DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ungdomsliv i en coronatid – smertegrænsen er nået

Nedlukningerne har forstærket de sociale uligheder i skolen markant, og mange unge mistrives både socialt og fagligt. Den gruppe af unge, som i foråret faktisk krediterede på onlineundervisningen, har med den anden nedlukning også passeret en smertegrænse. Det påpeger forskerne bag et omfattende DPU-forskningsprojekt om ungdomslivet under Corona.

18.02.2021 | Knud Holt Nielsen

Siden marts 2020 har en gruppe forskere fra DPU, Aarhus Universitet undersøgt udviklingen blandt de unge under Corona. Forskerne har igennem hele perioden indsamlet kvalitativt materiale fra både de unge og deres lærere. Forskerne har modtaget mere end 200 skoleopgaver, foretaget onlineinterviews og observeret digital undervisning. De kan derfor nu pege på de væsentlige ændringer blandt de 13 til 19-årige, der er sket fra den første til den anden nedlukning af skoler og ungdomsuddannelser.

”Mange unge fortæller, at de får meget lidt ud af online-undervisningen, selvom mange lærere gør det bedste, de kan. Især de ældste af eleverne, har meldt tilbage, at de oplever undervisningen som kedelig, rutinepræget og ensidig. Noget tyder på, at det er mest markant blandt de unge afgangselever, der skal afslutte deres eksamener til sommer - uanset om det så er 3.g eller 9. klasse. Det er måske fordi, lærerne er ekstra fokuserede på elevernes eksamensforberedelse,” siger Helle Rabøl Hansen.

Hun er postdoc ved DPU, Aarhus Universitet og en af forskerne bag ’Ung i Coronaens tid - UC-TID’. Et forskningsprojekt, der undersøger ungdomslivet under Corona. Hun forklarer, at skærmen undertiden er blevet til et gammeldags kateder, hvorfra underviseren holder forelæsning.

Kammeraterne forsvinder

De unge fortæller, at det er svært at holde motivationen oppe, og manglen på en sidemand gør, at de ikke får muligheden for løbende at få hjælp og input fra andre elever.

”Kammeratskabseffekten er lav eller helt forsvundet. Kontakten bliver kun plejet med de nærmeste i klassen, mens de andre er røget helt ud i skyggerne,” siger Helle Rabøl Hansen.

Nogle lærere forsøger at udfolde stor kreativitet i onlineundervisningen, ligesom de prøver at fortsætte med det relationelle arbejde online. Helle Rabøl Hansen peger her på nogle gode eksempler på nytænkninger af digitale fællesskabende didaktikker.

”Der er nogle begrænsninger og en usikkerhed ved teknologien, der måske skubber undervisningen i bestemte retninger. Men omvendt har nogle af de lærere, hvis undervisning jeg har fået lov til at følge, gjort helt andre ting for at overskride det digitale og det fysiske rum, få eleverne inddraget og fastholde relationerne. De benytter sig af små videoer med morgenhilsner og muligheden for digitale afstemninger undervejs i deres undervisning, og sender eleverne ud og løse opgaver udenfor,” siger Helle Rabøl Hansen og uddyber:

”En af lærerne mødtes simpelthen med eleverne en-til-en, efter hun var testet negativ, hvor hun havde lavet en pakke med fysiske ting, som de skulle bruge i undervisningen i uge 6. I historieundervisningen blev elever på samme skole sendt ud og tage billeder af historiske lokaliteter i deres bydel. I naturfag skulle de ud og se på fugle og meget mere. At det virker, kan man måle ved, at alle elever tjekker ind til timerne, og der er ikke nogen, som forsvinder ud i skyggerne.”

Helle Rabøl Hansen understreger, at alt ikke har været sort og hvidt igennem nedlukningerne. Der var en gruppe af unge, som faktisk trivedes med onlineundervisningen i foråret.

”Der var en mindre gruppe, der i foråret trivedes med onlineskolen. Det var dels unge, der plejede at stå i periferien af fællesskaberne i klassen. De følte sig mere trygge ved ikke at skulle stå fysisk frem og ikke skulle vise deres krop. De nød så at sige roen og fik dæmpet den stress, som de ellers oplever. Og så var det dels ’gamerne’, der er it-kyndige og vant til at agere i online fællesskaber. Nogle lærere greb dengang muligheden og gjorde de dygtige gamere til en slags ’it-konsulenter’, og de fik pludselig en helt anden rolle i klassen,” siger Helle Rabøl Hansen og fortsætter:

”Men de grupper af unge, der i foråret krediterede af undervisningen og var i forholdsvis god trivsel, de ser nu ud til at have passeret en ’smertegrænse’ med den langvarige anden nedlukning. Der er simpelthen grænser for, hvor længe man kan være fysisk adskilt fra dem, man så at sige ’meningsgør’ sin skolegang med – kammeraterne og lærerne. Det er vanskeligt i vores omfattende materiale, at få øje på unge, der fortsat kan profitere af online-undervisningen.”

Dobbelt ramt af nedlukning

Helle Rabøl Hansen fremhæver, at det er tydeligt for forskerne i projektet, at isolationen har været værre for de unge med den anden nedlukning fra december og frem, og hun peger på, at de unge har været dobbelt ramt af corona-nedlukningerne.

”De unge er både presset skolefagligt og i deres sociale liv. De er inde i nogle afgørende formative år, hvor det at skabe nye venskaber med andre unge eller vedligeholde de venskaber, de har, er afgørende for deres sociale udvikling,” siger Helle Rabøl Hansen.

Hun peger på, at sociale relationer både i skolen og uden for har en meget væsentligt betydning for unges motivation for at gøre en indsats og fortsætte deres uddannelse.

”De unges uddannelser lukkede fysisk ned, men det samme gjorde mulighederne for at leve det liv, der forbindes med overgangen til ungdom. Det er selvstændiggørelse og frigørelse fra hjemmet. Mest muligt samvær med jævnaldrende, både fester og bare ’hængen ud’. Mulighederne for et liv væk fra hjemmet har stort set også været lukket ned siden før jul,” siger Helle Rabøl Hansen og fortsætter:

”De fleste af de unge, som vi har kunnet følge, har været forbavsende lovlydige og fulgt restriktionerne. Alligevel har de oplevet en hel del ’ungdomsbashing’, hvor de over en bred kam er blevet udskældt for at være uansvarlige og smittebærere. Det giver mange af dem udtryk for, at de oplever som både nedsættende og respektløst.”

Den sociale ulighed er blevet forstærket

Hvad der også er tydeligt for forskerne i projektet er, at den sociale slagside i skolen og på ungdomsuddannelserne er blevet voldsomt forstærket af corona-situationen. Helle Rabøl Hansen peger på, hvordan unge fra lavindkomstfamilier med mange børn fortæller, at der ikke har været computere til rådighed for alle børn hjemmet, og at uddannelsessteder ikke har formået at stille nogle til rådighed.

”Hvis ikke man har adgang til en computer, fordi familien ganske enkelt ikke har råd til det, og de unge derfor er henvist til deres mobiltelefoner, så kan de ikke følge ordentligt med i onlineskolen. Eller når man bor mange i en lille lejlighed, og børnene ikke har deres eget værelse, så er det svært at finde ro til at koncentrere sig. Det er virkeligheden for nogle af de unge, vi har fulgt igennem det sidste år,” siger Helle Rabøl Hansen.

Flere af de problemer, som unge fra lavindkomstfamilier fortæller om, var i forvejen ting, som gav dem ringere muligheder for at få udbytte af skolen, men de er blevet voldsomt forstærket under corona-nedlukningen.

”Skolen inddrager i stigende grad forældre som ’med-didaktikere’ for eleverne. Det er i forvejen svært, hvis forældrene ikke selv har en boglig uddannelse eller det store overskud i det hele taget. Men med hjemmeundervisningen skal forældre i endnu højere grad kunne understøtte elevernes læring i hjemmet. Onlineskolen favoriserer på den måde middelklassefamilierne, hvor forældre og bedsteforældre kan hjælpe børnene,” siger Helle Rabøl Hansen.

Hun peger på, at forældre med korte eller ingen uddannelser, samtidig oftere har nogle af de lavindkomstjobs, hvor de fortsat har skullet møde på arbejde under corona-nedlukningerne. Det kan f.eks. være i serviceerhvervene eller i plejesektoren som SOSU-medarbejdere. De er slet ikke hjemme i de timer, hvor de unge sidder og skal følge med i onlineundervisningen, og forældrenes jobs giver også helt særlige udfordringer som følge af corona-pandemien.

”Det er ofte nogle af de sektorer, hvor medarbejderne er allermest udsat for coronasmitte, men når man bor flere sammen på beskeden plads, så er det meget svært, hvis nogen skal gå i isolation. Der er nogle af de sociale projekter for unge, vi har fulgt, hvor næsten alle de unge enten selv har haft corona eller har familiemedlemmer, der har været smittet. Det er unge, der fortæller om, hvordan det er, at være i en dobbeltisolation, når man skal være i karantæne på et patienthotel, hvor man både er isoleret fra sin egen familie og fra sin uddannelsesinstitution og kammerater. Ikke fordi de selv er hårdt ramt, men fordi deres familier bor så tæt”, siger Helle Rabøl Hansen og afslutter:

”Rigtig mange unge er pressede, men det er vigtigt at forstå, at Corona-pandemien samtidig accelererer de eksisterende sociale uligheder. Der er et stadig større socialt uddannelsesgab som følge af nedlukningerne, og det kan give nogle meget langsigtede alvorlige problemer for de unge, både når det handler om trivsel, undervisningshuller og potentielt set hele deres videre liv i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.”

Om projektet ’Ung i Coronaens Tid - UC-TID’

Forskningsprojektet ’Ung i Coronaens Tid - UC-TID’ gennemføres af forskere ved DPU, Aarhus Universitet. Projektet har igennem både første og anden nedlukning undersøgt, hvordan unge mellem 13 og 19 år navigerer i deres liv i en situation, hvor deres uddannelsessteder og en væsentlig del af deres normale sociale liv er lukket ned og begrænset som følge af COVID-19 pandemien.

UC-TID er et kvalitativt forskningsprojekt, og forskerne har foretaget onlineinterviews og skriftlige interviews med unge og indsamlet skoleopgaver søsat af lærere i udskoling og på ungdomsuddannelser om hverdagsliv under krisen. Projektet omfatter unge i folkeskolen, på efterskoler, i 10. klasses centre, på gymnasiale ungdomsuddannelser, på erhvervsskoler og i forskellige sociale projekter.

Arts, Grundskole, Ungdomsuddannelse, Erhvervsuddannelse, Socialpædagogik, Social udsathed/arv, Trivsel og omsorg, Familie, opdragelse, hverdagsliv