Imponerende ser de ud. Trykt på glittet papir og illustreret med flotte farvebilleder. Men indholdet i daginstitutionernes årsplaner svarer ikke altid til den blanke overflade. De glittede planer har til formål at synliggøre daginstitutionernes overordnede pædagogiske retningslinier.

Men planernes beskrivelsen af mål og metoder er særdeles mangelfulde, og retningslinierne stemmer ofte ikke overens med pædagogernes praksis i hverdagen. Det fremgår af en landsdækkende undersøgelse foretaget af lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Stig Broström.

I den første undersøgelse af sin slags har Stig Broström sammenlignet 224 daginstitutioners års- eller virksomhedsplaner med spørgeskemabesvarelser fra 462 institutioner. Ifølge Stig Broström er mange institutioner præget af engagerede medarbejdere, der arbejder for at fremme børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Problemet er bare, at hverdagens praksis har meget lidt at gøre med de overordnede retningslinier beskrevet i virksomhedsplanerne.

"Når pædagogerne skitserer pædagogiske mål, må det være for at realisere målene i hverdagslivet. Alligevel viser sammenligningerne et modsætningsforhold mellem de ofte mangelfulde pædagogiske planer og daglige praksis. Derfor mener jeg, at undersøgelsen bør give anledning til, at daginstitutionerne benytter lejligheden til at finde ud af, hvad man vil med sin pædagogik," siger Stig Broström.

MANGLER PÆDAGOGISKE MÅL

Han finder det problematisk, at daginstitutioners årsplaner, som skal bruges til at planlægge, gennemføre og evaluere praksis, i mange tilfælde undlader at omtale en række afgørende pædagogiske mål og indholdskategorier. I undersøgelsen er ledere og pædagoger blandt andet blevet spurgt om, hvilke af i alt 33 pædagogiske mål var beskrevet i institutionens års- eller virksomhedsplan.

Her hævdede næsten alle respondenter, at målet "selvhjulpenhed og selvstændighed" indgik i deres års- eller virksomhedsplan. Analysen af de konkrete institutionsplaner viste imidlertid, at dette mål kun forekom i halvdelen af årsplanerne. For kategorier som "samarbejdsfærdigheder", "medfølelse, fællesskabsfølelse og solidaritet" og "lære sig sprog og begreber" var afstanden endnu større. Ifølge Stig Broström burde der slet ikke forekomme afvigelser, da respondenterne i realiteten blot skulle gengive indholdet af virksomhedsplanerne.

"Måske tror pædagogerne, at målsætningerne fremgår af virksomhedsplanerne. Eller måske markerede de blot de mål, som de "ønskede", de havde for deres pædagogiske arbejde. Under alle omstændigheder kan man konstatere, at der er meget stor afstand mellem antallet af mål i spørgeskemaundersøgelsen og antallet i års- eller virksomhedsplanerne."

PLIGTARBEJDE ELLER ARBEJDSREDSKAB

Med udsigten til at Folketinget senere på året vedtager landsdækkende læreplaner for daginstitutioner, siger Stig Broström, at hans undersøgelse viser, at planer på daginstitutionsområdet er ligegyldige, hvis de ikke realiseres i praksis.

"Når læreplanerne efter al sandsynlighed bliver en realitet, kan man frygte, at institutionerne skriver alle de pæne ord ind i årsplanerne, uden at institutionerne reflektere over, hvordan de selv ønsker at omsætte ordene i praksis. Dermed vil uoverensstemmelserne mellem plan og praksis blive yderligere forstærket."

Stig Broström mener, at årsagen til uoverensstemmelserne kan skyldes, at pædagogerne ikke er vant til at udtrykke pædagogiske mål på skrift. En anden forklaring kan være, at mange institutioner opfatter årsplanen som pligtarbejde – ikke et værktøj for udvikling af institutionens egen pædagogik. Observationerne i institutioner viste nemlig, at pædagogernes praksis med børnene i mange tilfælde var rigere og mere nuanceret end virksomhedsplanernes beskrivelser.

Således viste observationerne, at man mange steder arbejder engageret og på et højt fagligt niveau. Men den manglende synliggørelse af institutioners mål og resultater medfører ifølge Stig Broström, at udviklingen af en offensiv faglig professionalisme underprioriteres. For politikere og forældre er det således uklart, hvilke faglige kompetencer der begrunder, at netop pædagoger – og ikke uuddannet arbejdskraft – bør varetage det pædagogiske arbejde i institutionerne.

Den manglende synliggørelse af pædagogernes faglighed medfører også, at den offentlige debat om daginstitutionerne bliver er uklar og diffus, hvilket er til skade for daginstitutionernes omdømme.

INDFØRT I 1995

Års- eller virksomhedsplaner i daginstitutioner blev indført i 1995. Det er ikke lovpligtigt at skrive årsplaner, men den kommunale forvaltning eller den selvejende institutions bestyrelse kan forlange det. Planerne er i dag en realitet i de fleste kommuner. Årsplanerne formuleres af institutionernes ledelse og medarbejdere i samarbejde med forældrebestyrelsen, i selvejende institutioner er det dog kun forældrebestyrelsen.

FAKTABOKS

Analysen af års- eller virksomhedsplanerne i 8 kommuner viser at:

▫ Langt de fleste planer er pæne og æstetiske med godt layout og flotte farvebilleder fra den pædagogiske hverdag.

▫ Mange planer udtrykker et mekanisk forhold mellem mål og aktiviteter/indhold. Fx "Børn bliver sociale ved at lytte til hinanden og tage hensyn til hinanden".

▫ Mange planer er domineret af en traditions- og årstidstænkning bundet op på jul, fastelavn, påske, sommerfest osv.

▫ Mange planer refererer til almene værdier, men ofte konkretiseret disse ikke i pædagogiske mål.

▫ Mange planer er skrevet i stikordsform og evalueringsresultaterne postulatagtige.

▫ Mange planer udtrykker en manglende didaktisk kompetence hos pædagogerne. For eksempel blandes mål for børns læring og udvikling sammen med mål for udvikling af pædagogikken og pædagogiske principper.

▫ Vuggestuepædagogikken er ofte svagere beskrevet end børnehavepædagogikken, men der er absolut også gode vuggestueplaner.

▫ Alle planer nævner leg, men kun få reflekterer over, hvad og hvordan legen bidrager til trivsel, læring og udvikling.

▫ Kun få reflekterer over kønsspecifikke forhold.

▫ Mange planer bærer præg af at være rapportering til forvaltningen. Det vigtige pædagogiske arbejde med børnene er hos mange nedtonet, mens det fylder meget hos andre.

OM UNDERSØGELSEN

Forskningsprojektet 'Signalement af daginstitutionernes pædagogik' blev gennemført i 2002-2003 og bestod af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 462 vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner i 53 kommuner. Der er desuden foretaget analyser af 224 års- eller virksomhedsplaner fra otte kommuner samt en række observationer og kvalitative forskningsinterview med pædagoger, ledere og børn. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra BUPL og SL's forsknings- og udviklingsfond.