Læreruddannelserne i de nordiske lande er organiseret meget forskelligt, både hvad angår længde og placering. Desuden er der forskel på, om uddannelsen til lærer for klassetrinene 1-9 (10) er en bacheloruddannelse eller en masteruddannelse. Den finske, islandske, norske og svenske læreruddannelse er forskningsbaseret, mens den danske er udviklingsbaseret med forskningstilknytning.

Det viser et komparativt studium af de nordiske læreruddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).

Antallet af ansøgere til læreruddannelserne i Norden er faldet

Generelt er antallet af ansøgere til læreruddannelserne i Norden faldet de seneste år. Finland afviger fra de andre nordiske lande ved, at rekrutteringen til læreruddannelsen er stabil.

I alle de nordiske lande er der inden for flere fagområder mangel på lærere. Det gælder især inden for matematik og andre naturvidenskabelige fag. I både Danmark og Norge er de studerendes indgangsniveau forholdsvis lavt. I Finland anses de studerendes indgangsniveau for at være ganske højt, hvilket blandt andet de særlige optagelsesprøver og læreruddannelsens popularitet kan være en del af forklaringen på.
 
I Island og Sverige er andelen, der gennemfører, overordnet set stor, modsat Norge og Danmark, hvor andelen, der gennemfører læreruddannelsen, er relativt lav.

Generel mangel på læreruddannede undervisere i Norden

Overordnet set er arbejdsløsheden blandt lærere relativt lille i de nordiske lande, og i flere lande er der mangel på lærere. I Norge og Danmark er beskæftigelsesmulighederne særligt positive, fordi mange lærere i de kommende år går på pension. Mangel på læreruddannede undervisere i flere af de nordiske lande har ført til, at mange skoler har været nødt til at ansatte undervisere uden de fornødne kompetencer. En opgørelse gennemført af OECD i 2006 viser at danske lærere har den højeste startløn og grundløn efter 15 års uddannelse.

Udfordringerne for læreruddannelserne i Norden

Det komparative studium peger på tre overordnede udfordringer for læreruddannelsen. En udfordring er de nordiske læreruddannelsers tilpasning til Bologna-processen. Her viser det sig, at tilpasningerne foretages med en vis forskellighed i tempo og ambitionsniveau.

En anden udfordring er læreruddannelsernes indretning i forhold til de nordiske landes stræben efter at løfte elevernes faglige udbytte af deres skolegang. Her viser rapporten, at styrkelse af lærerkvaliteten på læreruddannelsen er væsentlig.

Den tredje udfordring, som de nordiske læreruddannelser står over for, er en række samfundsrelaterede udfordringer. Disse udfordringer grunder sig i øget diversitet og heterogenitet i elevsammensætningen, nye former for styring og ønsker om forsknings- eller evidensbaseret viden om "hvad der virker" i forhold til opnåelse af bedre elevresultater.

Yderligere information

Jens Rasmussen, professor ved DPU.