Op til studiestart bliver kvaliteten af universiteternes undervisning sat under lup, når to af Skandinaviens førende forskere på området gæster Danmarks Pædagogiske Universitet torsdag den 14. august. På folkeskoleområdet har de internationale PISA-læseundersøgelser de senere år skabt stor opmærksomhed om skoleelevers udbytte af undervisningen. Men hvordan forholder det sig på universiteterne? Professor i pædagogik Ference Marton, Göteborgs Universitet og professor i universitetspædagogik Gunnar Handal, Universitetet i Oslo argumenterer for, at universitetsundervisere i dag er for tilbøjelige til at videregive et traditionelt og fagligt bestemt indhold - og at underviserne mangler føling med, hvad de studerende egentlig lærer.

Usikre på grundbegreber

Flere undersøgelser, som professor Ference Marton har været med til at lave, viser således, at mange studerende faktisk lærer meget lidt - i hvert fald når det gælder grundlæggende forståelse inden for deres fag. Ference Martons undersøgelser viser blandt andet, at selv højtuddannede universitetskandidater kan være i tvivl om helt fundamentale grundbegreber. Ingeniører kan for eksempel være usikre på, hvad "kraft" egentlig er, og mange økonomer mangler indsigt i noget så fundamentalt som udbud og efterspørgsel. Undervisere skal vejlede hinanden Gunnar Handal fra Universitetet i Oslo, mener at underviserne på universiteterne mangler pædagogiske kundskaber til at formidle den viden, de har ekspertise indenfor. Handal sammenligner i rapporten "Kritiske Venner" kritik af undervisning med kritik af den personlige hygiejne. Det er noget, man nødigt taler om. Men ifølge Handal er der ingen vej uden om - undervisernes pædagogiske kompetencer skal skærpes. Det kan ifølge Gunnar Handal blandt andet ske ved, at hver underviser får tilknyttet et kritisk ven, som periodevis overvåger undervisningen og bidrager med konstruktiv kritik efter fælles vedtagne kriterier. Også et dansk problem Ifølge medarrangør for forelæsningerne, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Per Fibæk Laursen, kan de svenske og norske erfaringer overføres til Danmark. "En undersøgelse på Danmarks Tekniske Universitet har for eksempel vist, at mange studerende er usikre på grundbegreberne. En undersøgelse på humaniora på Københavns Universitet har vist, at mange studerende har svært ved at bruge deres teoretiske viden på konkrete problemer, og en undersøgelse på Aalborg Universitet har peget på, at de studerende ikke tilegner sig den problemorientering, der egentlig er målet med det projektorganiserede studium." Dobbeltforelæsningen arrangeres i forbindelse med det igangværende forskningsprojekt UNIK (Universitetslæring og kompetencer), hvis hovedtema er at undersøge og udvikle lærings-, studie- og arbejdsformer på de pædagogiske kandidatstudier på Danmarks Pædagogiske Universitet og Københavns Universitet. Forskningsprojekt og arrangement foregår i et samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitet, Institut for Curriculumforskning og Københavns Universitet, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik. Tid og sted Torsdag den 14. august 2003 kl. 15.00 - 17.00 i lokale D174 Danmarks Pædagogiske Universitet, Emdrupvej 101, 2400 København NV