Undervisning kan ikke erstatte ledelse i fængslerne
Der arbejdes løbende for at udvikle de danske fængsler. DPU, Aarhus Universitet har netop offentliggjort en rapport til Kriminalforsorgen om projektet ”Samarbejdskultur i fængsler”. Projektet havde fokus på undervisning og på at skabe forbedringer gennem læring. Intentionerne bag projektet er gode, men det risikerer at få en meget kort levetid, hvis det ikke knyttes an til den lokale organisation, lyder det fra DPU-forskerne bag rapporten.
Direktoratet for Kriminalforsorgen sætter en række projekter i værk i disse år for at udvikle fængslerne og afsoningsforholdene. Det handler om at skabe gode betingelser for resocialisering af de indsatte, f.eks. ved at give de indsatte mulighed for uddannelse, etablere en bedre samarbejdskultur mellem ansatte og indsatte og ved at skabe en bedre samarbejdskultur mellem de ansatte. To forskere fra DPU, Aarhus Universitet har fulgt et af disse projekter, ”Samarbejdskultur i fængsler”.
”Kriminalforsorgen har ambitiøse mål, men det falder i øjnene, at projektet virker som et meget lille tiltag i forhold til det store behov, der er for efteruddannelse af fængselsansatte”, siger Charlotte Mathiassen. Hun er medforfatter til den ny rapport om projektet og om den kontekst, det gennemføres i.
Projektet ”Samarbejdskultur i fængsler” er et forløb på fire dage fordelt over to måneder. Det er gennemført i fem fængsler, og de to forskere har været med i tre af fængslerne.
Behov for bedre efteruddannelse
Udviklingsprojektets mål er at forbedre relationsarbejdet mellem ansatte og indsatte i de danske fængsler og samarbejdet mellem ansatte indbyrdes. Det sker blandt andet gennem samtale om, hvordan man som enkeltindivid kan være med til at påvirke normerne, hvis man tør udfordre dem.
”Intentionerne bag projektet er gode og rigtige. Men tre kursusgange og en opfølgning er ikke nok til at komme i mål med projektets ambitioner om at skabe en bedre kultur i fængslerne. Især de medarbejdere, der har daglig kontakt med de mest udsatte fanger, har brug for reel efteruddannelse og supervision med afsæt i deres hverdagspraksis,” siger Charlotte Mathiassen.
Charlotte Mathiassen peger på, at alternative afsoningsformer som for eksempel elektroniske fodlænker betyder, at en voksende del af de indsatte som afsoner i fængslerne har mere komplicerede problemer ud over deres kriminalitet end tidligere.
”Ofte er fængselspersonalet udfordret af, at de ikke ved tilstrækkeligt om eksempelvis psykiatriske diagnoser, køn, omsorgssvigt, pædagogik og psykologi,” siger Charlotte Mathiassen.
Mangler organisatorisk forankring
De to konsulenter, som står for projektet, kommer fra hhv. direktoratet for kriminalforsorgen (DFK) og den centrale uddannelsesenhed i Kriminalforsorgen (KUC). Målgruppen er fængselsbetjente, undervisere, værkmestre og også til en vis grad indsatte.
”Det er tankevækkende, at forandringer i fængselsvæsnet på den måde foregår på enkeltinitiativ fra ansatte i direktoratet, som henvender sig direkte til fængselspersonalet ’på gulvet,’” siger den anden forsker på projektet, Hanne Knudsen.
Hun forsker normalt i ledelse på skoleområdet og undrer sig over, at projektet ikke involverer de mellemliggende organisatoriske lag i form af fængselsledelserne, afdelingsledere m.fl.
”Det betyder, at projektet ikke forankres organisatorisk. Af de steder, vi besøgte, var der kun et enkelt sted en lokal afdelingsleder, som tog projektet til sig og selv definerede det problem, som projektet skal bidrage til at løse. Her kan man forestille sig, at projektet kan få en lidt længere varighed. Ellers er der tilsyneladende en meget lille ledelseskapacitet, når man kommer uden for direktoratet. Derfor risikerer projektets effekt også at blive begrænset,” siger Hanne Knudsen, der mener, det er ærgerligt.
Hun fremhæver det positive i den humanistiske ånd, som karakteriserer det aktuelle projekt men peger også på risikoen for, at den enkelte fængselsansatte forventes at bære ansvaret for alle de dilemmaer, der præger fængselshverdagen.
Begge forskere kommenterer, at projektet om kulturudvikling er et godt initiativ, men at det også kan virke lidt abstrakt set i lyset af, hvilke konkrete problemer de ansatte ofte står med. Omvendt har projektet uden tvivl afstedkommet en produktiv dialog i og på tværs af faggrupper i nogle fængsler.
Om rapporten
Rapporten ”Samarbejdskultur i fængsler. Når uddannelse og facilitering bruges til organisationsudvikling” er skrevet af Charlotte Mathiassen og Hanne Knudsen og udgivet af DPU, Aarhus Universitet 2016.