DPU

Aarhus Universitets segl

Skoleprofessor: Den danske folkeskole skal lære af Norge

Nutidens diskussion om folkeskolen foregår på fortidens præmisser, mener professor Jens Rasmussen fra DPU, Aarhus Universitet. Hvis elever skal rustes til fremtiden, bør danske politikere tænke og handle mere fremsynet, som man gør i Norge.

En norsk rapport peger på, at fremtidens skole både skal lære eleverne mere i det enkelte fag – og mere om at lære, kommunikere, samarbejde, deltage, udforske og skabe.

Elever skal lære det i skolen, de får brug for senere i livet. Selv om fremtidens uddannelses- og arbejdsliv ganske vist i vidt omfang er ukendt, er man nødt til at gøre sig forestillinger om det. Alt for ofte tager diskussionen om skolen udgangspunkt i nutiden og fortiden, mener professor Jens Rasmussen fra DPU, Aarhus Universitet.

”Reformer svarer på problemer, der er kendte. Det vil sige, at de næsten altid er lidt bagud.
Hvis man vil klæde elever på til mødet med fremtiden, skal man selvsagt se fremad og foregribe det ukendte,” siger han. 

Reaktiv kritik

Mange af de seneste 15 års reformer af skolen, og ikke mindst folkeskolereformen fra sidste år, kan ses som reaktioner på de problemer, især Pisa-undersøgelserne siden den første i 2000 har peget på. Nemlig at mange elever tabes eller halter bagefter, når det gælder de grundlæggende kundskaber som læsning, matematik og naturfag, som Pisa fokuserer på.

Det har ført til kritik af, at skolen er alt for optaget af Pisa-resultater, og at reformen med dens nationale operative resultatmål indsnævrer skolens fokus til læsning og regning, dansk og matematik, forklarer Jens Rasmussen.

”Kritikken er alt for reaktiv, og kritikerne har slet ikke opdaget, at fremtiden er begyndt. Den internationale skoledebat er kommet videre og peger på, at fremtidens skole må give eleverne et bredere sæt af kompetencer end blot de grundlæggende, som Pisa måler.”

20-30 år ud i fremtiden

For to år siden nedsatte den norske regering et udvalg, Fremtidens Skole - eller Ludvigsen-udvalget,  som det blev opkaldt efter formanden. Udvalget fik til opgave at rejse 20-30 år ud i fremtiden og se på, hvordan fremtidens kompetencer og fremtidens skole kan tage sig ud. Jens Rasmussen deltog i dette udvalgsarbejde, og han mener, at nedsættelsen af udvalget udtrykker et fremsyn, danske politikere kan lære af.

”Norge er ikke bare optaget af at finde svar på aktuelle problemer, men ser også på de udfordringer, der tegner sig ude i fremtiden. Ingen er så naive at tro, at fremtiden kan forudsiges med større sikkerhed. Meget kan se anderledes ud til den tid. Men det er muligt at lægge spor ud set fra nutidens perspektiv,” siger Jens Rasmussen.

Fornyelse af fagene

Udvalget har udarbejdet en rapport på baggrund af deres fremtidsindsigter, og den peger på, at fremtidens skole både skal lære eleverne mere i det enkelte fag – og mere om at lære, kommunikere, samarbejde, deltage, udforske og skabe.

Rapporten fastholder de nuværende læreplaners fokusering på kognitive og praktiske kompetencer, men supplerer dem med emotionelle og sociale kompetencer. Desuden påpeger rapporten nødvendigheden af at forny skolefagene, hvis de skal give eleverne indsigt og kompetencer, som er relevante over tid, idet de forskellige discipliner forandrer sig hurtigere end nogensinde før.

Fokus på dybdelæring

Fornyelsen af fagene må ske ved at sætte fokus på tre ting: 1) Metakognition, altså at eleverne lærer at reflektere over det, de har lært og måden, de har lært det på, så de kan anvende deres læringsstrategier aktivt og målrettet til fremme af deres egen læring, 2) Selvreguleret læring, der skal gøre eleverne i stand til at styre deres egne læreprocesser og 3) Dybdelæring, som bidrage til at styrke elevernes varige sammenhængende forståelse af det, de har beskæftiget sig med.

”I Norge har man som i Danmark fokus på løsning af skolens aktuelle problemer, men man har også kræfter til at tænke fremad på den skole, som skal forberede nutidens børn og unge til aktive og engagerede deltagere i et samfund, der stiller helt andre krav end det nutidige,” siger Jens Rasmussen.

Hvis danske børn og unge skal klædes lige så godt på til fremtiden, som norske børn, bør danske politikere tænke lige så fremsynet. Og de kunne med fordel lade sig inspirere af Ludvigsen-udvalgets konklusioner, mener Jens Rasmussen.  Han understreger, at tiden, hvor det var vigtigt at sætte ind med styrkelse af elevernes kompetencer inden for basisfagene dansk og matematik, bestemt har været nødvendig. Men det er også et stadium, som er ved at være overstået.

”Nu skal vi se fremad og tænke bredere. Fremtiden er begyndt. Rundt om os ser vi stærke bestræbelser på at udvide skolen. Som i Norge, der er langt foran os.”


Kontakt

Jens Rasmussen
E-mail: jera@edu.au.dk
Tlf.: 4041 4643