Mens resten af samfundet taler meget om konkurrence, er der et rungende shh!, når ordet dukker op i pædagogiske sammenhænge. Rent organisatorisk bliver skoler og uddannelser konkurrencegjort med sammenligninger og målinger i disse år, men træder man ind i et klasseværelse på en dansk skole, er konkurrencen ikke umiddelbart til at få øje på. Det skal et nyt forskningsprojekt råde bod på – for konkurrencen er der, forsikrer lektor Hanne Knudsen fra DPU, Aarhus Universitet. Den er bare ikke italesat.

”Der er ikke noget sprog for den konkurrence, der foregår. Det er gemt inde i en blackbox. Og den vil vi gerne åbne og undersøge, hvordan konkurrence fungerer i praksis i skolen,” siger hun.

Sammen med lektor Søren Christensen – også fra DPU, Aarhus Universitet – har hun netop taget hul på et forskningsprojekt, der skal gøre dem klogere på, hvilken rolle konkurrence spiller for elevers motivation i skolen.

”Det er et interessant felt, fordi konkurrence historisk og idéhistorisk set inden for uddannelsessystemet har vist sig at være en af de mest effektfulde måder at motivere mennesker på. Men i Danmark og mange andre vestlige lande er konkurrence i de senere årtier kommet i vanry – især inden for den pædagogiske psykologi, men også inden for skoletænkningen og hele diskursen omkring skolen. Alligevel bliver konkurrence ved med at være til stede,” fortæller Søren Christensen.

Synlig læring er usynlig konkurrence
I Danmark har uddannelsesforskeren John Hattie og hans teorier om synlig læring i øjeblikket stor indflydelse på undervisningen i skolerne. Men John Hattie har også et tvetydigt forhold til konkurrence, påpeger Hanne Knudsen.

”John Hattie beskriver konkurrence som ydre motivation, og det anser han for problematisk, fordi motivation ifølge ham bør komme fra et ønske om maksimal læring. Eleven skal selv se, hvor vedkommende er, og have et læringsmål, der installerer et gab mellem mål og nuværende position. Motivationen bør komme fra et ønske om at udfylde gabet mellem, hvor man er, og hvor man gerne vil være,” siger Hanne Knudsen, der i forbindelse med sit feltarbejde i skoleklasser støder på mange forskellige måder at visualisere denne ønskede bevægelse på.

På en af skolerne havde læreren lavet en bilbane med tre ruter fra start til mål. Alt efter hvad eleverne havde som mål, kunne de tage den korte, den mellemste eller den længste vej. Hver elev fik en bil, som de selv dekorerede, og som de flyttede frem på banen i takt med, at de nåede læringsmålene.

”Selv om det ikke er intentionen, er det potentielt en måde at genindføre konkurrence på, fordi eleven kan sammenligne sig selv med de andre elever og deres progression. På den måde bliver det sig selv, eleven konkurrerer med. Men hvad er det for en socialitet, vi får skabt i skoleklasser med disse nye måder at praktisere konkurrence og pædagogik på?,” spørger Hanne Knudsen.

Konkurrence som bevidst didaktik
Man kan altså ikke bare dyrke og høste de positive sider af konkurrencen uden at sætte mere i spil, end man har helt styr på. Og man kan ikke diskutere konkurrence uden også at diskutere skyggesiderne af den, pointerer Søren Christensen:

”Så længe konkurrence har været brugt til at motivere mennesker, har der været stor opmærksomhed på konkurrencens farlige og socialt undergravende sider. Igennem det meste af pædagogikkens historie har man diskuteret, hvordan man kan undgå, at den ’rene’ eller ’gode’ konkurrence slår over i følelser som jalousi, had og misundelse. Det er et grundproblem ved brugen af konkurrence – den er effektiv til at sætte tingene i brand, men samtidig er den også enormt svær at styre,” siger han og fortsætter:

”Gennem hele konkurrencens historie har man sat ind for at styre den, men til syvende og sidst kan den ikke styres. Idéen er at få tændt op under nogle passioner, som skaber intensitet, men den intensitet skaber også ustyrlighed,” siger Søren Christensen.

Hanne Knudsen tilføjer:

”Min oplevelse er, at man prøver at få energien fra konkurrence uden at få bagsiden med. Og i den måde, man prøver at styre det på, producerer man også en ustyrlighed. Der sker noget andet end dét, der var meningen, der skulle ske. Men ved at tænke konkurrence som del af en bevidst didaktik kan lærerne bliver mere klare på, hvad de gør med konkurrencen.”

Læs hele artiklen Konkurrencens stille liv i skolen 

Læs hele magasinet på edu.au.dk/aktuelt/asterisk

Asterisk 83 - artikeloversigt

I lederen skriver institutleder Claus Holm om, hvordan vores fokus på en samarbejdspræget og lighedsskabende folkeskole gør os bange for konkurrence.

Kan man virkelig tabe og vinde med samme sind? Bliv klogere på den positive psykologis flowteori og dens tilgang til konkurrence – samt en kritik heraf.

Artiklen Talent er noget, man skaber sammen, sætter fokus på en ny DPU-undersøgelse, der handler om udvikling af unge sportstalenter – hvad skal der til, og hvordan bidrager idrætsklasser til tidlig talentudvikling?

I artiklen Samarbejde – eller socialdarwinistisk stoleleg? kan du læse om de positioneringer, der følger med gruppearbejdet på de danske universiteter, og hvordan det er blevet et spørgsmål om "survival of the fittest". Du får også bud på, hvordan vejledere kan facilitere gruppedynamikkerne, så alle gruppemedlemmer får plads og taletid.

Den britiske professor Rajani Naidoo kommer i artiklen Uddannelser til salg med sin analyse af, hvordan universiteterne i dag konkurrerer om placeringer på internationale ranglister. Og hvordan videregående uddannelser derved er blevet til en international handelsvare. Det giver ifølge professoren hverken mere kvalitet eller bedre studerende. Tværtimod.

’Spot på ny forskning’ sætter denne gang fokus på unges brug af Snapchat og på, hvordan mediet ændrer samvær og relationer mellem unge. Hvad er på spil for dem, når de sender billeder og udvælger, hvem der skal modtage deres snaps?

Endelig bidrager DPU-professoren Niels Egelund med en kommentar om sammenhæng mellem støtteundervisning og diagnoser. Udviklingen får ham til at spørge, om nogle af diagnoserne er opsøgte og konstruerede. Og deraf spørgsmålet: Er skolen rummelig nok?