den kommunikation, der foregår i en retssag. Anklage, forsvar og vidneafhøring er kommunikation, der skal føre til en løsning på eller en afgørelse af en konflikt, men det er ikke en samtale mellem lige parter. Til gengæld er der en institutionelt anerkendt autoritet, nemlig dommeren.

Dialog

Dialoger er ofte et delelement i en vellykket samtale, fordi man i dialogen gør et særligt intenst forsøg på at komme til gensidig forståelse.

I samtalen forstår vi grundlæggende hinanden, og dialogen er derfor kun delelement af en vellykket samtale. Hvis uenighederne og forståelsesvanskelighederne er mere fundamentale og konfliktpotentialet er stort, kan det blive nødvendigt med en mere langstrakt dialog med særligt fokus på at spørge ind og lytte til hinanden og gensidigt prøve at nå til en form for forståelse.

Skænderi

Hvis uenigheden i en samtale vokser sig tilpas stor, kan den udvikle sig til skænderi. Det truer samtalen, fordi samtalepartnerne er ophørt med at tale sammen og lytte til hinanden, men råber ad hinanden. Her er der i en vis forstand lighed mellem parterne, og det hjælper ofte med en ordstyrer. Det er ideen i konfliktmægling og parterapi.

Interview

Det kritiske journalistiske interview er en særlig institutionaliseret kommunikationsform, hvor målet er at undersøge en sag gennem de udsagn, interviewpersonen kommer med.

Udgangspunktet er sagens aktualitet og vigtighed, og her er gyldighedskriterierne sandhed og frihed snarere end blot forståelse. Parterne er ikke lige, og udgangspunktet er ofte en samfundsmæssig konflikt. Målet kan være afsløring af magtforhold, og interviewet har værdi som en del af den demokratiske samtale, nemlig som oplysning om vigtige sager.

Diskussion og argumentation

Diskussionen er ofte et element i den gode samtale. I en diskussion skal man nå frem til en form for enighed om en sag, og det kræver kritisk afklaring af både konklusion og begrundelser for de forskellige synspunkter. Men synspunkter og begrundelser kan være så forskellige, at den indbyrdes kritik tager over, og det kan true den fortsatte samtale. Derfor kan afklaringen munde ud i, at man for at komme videre i samtalen må udelade diskussionen af visse punkter – også fordi selve det at argumentere kritisk kan skabe (nye) konflikter.

Konversation og small talk

Smalltalk kan som element i en samtale være med til at styrke samtalen. Når vi spørger hinanden, hvordan børnene har det, og om vi har haft en god ferie, er det en måde, hvorpå vi kulturelt pejler os ind på hinanden, så det bliver lettere at komme til forståelse.

Hvor argumentation kan være konfliktskabende, kan smalltalk eller konversationen omvendt være en måde at undgå eller afmontere konflikter på, så man kan få gang i de nødvendige forhandlinger og samtaler. Det ved den gode diplomat.

Kilde: Asger Sørensen

Fra artiklen 'Det fælles bedste'