Spil og leg var en integreret del af vikingetidens og middelalderens kultur. Der blev spillet og leget i hallen, i kirken, ved hoffet og på slagmarken. Leg var ikke bare for børn og barnlige sjæle, sådan som vi er vant til at tænke i dag. Legen var – og er – en skabende og animerende kraft, der spillede en væsentlig rolle i selve dannelsen af kultur, kunst og ritualer, sådan som Johan Huizinga skriver i sin klassiske bog fra 1949 om det legende mennesker, Homo Ludens. I vikingetid og middelalder anvendes begrebet leg – leikr og íþróttir på norrønt eller ludus på latin – således også om mange forskellige typer af praksisser: kreativitet, kunst, sang, konkurrence, argumentation, spil, teater og drama, magi og ritualer.

Denne forskningsenhed samler forskere, der arbejder med legen som kulturel praksis i før-moderne tid. Det gælder både forskere, der undersøger legen som et mål i sig selv og ser på den leg, der foregår i et ludic play space, som er et eksperimentelt sted, hvor legens egne regler for tid og rum gælder. Det gælder endvidere forskere der interesserer sig for leg, der indgår i samfundsmæssige institutioner og praksisser, altså for legens funktion i alvorlige kontekster.

Deltagere:
Pernille Hermann, Laura Katrine Skinnebach, Hans Henrik Lohfert Jørgensen