Med udnævnelsen af Line Lerche Mørck som professor MSO er DPU, Aarhus Universitet, med til at langtidssikre en teoretisk og praksisforankret forskning i de vanskelige processer, der er på spil, når mennesker bevæger sig ind i eller kæmper med at forlade ekstreme miljøer som bander, rocker- eller andre voldelige grupperinger. Samtidig fortsætter Line Lerche Mørck sin forskning i, hvordan forebyggelse af marginalisering kan forhindre bevægelser ind i de destruktive miljøer.

Titlen på professoratets særlige opgave er ‘Major identity formation, expansive learning and belonging - movement beyond gang involvement and radicalization’.

”Min opgave bliver blandt andet at følge nogle af de mennesker, der er i risiko for at bevæge sig ind i ekstreme grupperinger eller bande- og rockermiljøet – og også at følge mennesker, der er på vej ud af samme miljøer. Hvilke processer er på spil? Hvordan ændrer man sig som person? Både det at træde ind og ud af sådan nogle miljøer kræver en stor ændring af ens identitet – deraf begrebet ’major identity formation’,” fortæller Line Lerche Mørck.

I øjeblikket er hun blandt andet i gang med et forskningsprojekt om ’border jumping’, der skal nærstudere de bevægelsesmønstre, som findes i og på tværs af forskellige ekstreme grupperinger og bande- og rockermiljøet. Projektet skal for eksempel undersøge, hvorfor tidligere bandemedlemmer bliver en del af miljøer, der praktiserer ekstrem politisk islam. Eller hvorfor en hooligan bevæger sig over i det ekstreme højre og siden bliver rocker.

Bevægelserne vidner om, at ideologisk overbevisning og tilhørsforhold til en kriminel gruppe er flydende, fortæller Line Lerche Mørck. 

”Hvad betyder det, når en mand som Omar El-Hussein, der tidligere har været i periferien af en gadebande, bevæger sig i religiøst radikaliseret retning og laver et terrorangreb? Der er nogle historisk særlige situationer, som er med til at ændre vores forståelse af ting og skabe nye identiteter. Hvad betyder det, når vi kigger på de fællesskaber og grupperinger, der findes, og de mennesker, der bevæger sig i dem? Det skal jeg forske i,” forklarer Line Lerche Mørck.

Hvor hører jeg til?

Line Lerche Mørck har blandt andet fulgt non-profit organisationen Fryshuset Danmarks arbejde med at hjælpe unge ud af kriminelle og ekstremistiske miljøer. Her fokuserer man på at etablere et nyt liv og nye interesser frem for at forcere et opgør med det gamle. Det sker blandt andet ved at inddrage tidligere rockere, bandemedlemmer og andre, der selv har været en del af radikaliserede miljøer og knytte dem til programmet som mentorer.

”Både når man træder ind i et radikaliseret miljø, og når man træder ud af det igen, er fællesskabet et helt afgørende element. Det er centralt, at man bliver en del af et miljø. Og lige så centralt at finde et nyt miljø at være en del af, når man forlader det gamle,” siger Line Lerche Mørck.

Det er her begrebet ’belonging’ kommer ind i billedet – for det handler om at høre til et sted og blive anerkendt. Og de bevægelser der sker, når mennesker vælger enten at blive en del af eller forlade radikaliserede miljøer, skal Line Lerche Mørck gå empirisk i dybden med.

Mangel på forskning

Indenfor den pædagogiske og psykologiske forskning er involveringen i bande-, rocker- og radikaliserede miljøer og intervention et underbelyst område, fortæller den nyudnævnte professor.

”Interventioner har tidligere været overladt til politiets indsatsområde. De seneste år har vi dog haft et stigende politisk fokus på feltet. Der er kommet tiltag med den pædagogiske intervention og dermed også langsomt kommet fokus på det forskningsmæssigt,” fortæller Line Lerche Mørck og uddyber, at den eksisterende forskning i radikalisering og banderelaterede spørgsmål primært er sociologisk eller kriminologisk.

”Der findes både meget lidt dansk og meget lidt international forskning om, hvad der er på spil psykologisk, når mennesker bliver radikaliserede – og hvordan man kan skabe nye og andre muligheder for dem. Det gælder både de pædagogiske aspekter af de organiserede interventionstiltag, men også andre forhold i det civile samfund og de muligheder, der findes der. I boligområderne, sportsklubberne og alle de andre steder og miljøer, der har betydning for, hvem vi bliver til som mennesker,” siger Line Lerche Mørck.

Fælles projekter

Et af de elementer, Line Lerche Mørck har fokuseret på i sine seneste forskningsprojekter, er det socialpædagogiske begreb ’Det fælles tredje’. Kort fortalt kan der opstå et rum med nye muligheder – det fælles tredje, når to mennesker eller aktører går sammen om en fælles aktivitet eller opgave.

”Det kan være pædagogisk uddannede, men også andre parter som civilsamfunds- eller erhvervsorganisationer, der går ind og laver noget sammen med unge, der enten er i bander eller er i risiko for at komme det. Omdrejningspunktet er de fælles interesser og ikke at fokusere på deres problemer og alt det, de ikke kan,” forklarer Line Lerche Mørck og tilføjer, at det er afgørende for succesen med det fælles tredje, at det er båret af en reel interesse og løfter de deltagende parter ud af den rolle, de plejer at have.

”Det handler om at skabe og organisere noget, hvor man kan ændre sin identitet og hvor man bliver set som en ressource. Der skal også være en ildsjæledimension, hvor de involverede parter brænder for det fælles projekt, hvad enten det er fodbold, rap-musik, teater eller et byggeprojekt”.

Tiltrædelsesforelæsning 11. marts

Se Line Lerche Mørcks tiltrædelsesforelæsning ’Mo(ve)ments beyond marginalization’ fra fredag d. 11 marts 2016 fra kl. 14-16 i Festsalen A220 på DPU, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 Kbh NV.

Kontakt og yderligere oplysninger

Line Lerche Mørck, professor MSO, DPU, Aarhus Universitet

Læs om Line Lerche Mørcks forskningssamarbejde med eks-rockeren Peter i artiklen ’Fra rocker til forsker’ i den nyeste udgave af magasinet Asterisk