Store forskelle i danske og finske læreres indstilling
Der er stor forskel på, hvad finske og danske børn får ud af deres skolegang. Det viste blandt andet PISA-undersøgelserne i 2006. Forskellene i de danske og finske læreres grunduddannelse og i deres indstilling til undervisningen er en del af forklaringen, viser ny ph.d.-afhandling fra DPU.
De danske og de finske skoleelever har vidt forskelligt udbytte og oplevelse af deres skolegang. Det viste blandt andet PISA-undersøgelserne i 2006. Men hvorfor?
Det spørgsmål dannede udgangspunkt for Frans Ørsted Andersens ph.d.-afhandling 'Danske og finske læringsmiljøer – Tydelighed, opmærksomhed og engagement i folkeskolens hverdag', som han forsvarede d. 23. januar på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
En af forklaringerne på forskellene i elevernes udbytte er, ifølge Frans Ørsted Andersen, de store forskelle i danske og finske læreres forestillinger om, hvad der er vigtigt i og målet med undervisningen.
"Mens de danske lærere primært har mangetydige, komplekse og almendannende mål med deres undervisning, og det enkelte barns alsidige udvikling, trivsel, selvstændighed og udvikling af selvforvaltning og selvtillid ligger dem meget på sinde, har de finske lærere mere fokus på undervisning og faglighed som deres grundlæggende kompetence. De ser ikke sig selv som mini-psykologer, men som professionelle ledere med høje ambitioner på elevernes vegne. De koncentrerer sig om at få klassen til at fungere og få orkesteret til at spille," forklarer Frans Ørsted Andersen.
Fredet efter klokken 15
I det hele taget peger Frans Ørsted Andersens undersøgelser på, at de finske lærere i højere grad end de danske mestrer nærhed-distanceproblematikken. For eksempel tager de ikke deres arbejde med hjem, men møder i stedet en halv time tidligere om morgenen, hvor de kan ordne forberedelsen. Skal forældrene have fat i læreren, er det også i de tidlige morgentimer, det sker. Når den finske lærer går hjem klokken 15, er han fredet.
Ifølge Frans Ørsted Andersens undersøgelser er der stor forskel på de finske og de danske læreres arbejdsglæde. Mens de finske lærere holder meget af deres arbejde, siger de danske lærere, han har interviewet, at de 'i rimelig grad er tilfredse', men giver udtryk for mange frustrationer - og alle gav udtryk for, at de på et tidspunkt havde oplevet stress.
De danske lærere gav alle udtryk for, at de føler, at krav og forventninger af og til er uoverskuelige, og de er ikke i samme grad som deres finske kolleger i stand til at beskrive klare og entydige mål med deres undervisning. Flere af dem peger på mængden af møder og udflydende grænser mellem arbejde og fritid som årsager til stress og frustration. I Finland holder man ikke nær så mange formelle møder. I stedet har man flere uformelle samarbejdsfora og møder.
Populær finsk læreruddannelse
Mens den danske læreruddannelse de senere år er blevet mindre og mindre attraktiv, er den finske læreruddannelse fortsat populær. For eksempel startede 450 studerende på den femårige læreruddannelse på Helsingfors Universitet i 2008. 4.800 havde søgt uddannelsen som første prioritet.
Finske uddannelsesforskere peger selv på den populære femårige læreruddannelse som baggrunden for de gode finske PISA-resultater. Og Frans Ørsted Andersen giver dem ret:
"De finske 'pædagogiske magistre' er misundelsesværdigt godt rustet til at varetage de mangeartede funktioner og opgaver. De finske lærere i vores undersøgelser peger i højere grad end de danske på den positive betydning af læreruddannelsen i forhold til deres daglige virke ude på skolerne."
Yderligere oplysninger
Frans Ørsted Andersen , adjunkt ved Center for Grundskoleforskning, DPU