Aarhus Universitet har ikke - som Aalborg og Københavns Universitet - et selvstændigt sociologisk institut. Det betyder, at den sociologiske faglighed trives som særlige perspektiver på universitetets forskellige discipliner -som religionssociologi, retssociologi, politisk sociologi, pædagogisk sociologi, idrætssociologi mv.

CESAU har til formål at styrke relationen mellem de mange sociologiske miljøer på universitetet og vil derfor tage en række nye initiativer for at skabe et endnu stærkere sociologisk miljø. Dette sker gennem flere tiltag rettet mod forskere, studerende, erhvervsliv og den offentlige sektor. DPU, Aarhus Universitet, er repræsenteret ved Laura Gilliam, adjunkt på Institut for Pædagogik.

Centeret blev åbnet med en reception i Århus den 19. april 2010. For også at give de tilknyttede forskere på Sjælland en mulighed for at være med til at fejre centeret, suppleres nu med en officiel åbning på DPU.
 

Dagens program

14.00
Hvad er (kritisk) sociologi?
ved centerleder og lektor Carsten Bagge Laustsen, Aarhus Universitet

15.30
Det sociale, sociologien og pædagogikken - solidariske kommentarer til Carstens
indlæg
ved institutleder og lektor Jens Erik Kristensen, DPU, Aarhus Universitet

16.00
Reception

Foredraget finder sted på DPU, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, København NV, i bygning A, lokale 200, receptionen i aulaen foran.

Alle interesserede er velkomne.

Om foredraget

Hvad er (kritisk) sociologi?
Centerleder Carsten Bagge Laustsen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Ordet sociologi kommer af latin og græsk. "Socius" betyder forbundsfælle og "logos" tanke eller fornuft. Sociologi betyder etymologisk set noget i retning af en fornuftig tænkning om det fælles. Det var franskmanden Auguste Comte (1798-1857), som første gang anvendte termen, og det for at grundlægge en ny disciplin, der på videnskabelig vis undersøgte "det fælles".

Det "fornuftige" ved sociologien var, at den ikke tog samtidens gældende spekulative eller religiøse opfattelser af det fælles for gode varer. Senere er to væsentlige dimensioner blevet tilføjet. Begge disse har et opgør med den førnævnte positivistiske kritikforestillings klare adskillelse mellem sociologen og dennes forskningsobjekt som udgangspunkt.

Den moderne kritiske sociologi skulle for det første være emancipatorisk. Hvis den videnskabelige praksis uundgåeligt bidrager til at forme det fælles liv, bliver det kritiske moment at gøre dette på en måde, som bidrager til at mindske social lidelse og sætter folk i stand til at handle politisk.

For det andet måtte sociologien nødvendigvis også være selvkritisk. Den måtte forholde sig til, hvorledes dens teorier og betragtningsmåder får deres eget sociale liv og til, at det, som i udgangspunkt måske syntes kritisk og emancipatorisk, reelt kan udvikle sig til det modsatte. Foredraget vil introducere til sociologiens forestillinger om kritik og særligt diskutere, hvilke udfordringer en kritisk sociologi står overfor i dag.