Hensigten med fremdriftsreformen er at få flere til at gennemføre studierne på normeret tid. Men den ser ud til at virke stik mod hensigten. Det er en af hovedkonklusionerne i en omfattende ny undersøgelse, hvor 4354 studerende fra alle landets universiteter har svaret på spørgsmål  om deres forventninger til reformen. Postdoc ved DPU Laura Louise Sarauw, som har stået i spidsen for undersøgelsen, fremhæver især stress, frafald og tabt læringsudbytte som tre utilsigtede, alvorlige konsekvenser af reformen. Alt i alt lyder vurderingen, at eftervirkningerne af reformen rækker langt ind i fremtidens samfund.

”For det første forventer langt over  halvdelen  at blive mere stressede. Det gør de helt konkret, fordi reformen betyder, at mange vil skulle nå meget mere på kortere tid. Det fordrer øget målorientering. Men det øgede stressniveau betyder samtidig tab af læringsudbytte, fordi de studerende  i stigende grad kun fokuserer på det direkte eksamensrelevante stof i stedet for fx at tage ekstra valgfag eller lave selvstændige vidensopsøgende aktiviteter. For mange er det desuden med til at give en dårligere studiemotivation,” siger Laura Louise Sarauw.

Tabt læringsudbytte

På baggrund af de studerendes besvarelser ser Laura Louise Sarauw  en fare for, at fordybelse og studieinteresse bliver erstattet med en mere instrumentel og opportunistisk adfærd, der kan føre til et tabt læringsudbytte, fordi studerende i stigende grad kun fokuserer på de fag, de skal til eksamen i. Det kan blandt andet få konsekvenser for deres evne til selvstændigt at formulere sig og løse problemer, mener hun.

”Jeg ser en tendens til, at flere vælger fag, de ved, de har let ved. Det gælder for en femtedel af de adspurgte. Der er derfor risiko for, at mange ikke længere vil blive udfordret på det højeste niveau, hvilket man ellers kunne mene om noget er formålet med vores universitetsuddannelser”.

Social slagside

Det øgede fokus på mål i reformen betyder også en potentiel skævvridning, hvor studerende, der mangler støtte og hjælp fra netværk og familie eller er økonomisk dårligt stillede i endnu højere grad bliver ramt.

”Jo mere fokus er på at bestå en eksamen og bestå den til tiden, jo større forskel gør det, om du har råd til at købe adgang til lektiehjælp eller mulighed for at få hjælp fra familie og netværk. Så de der i forvejen er dårligt stillede, bliver endnu dårligere stillet i forhold til at gennemføre deres uddannelse,” forklarer Laura Louise Sarauw.

Knap hver femte af de studerende i undersøgelsen forventer, at de vil få brug for at købe sig til privat lektiehjælp eller coaching for at komme igennem på de nye vilkår. Desuden forventer hver tredje at opsøge mere hjælpe fra familie og/eller venner.  
”Det er med til at sætte spørgsmålstegn ved den i princippet lige og frie adgang, vi hidtil har prist ved vores uddannelsessystem,” siger Laura Louise Sarauw.-

Færre bliver arbejdsmarkedsparate

Undersøgelsen viser, at hver fjerde af de adspurgte forventer at fravælge et allerede planlagt praktikophold. Desuden forventer 35 % forventer at måtte skære ned på studierelevant arbejde, mens 35 % forventer at engagere sig mindre i frivilligt arbejde.

”Meget tyder på, at reformen vil forringe studerendes jobparathed og orientering mod arbejdsmarkedet, da mange må opgive eller skære ned på studierelevant arbejde, praktikophold og frivilligt arbejde – og nogle gange alle tre dele. Det er steder, hvor de ellers har høstet relevant erhvervserfaring,” siger Laura Louise Sarauw. Hun henviser desuden til, at langt over halvdelen af de adspurgte ser reformens hastighedskrav som et problem i forhold til at opbygge et jobrelevant cv.

 
Fakta fra undersøgelsen

Fakta fra undersøgelsen: ”Studerende i en fremdriftstid – prioriteter, valg og dilemmaer set i lyset af fremdriftsreformen”.

• 10 % forventer at komme hurtigere igennem studierne
• 58 % forventer at blive mere stressede
• 43 % forventer reduceret studieglæde
• 16 % mener, at reformen øger sandsynligheden for, at de falder fra studiet 
• 25 % forventer at aflyse et allerede planlagt praktikophold
• 29 % vil skære ned på ikke-studierelevant arbejde
• 35 % vil skære ned på studierelevant arbejde
• 35 % vil engagere sig mindre i frivilligt arbejde
• 60 % ser reformens hastighedskrav som et problem i forhold til at opbygge et jobrelevant cv
• 23 % forventer at fravælde et allerede planlagt studieophold i udlandet 
• 43 % vil fravælge ikke obligatoriske kurser, de ellers ville have taget
• 20 % vælger fag, som de ved, de har let ved
• 24 % mener, de vil lære mindre
• 19 % forudser at de må købe sig til privat lektiehjælp.

Yderligere oplysninger

Kontakt Laura Louise Sarauw lls@edu.au.dk eller mobil: Mobil: 2895 9267 / tlf.: 8716 2951

Læs hele rapporten ”Studerende i en fremdriftstid”

Læs kort sammenfatning af resultaterne

Læs artiklen Fremdriftsreformen rammer skævt i det seneste nummer af magasinet Asterisk