Når Peter og Marie sidder hjemme på værelset og sveder over lektier som dansk stil, regneopgaver, eller engelsk grammatik, så gør de det som en naturlig del af skolearbejdet, mens forældre, undervisere og de politiske beslutningstagere helt rutinemæssigt udtaler sig om det gode ved lektielæsning. Men ved vi, om lektier har nogen som helst indvirkning på, om eleverne bliver klogere eller bedre i skolen?

Om lektier gør eleverne dygtigere eller ej, er et emne der bliver debatteret livligt ikke kun rundt om spisebordet i hjemmene, men også blandt lærere og politikere. Effekten af lektier er blevet et forskningsemne og har stor mediebevågenhed over det meste af verden. Blandt andet i England, Australien, USA og Canada har der været en øget forskning og en større mediebevågenhed.

I det canadiske review, A systematic review of literature examining the impact of homework on academic achievement, Canadian Council on Learning 2009, har forskerne analyseret 18 nyere empiriske undersøgelser. Forskningen er derudover kontrasteret med den aktuelle behandling i medierne af lektieemnet, repræsenteret ved 48 artikler fra 2006 til 2007. Så på én gang gives en redegørelse for den evidensbaserede viden om virkningen af lektier og denne viden sammenholdes direkte med fremstillingen i medierne.

Det handler ikke om mængden af lektier
Hovedkonklusionerne fra reviewet er, at der er evidens for, at lektier, der engagerer eleverne i aktiv læring er en effektiv metode til at øge elevernes præstationer. Eleverne skal reflektere over deres egen læring, derfor handler det mere om arten af elevens indsats end mængden af tid, som anvendes til lektierne. Det er derfor vigtigt, at politikken omkring lektiegivning kontinuerligt bliver evalueret for at sikre succes. At give lektier for, pr. tradition er en praksis, der ikke har nogen nævneværdig effekt. Det er med andre ord de reaktioner som lektier kan give anledning til hos eleverne og ikke mængden af lektier, der øger elevens præstation. Når eleverne fokuserer på deres lektier, fordi de er motiverende, eller fordi de har udviklet gode studievaner, forøger det præstationen.

En forøget præstation hos eleverne kan iagttages, når lærerne udøver et kvalificeret skøn over lektiernes omfang og form. Generelt peger forskningen på, at de klasser og skoler, der giver mange lektier for, får elever, der klarer sig bedre. Men denne konklusion skal tages med forbehold, for dette kan hænge sammen med, at de skoler og klasser, der giver flere lektier for også tiltrækker de dygtige elever.

Lektier virker forskellig på forskellige elever
Lektier virker ikke lige godt på alle elever. Ældre elever, for eksempel fra 8. klasse og opefter får det største udbytte. Interessant er det, at de elever, som ikke præsterer så godt som andre, kan få mest ud af lektielæsning.

Forældreinvolvering i lektielæsning
Hvis forældre ønsker at hjælpe deres børn med lektielæsningen, så kan det hjælpe på elevernes præstationer og det skader i hvert fald ikke. Men det er der kun evidens for i de mindste klasser. De undersøgelser, der er foretaget har ikke undersøgt effekten af forældreinvolvering i de højere klasser.

Mediernes behandling af lektielæsning
Dette review har som nævnt også set på, hvordan medierne har skrevet om lektier.  Det, der generelt har interesseret offentligheden, har ikke været om eleverne præsterer mere, men om eleverne og deres familier bliver stressede af at få lektier for. Den offentlige mening i Canada synes at svinge væk fra at give lektier for. Det står i kontrast til forskningen, der altså faktisk kan pege på præstationsforøgelse forbundet med reflekteret brug af lektier.

Læs alle konklusionerne i A systematic review of literature examining the impact of homework on academic achievement, Canadian Council on Learning 2009

Yderligere information
Michael Søgaard Larsen, lektor, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet
E: msl@dpu.dk 
T: direkte: 8888 9357