Tidens uddannelsesreformer vil komme uligheden til livs gennem fokus på den enkelte elevs potentiale og øget differentiering. Er det fair, og giver det større lighed at behandle børn forskelligt? Eller skaber det nye tabere og vindere? Det tages under behandling i artiklen ”Lige børn lærer skidt”.

Findes social arv?

Debattøren Lars Olsen og sociologen Morten Ejrnæs svarer på, om det giver mening at tale om social arv i uddannelsessystemet i dag. Ja, siger Lars Olsen og hævder, at der er en stigende social skævhed, som forstærkes i gennem uddannelsessystemet. Nej, siger Morten Ejrnæs, der mener debatten forplumres af misforståelser om, at børn næsten automatisk arver forældrenes problemer, hvilket i stedet blot stempler børn fra udsatte familier.

Er det godt at have en mentor?

Mentorordninger er i vækst indenfor beskæftigelsesområdet og i uddannelsessystemet. Mentorer er et begreb, der er eksploderet som plusord, men generelt ved vi faktisk ikke meget om, hvorvidt mentorordninger virker eller ej. Lektor Søren Langager fortæller i artiklen ”En særlig voksen” om det nye fokus på mentorer i det socialpædagogiske arbejde og dilemmaer ved indsatserne.

Nyt blik på radikalisering

I en anden boldgade tages radikalisering under behandling i artiklen ”At forstå det uforståelige”. Lektor Iram Khawaja peger på, at det er nødvendigt at se på radikalisering med nye briller. Tidligere har vi oftest set politisk radikalisering, men hvad sker der, når religiøsitet kommer ind i ligningen?  Mens lektor Kirsten Elisa Petersen i artiklen ”Ikke en naturlov at udsatte unge bliver kriminelle” peger på, hvordan samfundet kan trænge igennem med en tidlig indsats over for børn i udsatte boligområder, og hvordan man kan forebygge kriminalitet og andre problemer blandt børn og unge.

Ny pædagoghistorie

Endelig fortæller forskere fra DPU for første gang historien om, hvordan nutidens daginstitutioner og den morderne pædagogprofession er blevet til. Det sker i det nye værk ”Pædagogprofessionens historie og aktualitet”. Pædagogiske tænkere og politikere har igennem de sidste 200 år været enige om mere, end vi tror. Det rulles op i artiklen ”Historien om den kostbare læringstid”.

• Hent Asterisk 74