Rapporten "Unges veje mod ungdomsuddannelserne" som er udarbejdet af Center for Ungdomsforskning, afslutter en 3-årig forløbsundersøgelse om unges overgang fra grundskolen og  til den vifte af muligheder, der åbner sig for unge efter 9. klasse.

Konkret 1200 unge blevet fulgt på deres vej fra 8. klasse og to år frem, til de i deres 10. skoleår befinder sig på henholdsvis ungdomsuddannelserne, i 10. klasse, på produktionsskole, i arbejdsløshed eller arbejde.

I undersøgelsen er det primært de unge, der gives stemme. Det er deres blik på overgangen fra grundskolen og videre, på deres uddannelsesvalg, den vejledning de har modtaget, de brobygningsaktiviteter de har fulgt, deres forældres rolle i forhold til uddannelsesvalget og deres vejlederes rolle og deres egen fremtidige uddannelses- og jobønsker. I mindre omfang indgår også forældrenes og vejledernes perspektiv i rapporten.

Undersøgelsen har fundet sted i forbindelse med projektet 'Forsøg med brobygning' i folkeskolen' og har sit udspring i folkeskoleforliget fra november 2002. Både forsøgene og undersøgelsen er finansieret af Undervisningsministeriet.

I rapporten konkluderes:

Om uddannelsesvalget:

• Overgangen fra 9. klasse til 10. klasse og ungdomsuddannelserne fungerer overvejende godt
• De unge bruger valget af ungdomsuddannelser i deres identitetsdannelsesproces
• De unge og deres forældre mangler viden om særligt de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Om 10. klasse, ungdomsuddannelser og udenfor

• Der er brug for et 10. skoleår for en del unge
• Hierarkiseringen af ungdomsuddannelserne er markant
• Hovedparten af de unge trives på gymnasiale uddannelser, men afstanden til lærerne gør det svært for nogle unge
• Mange af de unge på EUD trives, men en del kræver ekstra støtte
• Udsatte unge synes at mangle relevante muligheder efter 9. klasse.

Om de unges fremtidige arbejdsliv

• De unges jobønsker er i høj grad kønstraditionelle og inspireret af medierne. Og så vil de unge gerne være realistiske
• Mange unge vil gerne gøre noget for andre i deres fremtidige job
• Samlet har de unge fokus på uddannelse og arbejde som individuelle selvrealiseringsprojekter, samtidig med at ønsket om økonomisk sikkerhed, chancen for succes og fokus på det realistiske valg spiller en væsentlig rolle.

Forældres rolle i forbindelse med unges valg

• De unges forældre spiller en stor rolle for mange unges valg, men forældrene mangler viden om uddannelsesmulighederne.

Vejledning

• Det er den sammenhængende vejledningsindsats, der virker
• Kontakten mellem den unge og vejlederen er ofte standardiseret
• Mange af de unge tillægger ikke vejledningssamtalerne stor betydning i relation til deres valg
• Den gode vejledning fordrer et tæt samarbejde mellem vejlednings- og skolesystemet
• Uddannelsesbogen har sin primære berettigelse i 8. og 9. klasse
• Uddannelsespraktik er de unges foretrukne vejledningsaktivitet
• Mange af de unge (64 %) oplever at lære noget i deres erhvervspraktik eller oplever den som afklarende eller et velkomment afbræk i hverdagen.
• Der er behov for en kvalificering af, hvad der forstås ved unge med særlige behov for vejledning, men der er store vanskeligheder forbundet med en sådan kvalificering.

Yderliger info og baggrund om rapporten. Rapporten er en del af projektet "Forsøg med brobygning".

"Unges veje mod ungdomsuddannelserne"

Download rapporten (pdf - 3 mb)

Forfattere

Noemi Katznelson

Mette Pless