Myter og fakta i PISA 2009 om skolestørrelse og elevernes præstationer
Tal fra PISA-undersøgelsen 2009, der blev offentliggjort i begyndelsen af december, viser, at danske skoleelever lærer at læse bedre på de store skoler, men til gengæld er de ikke helt så gode til matematik.
Skolestørrelse og klassestørrelse er aktuelle og omdiskuterede emner i debatten om, hvordan man forbedrer de danske elevers faglige præstationer. De, der mener, "at store skoler er bedst, argumenterer for, at store skoler gør det muligt at sikre en større og mere specialiseret lærerstab. Man kan i højere grad end på små skoler sikre, at lærere underviser i de fag, de er uddannet til at undervise i. Et andet argument kan være, at store skoler er driftsmæssigt mere omkostningseffektive. De parter i debatten, som argumenterer for små skoler, mener, at man i mindre rammer kan skabe et mere trygt socialt miljø omkring indlæringen." Sådan står der i PISA rapporten s. 171. Men hvad er egentlig myte og hvad er fakta om skolestørrelsens indflydelse på elevernes præstationer?
Myter og fakta om store skolers indflydelse på danske elevers præstationer
Store skoler med 800 eller flere elever fremviser meget bedre læseresultater end skoler med 400-499 elever, og forskellen findes også selvom der bliver taget højde for elevens sociale baggrund. Det viser PISA-undersøgelsen 2009. "Men, det gælder kun for læsning. Og det kan knap nok registreres, hvis man også tager højde for andre forhold udover den sociale baggrund som for eksempel etnicitet og sprog," siger skoleforsker Peter Allerup, DPU, Aarhus Universitet: "Når man ser på faget matematik, så er der absolut ingen forskel på elevernes præstationer fra små eller store skoler. Hvis vi korrigerer for social baggrund, betyder det, at eleverne på de store skoler faktisk præstere dårligere end på de mindre skoler og det er på trods af, at de store skoler typisk ligger i områder med en noget højere socioøkonomisk baggrund. Resultatet i matematik er altså stik modsat resultatet i læsning," fremhæver Peter Allerup.
Niels Egelund, der er formand for PISA-konsortiet, er enig med Peter Allerup i, at resultaterne peger i hver deres retning hvad angår skolestørrelse. Han understreger samtidig, at resultaterne fra PISA udelukkende er beskrivende, og at man ikke ud fra disse resultater kan hverken tolke eller planlægge antallet af elever på de enkelte skoler.
"Vi har i år særligt interesseret os for elevernes kundskaber i forhold til læsning. For eksempel har vi spurgt skoleledere på de forskellige størrelse skoler om undervisningen bliver hæmmet af mangel på kvalificerede dansklærere. Og svaret er helt overordnet, at mangel på kvalificerede dansklærere ikke er et problem på de danske skoler," siger professor Niels Egelund.
International forskning viser intet skolestørrelse
Et systematisk review "Input, Process, and Learning in primary and lower secondary schools. A systematic review carried out for The Nordic Indicator Workgroup (DNI)" har undersøgt hvilke forhold, der fremmer elevernes udbytte af skolegangen. Undersøgelsen, der er udgivet af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, gennemgår systematisk den internationale forskning om skoleeffektivitet og den viser, at skolestørrelse ikke er et af de forhold, der med sikkerhed kan forbindes med høje elevpræstationer. Det kan derimod forhold som for eksempel: Lærerens tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, den overordnede skoleledelse, skolens kulturelle orientering mod læring.
Kontakt
Professor Niels Egelund
Strategisk Center for Uddannelsesforskning
mobil 40 29 16 69, egelund@dpu.dk
Professor Peter Allerup
Center for Grundskoleforskning
T: 8888 9645 E: nimmo@dpu.dk
Lektor Michael Søgaard Larsen
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
T: 8888 9357 E: msl@dpu.dk