I PISA 2018, der offentliggøres i dag, opnår de danske elever en gennemsnitsscore på 501 point i læsning. Det er over OECD-gennemsnittet og på niveau med gennemsnitsresultatet for danske elever for alle de foregående PISA-undersøgelser siden år 2000.

”Der har i den seneste tid været talt om, at danske elevers læsekompetencer er blevet dårligere, blandt andet på baggrund af nationale test. Men den her PISA-undersøgelse tyder på, at i hvert fald de 15-årige elever, der er lige ved at færdiggøre grundskolen eller lige er startet på en ungdomsuddannelse, fastholder samme læsekompetencer, som i de foregående PISA-runder,” siger professor MSO Jeppe Bundsgaard fra DPU, Aarhus Universitet.

”PISA undersøger endda nogle mere avancerede aspekter af læsning, end de nationale test gør,” siger han og henviser til, at man i PISA tester, om de unge er i stand til at forstå, bruge, vurdere, reflektere over og engagere sig i tekster.

Få rigtig gode læsere

Der er dog stadig et stykke vej op til Sverige og Norge, når det gælder andelen af meget kompetente læsere.

”8,4 % af de danske elever har et højt kompetenceniveau, når det gælder læsning. Blandt de nordiske lande har kun Island en mindre andel af elever, der er meget kompetente læsere. Finland og Sverige har de største andele af elever, der er meget kompetente læsere med henholdsvis 14,8 % og 13,3 %, så der halter vi altså noget bagud i forhold til vores naboer,” siger Jesper Bremholm, seniorforsker ved Nationalt Videncenter for Læsning og medforfatter til rapporten om PISA 2018.

Stabil gruppe svage læsere

Der er stadig 16% af de danske 15-årige, der læser på et meget lavt niveau - en andel, der har ligget stabilt siden 2009.

”Det er et problem, at så mange danske unge har svært ved at læse, for det kræver flere og flere kompetencer at forstå og gennemskue en stor del af de tekster, de møder i deres hverdag, og i mange jobfunktioner er det en forudsætning, at man kan forstå og bruge relativt avancerede tekster. Så det er fortsat en vigtig udfordring at bringe de svage læsere op på et højere niveau,” siger Jesper Bremholm og tilføjer, at han mener, at OECD´s grænse for, hvad der er et acceptabelt niveau, efterhånden er for lav.

”Kravene til læsekompetencer bliver stadig højere, i takt med at mere politisk, kommerciel og strategisk kommunikation foregår i svært gennemskuelige, især digitale, sammenhænge,” siger han.

Forskel mellem pigers og drenges læseniveau

Pigerne læser - ligesom i den seneste PISA i 2015 - 29 point bedre end drengene, men det skal man ikke lægge for meget i, siger Jeppe Bundsgaard.

”Når man sammenligner pigers og drenges læseresultater i PISA, er det vigtigt at holde sig for øje, at den gennemsnitlige forskel dækker over meget store variationer inden for begge grupper. Der er drenge, der er meget kompetente læsere, og drenge, der er meget svage læsere, ligesom der er drenge på alle de mellemliggende niveauer. Det samme gælder for pigerne,” siger han og tilføjer:

”Den forskel i læsekompetence, der hænger sammen med socioøkonomisk status, er meget større – i Danmark forklares 9,9 % af variationen i de danske elevers læsekompetencer af elevernes socioøkonomiske baggrund.”

Det er dog værd at se på, hvad forskellen på drengenes og pigernes resultater kan skyldes. Ikke mindst fordi den ikke genfindes i alle lande.

Næsten 90 % af eleverne oplever, at deres forældre støtter dem i forbindelse med deres skolearbejde og opmuntrer dem til at have selvtillid, men drengene oplever mindre støtte fra deres forældre, end pigerne gør, og man ved, at forældres støtte hænger positivt sammen med læsescoren. Drengene udsættes også oftere end pigerne for mobning – særligt i form af at blive gjort grin med. At blive mobbet hænger også sammen med niveauet af læsekompetence.

”Man kan også se på, hvad pigerne er særligt gode til. Her viser PISA blandt andet, at pigerne har en signifikant større bevidsthed om, hvilke læse- og forståelsesstrategier, der er hensigtsmæssige, end danske drenge har,” siger han.

Læselyst i bund

De nordiske lande ligger generelt helt i bund, hvad angår læselyst. De danske elevers læselyst er væsentligt mindre end gennemsnittet for eleverne i OECD, og der er markant forskel på danske pigers og drenges læselyst. Drengene ligger langt under gennemsnittet for OECD som helhed.

”Der er en klar positiv sammenhæng mellem elevers læselyst og deres læsekompetence, så det er ærgerligt, at PISA 2018 bekræfter tidligere undersøgelser, der har vist, at danske unge i mindre grad kan lide at læse. Det er en udfordring, der bør gøres noget ved,” siger Jesper Bremholm.

Danskundervisningen fremmer elevernes læseengagement

I PISA svarer eleverne på, hvordan de oplever lærerens støtte til deres læseengagement, og her er resultatet ganske positivt set med dansklærernes øjne.

De danske 15-årige elever opfatter nemlig undervisningen i dansk som mere fremmende for deres læseengagement end eleverne i de øvrige nordiske lande - og også højere end OECD-gennemsnittet. Og der er positiv sammenhæng mellem lærerens understøttelse af læseengagement og elevernes læsekompetencer.

”Det er virkelig glædeligt, at eleverne har den opfattelse, for så er der noget at bygge videre på i forhold til at få eleverne til at læse mere og mere varieret,” siger Jesper Bremholm.

Brug af it i fagene positivt forbundet med elevernes læsekompetencer

Eleverne bliver også spurgt, hvor ofte de bruger it i den faglige undervisning, og danske elever anvender it overvældende meget mere end OECD-gennemsnittet og alle de lande, vi sammenligner os med.

For de danske elevers vedkommende er der samtidig en stærk sammenhæng mellem omfanget af brug af it i undervisningen og læsekompetencer.

”Dette er et interessant resultat, fordi der i denne og i tidligere undersøgelser har vist sig en mere uklar sammenhæng mellem brug af specifikke teknologier og læsekompetencer. Noget tyder således på, at det ikke er brug af specifikke teknologier, men integrationen i den faglige undervisning – herunder nok også gennem brug af fag- og læringsportaler – som gør en forskel for elevernes læsefærdigheder,” siger Jeppe Bundsgaard.

Mindre uro end i de andre nordiske lande

Der har i de senere år været en opfattelse af, at danske elever oplever uro og mangel på disciplin i undervisningen. Og selv om der i denne PISA-undersøgelse er forholdsvis store andele, der giver udtryk for, at der er uro, og at læreren kan have svært ved at opretholde disciplinen, så er det et væsentligt mindre problem i dansktimerne end i norsk-, svensk-, islandsk- og finsktimerne i vores nabolande.

”Det er et noget overraskende resultat,” siger Jeppe Bundsgaard. ”Jeg havde den opfattelse, at det var værre i Danmark end andre steder. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at det er godt nok, men måske skal vi have korrigeret vores fordomme om disciplinen i danske klasserum.”

Fremgang i matematik

Ud over læsning har man også undersøgt matematik og naturfag.

I alle PISA-runderne har de danske 15-årige elever opnået højere gennemsnit i matematik end eleverne i OECD som gennemsnit. I PISA 2018 opnår de et gennemsnit på 509 i matematik, og det er en fremgang.

”De danske elevers gennemsnit lå højest i de første runder af PISA, og så dykkede det i 2009 og 2012. Der har siden været en fremgang i resultaterne for matematik. Det når ikke helt op på 2003-niveauet, men fremgangen på 9 point fra 2012 til 2018 er signifikant,” siger lektor Lena Lindenskov fra DPU, Aarhus Universitet, der har skrevet om matematik i PISA 2018-rapporten.

For første gang er der ikke en signifikant lavere præstation hos danske piger end hos danske drenge i matematik. Pigernes gennemsnit er stadig 4 point under gennemsnittet for drengenes, men forskellen er ikke signifikant. Den mindskede forskel bunder i, at der er sket en nedgang hos drengene, hvor andelen af højt præsterende drenge er faldet, mens andelen af lavt præsterende er øget siden 2015.

Piger gode til naturfag

For første gang har danske piger et højere gennemsnit end danske drenge i naturfag - 2 point - hvilket dog ikke er statistisk signifikant. Der er imidlertid signifikant flere drenge end piger i den lavt præsterende gruppe i naturfag.

”I alle landene i Norden ligger pigernes gennemsnit i naturfag nu højere end drengenes. Fra 2000 til 2015 har drenges gennemsnit i naturfag været det samme eller højere end pigers beregnet for alle OECD-lande. I 2018 er pigernes gennemsnit 2 point større end drengenes i OECD som gennemsnit, og det er statistisk signifikant,” siger Helene Sørensen, lektor emerita fra DPU, Aarhus Universitet, der har skrevet om naturfag i rapporten.

Pigernes naturfagsgennemsnit ligger statistisk signifikant højere end drengenes i 33 lande. Kun i 6 lande er drengenes gennemsnit højere end pigernes.

De danske elevers samlede gennemsnit i naturfag er 493 point, og det er en signifikant tilbagegang fra 2015, hvor gennemsnittet var det hidtil højeste, nemlig 502 point. Danske elevers gennemsnit ligger lige over OECD-gennemsnittet, som er på 489 point.

I Danmark er der i forhold til OECD som helhed færre elever, som præsterer højt, og der er også færre svage elever. Der er altså flere elever i midtergruppen i Danmark.

Flere kan se sig selv arbejde som ingeniør eller med naturvidenskab

Mellem 2015 og 2018 er de 15-årige danske elevers forventninger til som 30-årige at have et job i tilknytning til naturfag steget med 5,4 procentpoint. Hovedparten af stigningen findes i forhold til at arbejde som ingeniør eller med naturvidenskab med en stigning på 4,9 procentpoint. For piger er stigningen på 2,7 procentpoint og for drenge 7,1.

”Selvom vi ser en nedgang i gennemsnittet i naturfag, er der grund til at bemærke, at de store indsatser, der er gjort for at få flere til at interessere sig for naturfag, ser ud til at have haft en effekt,” siger Helene Sørensen.

Hent rapport

• PISA 2018 – Danske unge i en international sammenligning. VIVE 2019

Om PISA

• PISA står for Programme for International Student Assessment og er et samarbejde blandt OECD-landene.
• I Danmark har 7.657 elever deltaget i undersøgelsen i 2018.
• PISA er gennemført hvert 3. år siden 2000, og de faglige områder læsning, matematik og naturfag (biologi, fysik/kemi og geografi) er i fokus på skift. I 2018 var læsning i fokus.
• PISA 2018 gennemføres i Danmark af et konsortium bestående af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet og Danmarks Statistik.
• Børne- og Undervisningsministeriet finansierer undersøgelsens gennemførelse.

Kontakt

Jeppe Bundsgaard
Professor MSO
DPU, Aarhus Universitet
Mail: jebu@edu.au.dk 
Mobil: 31 19 26 07