Det politiske ønske om at sammenligne forskellige landes uddannelsessystemer er større end nogensinde før. Men selv om Danmark er involveret i talrige internationale undersøgelser af elevernes færdigheder, har international komparative pædagogik hidtil hørt til et af de upåagtede områder i dansk pædagogisk forskning.
Fredag den 5. december argumenterer den nytiltrådte professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Thyge Winther-Jensen for, at samfundet har behov for mere viden om formål, motiver og metoder bag internationale sammenligninger om uddannelse.

Ifølge Thyge Winther-Jensen har globaliseringen og nationalstaternes øgede konkurrence på "human capital" resulteret i internationale sammenligninger i en størrelsesorden, man ikke har set tidligere.

Samtidig med at lande, regioner og kulturer har et legitimt behov for at sammenligne sig og udveksle erfaringer, efterlyser Thyge Winther-Jensen større forsigtighed i brugen af målingerne.
"Fra politikeres og skolemyndigheders hold lægges der ofte pres på forskerne om at undersøgelserne skal pege på konkrete forbedringer af praksis. I nogle tilfælde er det berettiget. Men i de fleste tilfælde er faren for ubeføjede slutninger om årsagssammenhænge overhængende. Brugen af undersøgelserne bør derfor ske i tæt dialog mellem politikere, forskere og offentlighed," siger Thyge Winther-Jensen, der til daglig er leder af DPUs forskningsenhed i komparativ uddannelsesforskning og tidligere har været præsident for Comparative Education Society in Europe.

Politisk interesseområde

De seneste årtier har Danmarks engagement i international komparative pædagogik især været præget af UNESCO, OECD, EU og IEA (International Association for the Evaluation of Educational Achievement). Navnlig PISA-undersøgelserne fra OECD har haft stor politisk opbakning og offentlig interesse. Resultaterne fra PISA-undersøgelserne offentliggøres hvert tredje år og har til formål at give politikerne mulighed for at sammenligne deres eget lands præstationer på uddannelsesområdet med de øvriges. Programmet er med andre ord ikke styret af en frivillig forskergruppe, men af politikere med den gennemslagskraft, det giver.

Thyge Winther-Jensen peger på, at allerede i begyndelsen af 1900-tallet erkendte pædagoger, at praksisformer, læseplaner og metoder i et uddannelsessystem ikke uden videre kan overføres til et andet.  Tilsvarende mener han, at der i dag fortsat er behov for at respektere de enkelte landes "urørlighedszoner". Det gælder for eksempel uddannelsessystemerne vægtning mellem målbare færdigheder og almendannelse.

"Der er en grænse mellem uddannelse og dannelse, der ikke bør overskrides. Sker det, vil hele projektet, som de internationale organisationer lægger op til, hurtigt antage karakter af overgreb i forhold til den enkeltes "urørlighedszone". Det ville være urimeligt at benægte, at der er tendenser at spore i denne retning," siger Thyge Winther-Jensen.

Rejsende pædagoger

Det er ikke et nyt fænomen at danske uddannelsesfolk henter international inspiration. Tilbage i 1800-tallet tog en række "rejsende pædagoger" til udlandet for at låne idéer til det danske uddannelsessystem. For eksempel besøgte Grundtvig i 1839 England, hvor mødet med engelsk collegekultur havde stor indflydelse på hans forslag til en folkelig højskole i Danmark.
Den seneste udvikling inden for området er den stigende tendens til at sætte uddannelsespolitiske mål på overnationalt niveau. Det fremgår for eksempel af EU's hvidbog Towards  the Learning Society fra 1995, at de europæiske medlemsstater skal opmuntre til ny viden, bringe skole og erhvervssektor tættere sammen, bekæmpe udelukkelse (eksklusion) og udvikle talefærdighed i tre europæiske sprog.

"Vi er vidner til en udvikling, hvor vi ikke længere blot søger inspiration i andre lande og lærer af hinanden, men hvor vi gennem et formaliseret, internationalt samarbejde er med til at træffe uddannelsespolitiske beslutninger, der får stor indflydelse ikke alene på vor egen, men også på andre landes nationale uddannelsespolitik," siger Thyge Winther-Jensen

Udviklingen er kendetegnet ved at beslutninger træffes i samspil mellem lokale, nationale og internationale organer - hvilket efterfølgende skaber nye behov for sammenlignende studier af de enkelte løsningsmodeller.

Færdigheder eller almendannelse?

Ifølge Thyge Winther-Jensen kan de internationale sammenligninger ikke stå alene. De skal indgå i en pædagogisk værdidebat. Ellers vil den løbende offentliggørelse af nye undersøgelsesresultater kaste pædagogikken i alle retninger.

" Undersøgelserne bør derfor suppleres med indgående sammenligninger og studier af de forudsætninger og de kontekster, som danner grundlag for talstørrelserne. For hvad er det, vi vil med vore uddannelser? Er målet blot at komme øverst på en eller anden scoringsliste eller league table," spørger Thyge Winther-Jensen.
Han siger, at alle kan blive enige om, at elevers og studerendes basale kundskaber ikke må forsømmes. Men samtidig skal hensynet til at fremme elevernes almendannelse, indsigt og forståelse også vægtes.

"Det bør være opgaven for komparativ pædagogik at være et uddybende alternativ eller et supplement til de empiriske målinger, som ikke rummer hele sandheden - og måske endda en meget begrænset del af den," siger Thyge Winther-Jensen.

Thyge Winther-Jensens forelæsning finder sted fredag den 5. december klokken 14-15 i festsalen på Danmarks Pædagogiske Universitet, Emdrupvej 101, 2400 København NV. Efter forelæsningen er Institut for pædagogisk sociologi vært ved en reception fra 15-17.