Nyt Asterisk: Rustet til robusthed
Nære relationer, fællesskab og positive forventninger er med til at skabe robusthed hos børn. Resiliens er temaet i det nye Asterisk, hvor du kan læse om den nyeste forskning på området. Læs også om fremdriftsreformens konsekvenser for studerende og mødet mellem en rocker og en forsker.
”Alle de miljøer, man som barn færdes i, influerer på resiliens. Når vi taler forebyggelse, så er pointen, at jo flere miljøer – fra hjem til skole, nærmiljø, fritidsliv og lokalsamfund – vi kan påvirke, jo større effekt har det på et individs resiliens”.
Sådan siger professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet Dion Sommer i den nye udgave af Asterisk. Vi sætter fokus på forskningen i resiliens og spørger blandt andet, hvordan man udvikler en robust personlighed og hvorfor, mennesker kan møde det samme problem på forskellige måder. Samtidig skitserer institutleder på DPU, Aarhus Universitet, Claus Holm den nyeste udvikling i blikket på resiliens eller – med en anden aktuel betegnelse – livsduelighed.
”Der er tale om en styrkeforbedringspædagogik. I skolen skal elever møde lærere, der har passende høje forventninger. Lærere, der kan udvikle dem og forbedre deres styrker. Det må godt føre til nederlag for eleven, så længe der er tale om nederlag, der ikke forhindrer eleven i ’at komme igen’. Livsduelighed i dag er at kunne klare et liv i foranderlighedens tegn. Vi må være parate til at udvikle os anderledes end forventet,” siger Claus Holm blandt andet.
Ordinær magi
Læs også med når Ann Masten, der er en af verdens førende internationale forskere i resiliens og professor ved University of Minnesota, forklarer, hvad der har betydning for flygtningebørns evne til at klare sig.
”I de fleste tilfælde har de børn, der klarer den, helt almindelige ressourcer og evner. De har ikke et særligt talent eller en helt unik livshistorie. Men de er beskyttet af nogle beskyttende faktorer i deres liv. Jeg kalder det ’ordinær magi’. Resiliens kommer fra det helt almindelige, ikke fra det ekstraordinære,” siger Ann Masten.
Fremdriftsreformen rammer skævt
Asterisk har også set nærmere på et stort forskningsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet, der konkluderer, at fremdriftsreformen på visse områder har stik modsat virkning, end hvad der egentlig var dens formål.
”Målet med reformen er at understøtte studerende i at komme hurtigere igennem studierne, hvilket 10 % ganske rigtigt mener, at de vil. Men hvad angår det store flertal af studerende, så viser undersøgelsen, at reformen står i vejen for − og i visse tilfælde direkte bremser dem i − at komme igennem på normeret tid,” lyder det fra postdoc ved DPU Laura Louise Sarauw, som har stået i spidsen for undersøgelsen ”Studerende i en fremdriftstid – prioriteter, valg og dilemmaer set i lyset af fremdriftsreformen”. Hun fremhæver desuden stress, risiko for at falde fra samt tabt læringsudbytte som tre utilsigtede og alvorlige konsekvenser af reformen.
Også ph.d. og lektor i pædagogisk filosofi Kirsten Hyldgaard er bekymret for konsekvenserne af reformen. Den betyder nemlig mindre tid til at læse klassikere.
”Klassiske værker kræver tid, og når der i kraft af fremdriftsreformen bliver mindre af den til at få ændret sit syn for sagen, så er det ikke blot uddannelsernes kvalitet, der forringes, så er risikoen for en tiltagende ensretning og dermed trivialisering af forskningen nærliggende,” siger hun i kommentaren denne gang.
I den nye udgave af Asterisk kan du også læse om nyudnævnte professor MSO Line Lerche Mørcks forskningssamarbejde med rockeren Peter og hans komplicerede proces med at skifte sit tidligere kriminelle miljø ud med universitets studiemiljø.