Det nye nummer af magasinet Asterisk bringer en artikel om de særlige idrætsklasser, der er etableret på en række danske folkeskoler. Næsten 96 procent af eleverne oplever, at de får bedre mulighed for at dyrke deres sport. Samtidig tilkendegiver knap 79 procent, at det er en fordel at gå i klasse med andre idrætstalenter.

Artiklen tager afsæt i forskningsrapporten Idrætstalenter erfaringer med idrætsklasser, der er udarbejdet for Undervisningsministeriet, Team Danmark, Danmarks Idrætsforbund og elitekommunerne som led i det 3-årige forskningsprojekt Plads til idrætstalenter i den danske folkeskole.

Ungdomsforskerne Jens Christian Nielsen og Jesper Stilling Olesen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, står bag rapporten, og de hæfter sig især ved, at et flertal af idrætseleverne oplever en langt større forståelse for deres idrætsudøvelse både blandt lærere og klassekammerater, hvilket ser ud til at øge deres skoleglæde og trivsel.

”I og med både skolen og idrætten giver eleverne den fornødne fleksibilitet, formår de at stå på to ben i alt det her. De leverer, hvad der forventes i skolen. Og samtidig træner de mange timers idræt hver uge,” siger Jesper Stilling Olesen.

Forskel på drenge og pigers ambitioner

Hos mange af drengene rækker drømmen om en professionel sportskarriere vidt, mens de fleste piger med tiden drosler noget ned for stjernedrømmene. Forskerne har spurgt eleverne, hvad de prioriterer højest de kommende fem år - at klare sig godt sportsligt eller klare sig godt uddannelsesmæssigt? Svarene er i høj grad kønsbetinget.

Dobbelt så mange af drengene som pigerne vægter det sportslige højest - 42,6 % af drengene mod kun 21 % af pigerne prioriterer sporten højest. Pigerne er derimod mere ambitiøse end drengene, når det kommer til deres uddannelse – her er fordelingen 35,9 % af pigerne mod 23,4 % af drengene. Pigerne er dog mest tilbøjelige til at prioritere begge dele lige højt (43,1 %).

Men hvorfor er der så klar en sammenhæng mellem køn og det sportslige ambitionsniveau?

”En professionel karriere er kun mulig indenfor nogle få idrætsgrene. Drengefodbold skiller sig markant ud med ungdomskontrakter og et lønniveau, man kan leve af uden at være i verdensklasse. I de fleste andre sportsgrene skal man op på et meget højt niveau, før det kan blive en levevej. Det har pigerne gennemskuet, hvilket afspejles i deres uddannelses- og karriereplaner. De er simpelthen mere realistiske, men derfor også mindre ambitiøse hvad angår sporten,” siger Jens Christian Nielsen. 

Forskerne pointerer i øvrigt, at de sportsgrene som piger typisk er optagede af, såsom ridning og gymnastik, kun i ringe grad er repræsenteret i Team Danmarks idrætsklasser.

”Der er flest penge og mest prestige i sportsgrene som fodbold og håndbold, hvilket også
forklarer, dels hvorfor der er færre piger i klasserne, og dels hvorfor drengene er mere
ambitiøse omkring deres fremtidige sportskarriere end pigerne,” siger Jesper Stilling Olesen.

Læs uddybende artikel i magasinet Asterisk

Kontakt

Jens Christian Nielsen: e-mail: jcn@dpu.dk; tlf.: 8716 3851
Jesper Stilling Olesen: e-mail: jeo@dpu.dk; tlf.:  8716 3841