"Vores undersøgelse viser, at hvis vi offentliggører testresultater, får det betydning for hele det danske skolesystem. Tidligere har de nationale test været anset for at være low stakes test, men i det øjeblik test offentliggøres bliver de til high stakes test. Det betyder, at testenes betydning øges for elever, lærere og for undervisningen. For de dygtige elever betyder det en øget motivation og en bedre indlæring.  For de lavere præsterende elever betyder det, at eleverne bliver demotiveret og måske kan få en helt opgivende holdning til indlæring. Der kommer simpelthen større niveauforskelle i klassen," advarer professor Sven Erik Nordenbo, direktør i Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.

Han understreger, at for elever med lavt selvværd kan det i sidste ende måske betyde, at de helt bliver stødt ud af systemet og skubbet ind i andre fællesskaber som for eksempel bander.  

Folkeskolen.dk skriver, at de danske nationale test, som eleverne skal tage fra næste måned, tester langt fra alle fag og langt fra alle de centrale dele af de fag, der testes. I faget dansk testes eksempelvis hverken stavning, skriftlig formulering eller elevernes kendskab til litteraturkanonen - det er kun elevernes læsefærdigheder, der testes.

I matematik testes de grundlæggende regnefærdigheder, men der er ingen problemløsning og ingen matematisk kommunikation. Alle test er nemlig webbaserede selvrettende elektroniske test, som ikke rummer mulighed for egne formuleringer eller refleksion. 

"Vores undersøgelser viser, at det kan betyde, at de lærere, der skal arbejde med high stakes testning, indskrænker pensum til det, der testes i på bekostning af refleksion og på bekostning af de kreative fag," siger Sven Erik Nordenbo 

"Vi ved fra internationale undersøgelser, at sætter man mærkater på skoler som "bedre" og "dårligere", kan det medføre en krig mellem skolerne om "de gode lærere". Paradokset er, at "de gode lærere" søger mod de i forvejen "gode skoler" og at de "mindre gode skoler" sidder tilbage med de "mindre gode lærere." "De gode elever" bliver altså undervist af "de gode lærere" og de "mindre gode elever" bliver undervist af de "mindre gode lærere". Det betyder en øget forskel mellem skolerne. Er det det vi ønsker? Er det det, vi forstår ved en god skole?", spørger Sven Erik Nordenbo. 

"Test er hverken godt eller dårligt. Det afhænger af hvordan de anvendes og i hvilke sammenhænge," påpeger Sven Erik Nordenbo, der ikke er imod testning.

"Lærere kan for eksempel anvende test til at planlægge og tilrettelægge undervisningen i klassen, for eksempel hvis læreren ikke kender eleverne så godt. Lærere anvender for eksempel også testning individuelt i forbindelse med karaktergivning og i forbindelse med elev- og forældresamtaler." 

Læs mere om undersøgelsen 'Pædagogisk brug af nationale test' 

Yderligere oplysninger
Sven Erik Nordenbo, professor, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet

E: sen@dpu.dk
T: direkte: 8888 9980; privat: 3259 3347; mobil (privat) 2679 2354