(Dørene lukkes præcist)

Bedømmelsesudvalg:

• Professor Tone Sævi, NLA Høgskolen i Bergen
• Professor Katrin Hjort, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet
• Lektor Merete Wiberg, DPU, Aarhus Universitet (formand)

Hovedvejleder

• Lektor Thomas Aastrup Rømer, DPU, Aarhus Universitet (formand)

Forsvaret ledes af lektor Jørn Bjerre, DPU, Aarhus Universitet.

Afhandlingen ligger til gennemsyn hos DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, sekretariatet Niels Juels Gade 84, bygn. 2110-226 8200 Aarhus N.

DPU, Aarhus Universitet er vært ved en efterfølgende reception.

Resumé:
I afhandlingens første del undersøges de sidste 15 års uddannelsesreformer og deres betydning for pædagoguddannelsen. Gennem en analyse, der såvel har øje for kontinuitet og tradition som for en ny diskursiv praksis der omorganiserer menneskers selv- og omverdensforhold, peges der på dobbelttydigheder og ambivalenser. Eksempelvis rummer kompetencebegrebet dobbelttydigheden, idet det rummer så meget mere end det læringsudbytte, der i reformernes tid eksplicit forbindes med det.

I afhandlingens anden del gennemføres en filosofihistorisk rekonstruktion af pædagogik som en disciplin, der er sammensat af initiering af barnet i den eksisterende verden, civilisationskritik og opfordringen til selvstændighed. Her undersøges også hvordan der i Jürgen Habermas´, Hans-Georg Gadamers og Michel Foucaults værk kan hentes inspiration til begrebsliggørelser, der kan aktualisere modernitetens tradition og give stemme til det aspekt af pædagogikken, der marginaliseres af den diskursive praksis, der sætter fokus på performativitet og læringsudbytte.

I afhandlingens tredje del fremhæves tre tilgange der kan styrke den traditionsbårne forståelse af pædagogik som mere end læringsudbytte. Der peges på “researching lived experience” gennem praksisfortællinger, på pædagogik som handlingsvidenskab og på pædagogik som en disciplin, der ikke kan slipper for diskussioner om hvad pædagogik skal være godt for og om hvad god pædagogik er.

Afhandlingen skriver sig ind i en åndsvidenskabelig tradition hvor disciplinen pædagogik er om og for praksis. Der introduceres således også begreber der kan bidrage til at praksis bliver gjort gennemskuelig for sig selv, som ”ballade” og ”pædagogikkens integritet”