Forskningsprojektet Læring og Udvikling i daginstitutioner (LUDVI-projektet) sætter fokus på de pædagogiske muligheder for at bryde mønsteret for den negative sociale arv. Det skal ske ved i højere grad at udvikle gode læringsmiljøer, som også inkluderer de udsatte børn.

"Delprojekterne belyser fra forskellige vinkler en række aktuelle udfordringer i danske daginstitutioner. Vi har blandt andet set på det sproglige læringsmiljø, børns samarbejde og medbestemmelse i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter samt udviklingen af pædagogisk faglighed,” siger Charlotte Ringsmose, der er professor MSO ved Aarhus Universitet og forsker i børns udsathed.

Sammen med ph.d. stipendiat Lone Svinth står hun i spidsen for LUDVI-projektet, hvor en række forskere fra forskellige vinkler stiller skarpt på udsatte børns muligheder for at lære og udvikle sig i daginstitutioner.

Forstærker den negative sociale arv
Forskerne besøgte syv institutioner i en dansk kommune, og de så bl.a. på ledelsens arbejde og andelen af uddannede pædagoger i institutionen. De undersøgte også, hvorvidt der blev arbejdet struktureret med målsætninger og planlægning i det daglige pædagogiske arbejde.

”Desværre viste det sig, at de belastede institutioner med mere end 50 procent børn fra ressourcesvage familier i alt for høj grad reproducerer den negative sociale arv – nogle steder kan man endda tale om, at de forstærker den,” siger Charlotte Ringsmose.

Engagement og nærvær er afgørende
Kun én institution skilte sig positivt ud ved at bryde mønsteret for social arv og sproglig udvikling, idet pædagogerne her arbejdede anderledes struktureret.

”Vi fandt ud af, at man i den pågældende institution arbejder struktureret og reflekteret og tænker læreplanerne ind i det pædagogiske arbejde, samtidig med at ledelsen hele tiden holder personalet op på de fælles pædagogiske mål. Her har man blik for mulighederne i de små øjeblikke og for hvordan, aktiviteterne kan organiseres, så de øger voksenkontakten og dialogen mellem børn og pædagoger,” siger Charlotte Ringsmose.

Resultater fra LUDVI-projektet - delprojektet Kvaliteter ved sproglige læringsmiljøer i børnehaven.

• Børns familiebaggrund skal tænkes ind som en væsentlig ressourcedimension. I tilfælde af lav socioøkonomisk status kalder det på højere kvalitet i andre ressourcedimensioner, hvis børnene skal udvikle et optimalt sprog. Det gælder bl.a. personalets og ledelsens ressourcer samt kvaliteten af det sproglige læringsmiljø.
• Institutionerne har lige adgang til de samme kvantitative ressourcer, dvs. samme antal pædagoger, materiale, penge osv. Familiebaggrund er en ressource og institutionen er en ressource – og de kan begge have hhv. negativ eller positiv indflydelse på barnets sproglige udvikling.
• Resultaterne peger på, et de belastede institutioner med mere end 50 % børn fra ressourcesvage familier i alt for høj grad reproducerede frem for at bremse den negative sociale arv.
• Kun i én ud af de fem institutioner, der har mere en 50 % børn fra svag økonomisk hjemmebaggrund, viser børnene alderssvarende sproglige resultater. Denne institution har altså formået at bryde mønsteret for social arv og sproglig udvikling.
• Et godt sprogligt læringsmiljø er betinget af dialog og nærvær mellem børn og voksne. Det kræver fokus på de små øjeblikke med mulighed for nærkontakt samt en villighed til og praksis for at gå aktivt ind i børnenes lege og facilitere og assistere og samtidig have øje for, hvad der foregår mellem børnene.

Forskningsprojektet er støttet af Egmont Fonden.

Læs mere om LUDVI-projektet

Læs uddybende artikel og interview med forskerne i magasinet Asterisk

Læs mere om de enkelte projekter i antologien:’ Læring og udvikling i daginstitutioner, Lone Svinth og Charlotte Ringsmose (red.). Bogen er netop udkommet på Dansk Psykologisk Forlag.

Kontakt

Charlotte Ringsmose

Tlf: 2426 8555; E-mail: cr@dpu.dk