Skolenedlæggelser fører ofte til voldsomme lokale protester. Når lokalpolitikkerne lukker skoler, kan lokalaviserne berette om demonstrationer med slogans som "Bevar vores skole – ingen by uden skole". Men selv om skolenedlæggelser tit møder modstand, er der lavet forbavsende få undersøgelser af skolenedlæggelsernes betydning. Hidtil har opmærksomheden især rettet sig mod argumenterne mod skolenedlæggelser – uden at disse dog er blevet dokumenteret.

I bogen "Skolenedlæggelse – hvilken betydning har det for lokalsamfundet?", som netop er udkommet på Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, skriver professor Niels Egelund fra DPU, at skolenedlæggelser som regel ikke har de skadelige effekter på lokalsamfundene, der fremhæves i de ophedede debatter.

"Skolelukninger er ikke et resultat af onde politikeres hensigter om kolde og nøgterne besparelser. Den dybere baggrund er fald i befolkningstallet. Denne demografiske ændring rammer også en servicefunktion som skolerne – især fordi der stilles stadigt større krav til skolernes kvalitet i videnssamfundet," siger Niels Egelund.

Sammen med cand.pæd.psych. Helen Laustsen har Niels Egelund opsøgt 30 byer, hvor den lokale skole er lukket siden 1990, og lavet kvalitative interviews med i alt 150 indbyggere.

Besvarelserne peger på, at skolenedlæggelse betyder et identitetstab for byen – men følelsen af en specifik byidentitet var mange steder ikke særlig stor i forvejen. Samtidig er det i dag en gennemgående erkendelse blandt interviewpersonerne, at eleverne trives bedre på deres nye skole med bedre lokaler, flere klassekammerater og flere lærere.

"For børnenes vedkommende viser undersøgelsen, at de bliver mere tilfredse, når de overflyttes til en større og mere moderne skole. Skolenedlæggelser er således et større problem for forældrene og lærerne end for eleverne. Man bør derfor nøje overveje, hvor børnene får den mest tidssvarende uddannelse og appellere til, at de voksne nedtoner deres  følelsesmæssige behov for at opfylde drømmen om det gode, simple liv på landet," siger Niels Egelund.

Han understreger dog, at små skoler på mindre øer, fortsat kan have en berettigelse, da en nedlæggelse vil betyde, at eleverne får meget langt til skole.

Selv om antallet af danske folkeskoler siden 1930'erne er faldet fra over 5.500 skoler til 1.700 skoler, er processen med at lukke skoler langt fra slut endnu. De kommende år står en række danske skoler overfor at blive nedlagt på grund af befolkningens ændrede demografiske sammensætning med flere ældre og færre unge. Samtidig vil kommunalreformens kommunesammenlægninger i 2006 betyde, at byrådsmedlemmerne vil stå fjernere fra de små lokalsamfund og derfor vil føle sig mindre sårbare over for vælgerrepressalier i tilfælde af skolenedlæggelser. Dertil skal lægges, at større krav til folkeskolens faglige og sociale indsats også vil øge antallet af nedlæggelser.

OM UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen er gennemført ved at samtlige skoler nedlagt i perioden 1990-1999 blev lokaliseret. Skolerne blev derpå inddelt i byskoler, landskoler og ø-skoler. 30 repræsentative skoler blev besøgt, og forskerne bag undersøgelsen søgte derefter på antropologisk vis at få et indtryk af, hvordan livet i lokalområderne havde udviklet sig efter nedlæggelserne 3-13 år tidligere. Til slut er de indsamlede oplysninger blevet analyseret.

'Skolenedlæggelse – hvilken betydning har det for lokalsamfundet?' er skrevet af Niels Egelund og Helen Laustsen. Bogen er udkommet på Danmarks Pædagogiske Universitets forlag. 96 sider, 130 kroner inkl. moms + forsendelse.

Bogen kan købes ved henvendelse til Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Publikationssalget, Postbox 840, 2400 København NV
bogsalg@dpb.dpu.dk 

Den kan også bestilles via forlagets hjemmeside: www.dpu.dk/forlag