(Dørene lukkes præcist)

Bedømmelsesudvalg

• Lektor Lejf Moos (formand) Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)
• Professor Thorolf Krüger, Høgskolen i Bergen, Senter for Utdanningsforskning
• Lektor, leder af videnscenter for didaktik, Lisbeth Lunde Frederiksen, VIA University College

Hovedvejleder

• Lektor John Benedicto Krejsler, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Medvejleder

• Lektor Jette Steensen, VIA University College

Forsvaret ledes af lektor Jette Kofoed, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Maibritt Wraa Nielsen, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Tuborgvej 164, bygning D, lokale 256, 2400 København NV. 

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) er vært ved en efterfølgende reception.

Resumé
Denne afhandling formidler arbejdet med og resultaterne af en kvalitativ undersøgelse af, hvorledes bekendtgørelsen om elevplaner (UVM 2006;2009) gennemgår en række omsætningsprocesser i skolens indre liv. Disse omsætningsprocesser er i undersøgelsen teoretisk funderet i fænomenologien med henblik på at identificere læreres meningsdannelser af elevplanen samt i Berger og Luckmanns videnssociologi med særligt fokus på deres begreb om hverdagsliv. Disse teoretiske afsæt er ydermere koblet med nyinstitutionel organisationsteori med særligt fokus på begreberne isomorfi og tight og loose coupling. Dette teoriapparat og disse begreber udmærker sig i denne sammenhæng ved at have særligt fokus på organisatoriske omsætningsprocesser.

Undersøgelsen viser, at elevplanen af lærerne meningsdannes som et multifænomenalt redskab og at den i øvrigt knytter sig tæt til læreres arbejde i en række forskellige praksis- og relevanszoner. Den etablerer sig endvidere som et realt redskab jo mere den meningsdannes i retning af et redskab for ekstern formidling med forældrene som primær målgruppe. Modsat meningsdannes den som et idealt og potentielt redskab af lærerne jo mere den meningsdannes som et redskab, der orienterer sig mod den didaktiske praksis.

Disse fund belyses i en fortolkende analyse blandt andet via spørgsmålet om ’driften mod rutinisering’ som en markant formende kraft i det suborganisatoriske hverdagsliv.

I perspektiveringen skitseres nogle umiddelbare anvendelsesmuligheder af undersøgelsens fund. Disse skitser viser, hvordan optikker, begreber og modeller fra undersøgelsen kan bidrage til at fremme læreres og skolers systematiske og fagligt funderede møde med eksterne krav og i denne forbindelse introduceres begrebet implementeringsfaglighed.

Afhandlingen udlånes på AU Library, Campus Emdrup (DPB).