DPU

Aarhus Universitets segl

Potentialitet og optimering i skolen - Problemforståelser og forskelssætninger af elever – en nutidshistorisk analyse

Ph.d.-forsvar ved cand.mag. Bjørn Hamre.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 21. december 2012,  kl. 13:00 - 16:00

Sted

Lokale D174, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV

(Dørene lukkes præcist)

Bedømmelsesudvalg:

  • ?  Lektor Tine Fristrup (formand) Aarhus Universitet, Inst. for Uddannelse og Pædagogik
  • ?  Lektor emeritus Birgit Kirkebæk
  • ?  Docent Ulf Olsson, Stockholms Universitet, Institutionen for Pedagogik och Didaktik

 Hovedvejleder:

  • ?  Professor Susan Tetler, Aarhus Universitet, Inst. for Uddannelse og Pædagogik

 Medvejleder:

  • ?  Lektor John Krejsler, Aarhus Universitet, Inst. for Uddannelse og Pædagogik

Forsvaret ledes på dansk af lektor Jette Kofoed.


Afhandlingen udlånes på Danmarks Pædagogiske Bibliotek.


Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) er vært ved en efterfølgende reception.


Resumé:
Afhandlingens genstandsfelt er problemforståelser og forskelssætninger af elever i almen- og specialpædagogikken. Afhandlingens problemstilling er hvordan problemforståelserne kan legitimerer inklusion og eksklusion i skolen, samt hvordan problemforståelserne og forskelssætningerne er præget af periodetypiske rationaler. Undersøgelsen af disse spørgsmål foretages gennem en analyse af skolepsykologiske journaler og artikler fra skoletidsskrifter. Analysernes fund viser, at elever skabes som problemer gennem forskellige former for problematiseringer i skolen, såsom læring, socialitet og eksklusion. Ved at bruge metoden nutidshistorie sammenlignes nutidens problemforståelser (2000-2010) med tilsvarende i perioden 1930-1945. Metoden har til hensigt at analysere nutidens problemforståelser ved at sammenligne med en anden periodes problemforståelser, der var præget af andre logikker og kompleksiteter.

Afhandlingen kan både ses som et bidrag til eksisterende governmentality studier inden for uddannelse og som et bidrag til forskning i specialpædagogik. Optimering ses som en type rationalitetsform og magtudøvelse, der definerer problemforståelser i nutiden og sætter et skel mellem den adfærd, der inkluderes, og den der ekskluderes. Som en teoretisk kundskabsambition er Michel Foucaults begreb problematisering søgt operationaliseret til undersøgelse af problemforståelser og differentieringer af elever i almen- og specialpædagogikken.