"På skoler, hvor der er et omfattende samarbejde lærerne imellem og mellem lærere og skolens ledelse, er der en mere positiv vurdering af brugen af nationale test og brugen af evaluering i det hele taget. Det er helt ny viden," siger fil. dr. Poul Skov, DPU Aarhus Universitet, der har været leder af undersøgelsen i "Evaluering af brugen af det Nationale kvalitetsvurderingssystem (NKVS) i grundskolen". Han mener, at der er store ligheder mellem den norske og danske grundskole, og det gør resultaterne meget relevante i Danmark.

Derudover viser evalueringen, at når kommunen støtter de enkelte skoler i at få mest muligt ud af evalueringsresultaterne, herunder de nationale test, får det den virkning, at skolen systematisk følger op på resultaterne. En årsag kan være, at skolelederne via støtten fra kommunen får et godt overblik over, hvordan de styringsmæssigt kan bruge resultaterne. Evalueringen viser dog også, at lærerne ikke har mærket en sådan støtte i forbindelse med deres undervisning, og de efterspørger derfor mere støtte for eksempel gennem mere differentierede tilbagemeldinger.

Resultaterne fra de nationale test bliver brugt som "pekepinn" og til at lokalisere de fagligt svageste elever. Man ser på, om der er påfaldende afvigelser fra andre skoler, og om der er områder, der kræver en særlig indsats. Testresultaterne bruges hovedsageligt som kontrol og styringsværktøj for skoleforvaltningerne og skolelederne og kun i begrænset omfang i forhold til de enkelte elever. 

Evalueringen viser også, at alene tilstedeværelsen af de nationale test betyder, at der i undervisningen er lagt større vægt på det stof, testene måler. Denne såkaldte "wash-back" effekt ses blandt andet ved, at 25-30% af lærerne har svaret, at de lægger større vægt på undervise i det, der måles ved testene. Internationale undersøgelser viser også, at denne effekt alene som følge af eksistensen af en test ikke er ualmindelig.

Det er et gennemgående træk, at kommunerne vurderer brugen af de nationale test mere positivt end skolelederne, der så til gengæld er mere positivt stemt end lærerne. Eller sagt på en anden måde: Der er en sammenhæng mellem, hvor centralt man er placeret i systemet, og vurderingen af brugen af testene.

Poul Skov fremhæver, at positive virkninger af forskellige former for evaluering ikke alene forudsætter gode evalueringsredskaber og –metoder, men i lige så høj grad at både skoler og kommuner har et beredskab, der gør, at man professionelt kan forholde sig til resultaterne og er i stand til at bruge dem fremadrettet. I den forbindelse er der grund til at nævne de meget positive erfaringer med individuelle udviklingssamtaler med eleverne og i det hele taget være opmærksom på dialogens muligheder i forbindelse med evaluering og udvikling.

Fakta om undersøgelsen
Evalueringen bygger på interview med norske kommuner, skoleledere, lærere, elever og forældre i 2006 og 2009. Derudover indgår landsdækkende spørgeskemaundersøgelser, som hvert af årene har omfattet over 250 kommuner, omkring 500 skoleledere og over 2000 lærere i Norge. Evalueringen er en del af en større undersøgelse af det Nationale kvalitetsvurderingssystem (NKVS) for grundoplæringen. Den er gennemført af Agderforskning i Norge og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) ved Aarhus Universitet. DPU har haft hovedansvaret for evalueringen i grundskolen. Projektet er iværksat og finansieret af Utdanningsdirektoratet i Norges undervisningsministerium.

Læs mere om undersøgelsen i artiklen "Stor evaluering af brugen af de nationale test i Norge" (bragt i det norske tidsskrift "Bedre Skole" i maj 2010).

Yderligere oplysninger
Poul Skov, fil. dr. ved Center for Grundskoleforskning, DPU, Aarhus Universitet. E: skov@dpu.dk T: 8888 9436 M: 22903510