Børn med muslimsk baggrund oplever, at der kun er plads til at være muslim på en meget nedtonet måde i den danske folkeskole. Det sker, selvom der i den danske folkeskole hersker et ideal om rummelighed, der bebuder, at der skal være plads til alle børn.

Den tendens blev antropolog og integrationsforsker Laura Gilliam, som er lektor i pædagogisk antropologi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, opmærksom på i løbet af sit feltarbejde i en 8. klasse på en skole med en majoritet af børn med anden etnisk baggrund end dansk (70 %, heraf 90 % elever med muslimsk baggrund). Lige fra starten bed hun mærke i, at lærere og skoleleder beskrev mødet mellem islam og de forskellige kulturer og deres skole som uproblematisk og harmonisk.

”Lærere og skoleleder beskrev det som en god skole, hvor integrationen gik godt. Og når jeg spurgte til religion, og hvordan skolen håndterer børn med muslimsk baggrund, understregede de, at det var ganske uproblematisk, og at religion ikke spillede nogen rolle. Skolen var også præget af en god stemning og engagerede lærere, der ikke så skævt til de etniske minoritetsbørn på den måde, som jeg har set det på andre skoler. Men i praksis indebar idealet for religion i skolen, at børnene skulle undgå markeringer af religiøse forskelle, nedtone religionens betydning i skolen og ikke identificere sig som muslimer, men netop bare som børn i skolen,” siger Laura Gilliam.

Nej tak til den overdrevne muslim

Men hvor nedtoningen af religion på mange måder tjener et inkluderende formål, kan det også udgrænse nogle børn, som identificerer sig som muslimer og oplever, at deres religion ikke har hjemme på skolen. I hendes interview fortæller flere af dem, at de oplever, at man helst skal tale om ligheder mellem kristendom og islam og være ’afslappet muslim’ i skolen.

Den afslappede muslim står i kontrast til den ’overdrevne muslim’, som eleverne selv udtrykker det. Den overdrevne muslim følger sin tro mere og taler mere om islam, og især de store børn ved, at det i lærernes ører kan lyde som fundamentalisme og radikalisering. Og den slags muslim ønsker man ikke i skolen. Det fornemmer børnene, så de pakker religionen væk, når de er i skole. Men det får konsekvenser for deres opførsel i skolen.

”Nogle af dem oplever, at de ikke kan være de gode muslimer, de er opdraget til at være, og at de derfor opfører sig dårligere i skolen, fordi de muslimske leveregler ikke gælder dér. De har fået en oplevelse af, at religion ikke er relevant i skolen, der derfor bliver et sted, hvor de moralske regler er suspenderet,” siger Laura Gilliam.

Udforsker ungdomskultur

Skolens nedtoning af religion falder sammen med de interne adfærdsnormer imellem børn og unge i skolen. Eleverne i den 8. klasse, hun fulgte, stræber ligesom de fleste andre teenagere efter at være seje og populære i klassen. Det demonstrerer man som dreng ved at være parat til at råbe højt, småstjæle, ryge og slås om nødvendigt – adfærdsformer, der ligger langt fra opskriften på den gode muslim.

For pigernes vedkommende går dilemmaet på, at den gode muslimske pige er en stille og tilbageholdende pige, mens den pige, der får status i klassen, er den højlydte type, der gør sig bemærket og snakker med drengene.

”Noget tyder på, at i og med skolen nedtoner religionen og fremstiller den som irrelevant i skolen, baner den vej for, at de unge får mere plads til at efterleve adfærdskrav i ungdomskulturen – netop fordi de løsriver sig fra de normer, de forbinder med forældre og islam. Og på godt og ondt giver det de unge flere muligheder for at udforske og tilpasse sig andre adfærdsnormer end dem, religionen foreskriver,” siger Laura Gilliam.

Ikke små fundamentalister

Hun ser også, at elever med muslimsk baggrund, der eksplicit dyrker islam i skolen, ofte har oplevet en dårlig relation til lærere. I disse tilfælde vender de sig mod en mere regelret version af islam i et forsøg på at få alternativ status i klassen og i skolen. Dette kan bekymre mange lærere, men betyder ikke, at eleverne er på vej til at blive små fundamentalister. Men for dem og de andre børn med muslimsk baggrund er der ikke meget hjælp at hente i skolen i forhold til at håndtere de udfordringer og den svære balancegang, de måske oplever.

”Skolen er ikke det sted, hvor børnene får input til hvad, det vil sige at være muslim i Danmark. De må gå andre steder. For eksempel til deres forældre eller til koranskolerne, men man ser også en masse intern forhandling mellem børn og unge om, hvordan man er muslim på den rigtige måde i Danmark,” siger Laura Gilliam.

Kontakt

Laura Gilliam

E-mail: lagi@edu.au.dk
Telefon: 8716 3784

Læs den fulde artikel i magasinet Asterisk 71 september 2014