Når danske elevers udbytte af undervisningen i folkeskolen sammenlignes med andre lande, sker det almindeligvis ved at fokusere på målbare faglige færdigheder. Men i en ny international undersøgelse har forskningslektor Birte Ravn fra Danmarks Pædagogiske Universitet i samarbejde med kolleger fra England og Frankrig set nærmere på, hvordan elever oplever deres skolehverdag i tre lande med vidt forskellige traditioner, kulturer og politiske dagsordener.
Ifølge Birte Ravn kan undersøgelsen fra ENCOMPASS (Education and National Culture: a comparative study of attitudes to secondary schooling) lægge sten til udvikling af en teori om læring, som i højere grad bygger på den kulturelle og sociale kontekst end blot på umiddelbare færdigheder i matematik, naturfag eller stavning.
Undersøgelsen viser nemlig, at forskellige skolesystemer har vidt forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at lære og undervise, fortæller Birte Ravn.
"Det franske system fastholder for eksempel en kunstig adskillelse mellem
det sociale liv i klassen og undervisningen – en adskillelse, som kan forhindre
elevernes individuelle udvikling. Det danske system er så fokuseret på elevens integration i et fællesskab, at det kan skabe hindringer for individuel social udfoldelse. Mens eksterne, politiske krav til det engelske skolesystem og den ekstreme vægt på individualitet risikerer at modvirke elevernes sociale sammenhold og motivation for at lære," siger Birte Ravn, der understreger, at undersøgelsen ikke entydigt kan bruges til at fremhæve et lands uddannelsessystem frem for et andet.

Besvarelserne fra 1.600 børn mellem 12 og 14 år fordelt på de tre lande viser tydeligt, at livet i skolen afspejler forskellige pædagogiske prioriteringer og organisering af skole og undervisning. Af besvarelserne fremgår det blandt andet, at danske børn er gladest for at gå i skole, og at de har det tætteste forhold til deres lærer. Samtidig svarer flest danske elever, at de oplever deres lærer som interesseret i at få et godt forhold til eleverne, ligesom flest danske elever mener, at lærerne er gode til at vise børnene tillid.
Til sammenligning fortæller flere franske børn, at lærerne ikke interesserer sig for eleverne som personer, og at de er mindst hjælpsomme over for børn med problemer. I England svarer flere elever end i de to andre lande, at lærerne giver eleverne lyst til at arbejde hårdt. Men samtidig er færrest engelske elever glade for at gå i skole.

Overordnet har skolerne i de tre lande meget forskellige overordnede målsætninger.

• Det engelske skolesystem har som overordnet formål, at fremme økonomisk vækst i samfundet og styrke landets konkurrenceevne. Det smitter af på undervisningen, hvor differentiering og individualisering vægtes højest. Udvikling af elevernes kognitive og affektive evner varetages i forskellige kurser, og undervisningen har i sig selv ikke til formål at udligne sociale forskelle.
• Det franske skolesystem skal sikre, at alle børn uanset baggrund får en eksamen svarende til den danske folkeskoles afsluttende prøver. Børnene betragtes først og fremmest som elever, og det er ikke lærernes opgave at tage sig af elevernes personlige og sociale liv.
• I Danmark vægtes samarbejde og konsensus højest. Skolen skal udvikle hele mennesker, og en af lærernes væsentligste opgaver er at udvikle så mange af den enkelte elevs evner og færdigheder som muligt. Det gælder såvel elevernes kognitive som affektive sider – for eksempel deres selvstændighed, samarbejdsevner og demokratiske adfærd.

På trods af de tre skolesystemers forskellige målsætninger viser elevernes besvarelser, at de er enige om, hvordan de mener, at de lærer bedst.
"Det viser sig, at flertallet af samtlige elever i hvert land mener, at de får mest ud af undervisningen, når eleverne bliver aktivt involveret, når læreren er retfærdig, er god til at forklare, og når undervisningen er interessant – hvilket både indebærer at eleverne er aktivt med, og at det også er "lidt sjovt", siger Birte Ravn, der mener, at lighederne bør give grund til overvejelser om at tage udgangspunkt i elevernes vurderinger, når en effektiv undervisning skal bygges op.
Undersøgelsen viser også, at lærerne i de tre lande har stort set samme værdier for elevernes udvikling: De ønsker, at eleverne skal klare sig godt fagligt, udvikle sig som individer og være godt rustede til fremtidens samfund. Men samtidig slår de tre skolesystemers ideologiske forskelle også igennem på lærerniveau. De engelske lærere føler sig presset til at højne elevernes faglige niveau. I Frankrig ønsker lærerne ud fra deres fag at gøre eleverne i stand til at tænke og konkludere, men også at skabe rammerne for social mobilitet. I Danmark er lærerne optaget af, at børnene færdes godt mellem hinanden, og at de bliver i stand til at tilegne sig viden gennem hele livet.

Hvad angår forholdet mellem lærere og elever er der i Frankrig og England størst afstand mellem lærere og elever.

• I Frankrig tiltaler eleverne lærerne med De, og lærerne opfatter eleverne som én gruppe, snarere end individuelle elever. For eksempel er det almindeligt, at eleverne i kor gentager tekster eller matematikstykker.
• Også i England fortæller børnene, at der er stor afstand til lærerne. På grund af et system, hvor eleverne deles op i klasser efter deres aktuelle faglige niveau, er eleverne meget optaget af at tage sig godt ud i forhold til lærerne.
• Danmark er det land med mindst afstand mellem lærere og elever. Eleverne beskriver i undersøgelsen samtaler med deres lærere som "afslappede" og "ligefremme".

Børnenes omgang med hinanden er også præget af det skolesystem, de befinder i. 

• I det engelske system med niveaudeling efter fagligt niveau er eleverne mere opmærksomme på, hvor de faglig befinder sig i elevhierarkiet og færdes mest sammen med kammerater på deres "eget" niveau. 
• Blandt danske skoleelever handler valget af kammerater mere om social adfærd og personlige interesser end om deres faglige præstationer i skolen.
• I det franske system er eleverne i den enkelte klasse en del af én gruppe.