Hvad mener pædagoger egentlig, når de taler om dokumentation i socialpædagogisk arbejde? Og hvad betyder det for politikere, fagfolk og sagsbehandlere? Det har Anna Kathrine Frørup fra Aarhus Universitet undersøgt i sin afhandling ’Vidensformer og dokumentation i socialpædagogisk arbejde’, der bygger på en kritisk gennemgang af forståelsen og brugen af dokumentation på to større døgninstitutioner i Danmark sammenholdt med tekstanalyser af et stort antal fagbladsartikler. 

”Mine undersøgelser viser, at der tales om dokumentation på mange forskellige måder og planer. Fra pædagogstuderende, pædagoger, institutionsledere til politikere – de har alle forskellige tilgange til begrebet. Så det forbliver et diffust og nærmest symbolsk begreb, som ingen rigtig har hold om,” siger Anna Kathrine Frørup.

Praksis står i kontrast til fagpolitik

Hun har undersøgt, hvad pædagogerne på de to døgninstitutioner egentlig forstår ved dokumenteret socialpædagogisk arbejde, og hvordan de reelt arbejder med det i praksis. Samtidig er hun gået i dybden med, hvordan man fagpolitisk og på ledelsesgangene taler om dokumentation. Og her ser hun en klar uoverensstemmelse.

”Pædagogernes forståelse og praksis står i kontrast til den måde, man i fagbladene, i sagsbehandling og i kommunalpolitik taler om dokumentation. Derfor er det nødvendigt med et nyt afsæt for debatten, der samler parterne og sikrer overensstemmelse mellem fagpolitisk tale og praksis, ”siger Anna Kathrine Frørup.

Der mangler viden på feltet

Hun ser, at der mangler viden om, hvad dokumentation reelt er i en socialpædagogisk praksis, og hvilke dokumentationsmetoder, der fungerer i praksis.
”Mere viden kan give et fælles afsæt for diskussionen, og det kan kvalificere debatten og sikre, at politikere, ledere og pædagoger taler samme sprog, når det kommer til at definere, hvad dokumentation i det socialpædagogiske arbejde egentlig skal gøre godt for, hvad formålet er,” siger Anna Kathrine Frørup.

Kontakt

Anna Kathrine Frørup, tlf.: 8716 3989; anka@dpu.dk