(Dørene lukkes præcist)

Bedømmelsesudvalg:

• Lektor Monica Carlsson (formand), Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet
• Lektor Jette Egelund Holgaard, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet
• Professor Per Wickenberg, Sociology of Law, Lunds Universitet

Hovedvejleder:

• ?Professor (mso) Jeppe Læssøe, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Afhandlingen udlånes på Danmarks Pædagogiske Bibliotek fra ca. en uge før forsvaret.

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) er vært ved en efterfølgende reception.

Resumé:
En undersøgelse af læringsfællesskaber omkring Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i Danmark og Irland
Ph.d.-projektet udspringer af en nysgerrighed over for, hvordan Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) tænkes og arbejdes med som didaktisk praksis i skolen, og hvordan samarbejde mellem forskere og lærere kan kvalificere arbejdet inden for feltet. Ud fra en kvalitativ tilgang søges med afhandlingen at opnå en nærmere forståelse af, hvordan lærere udfolder Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i dialog med forskningsperspektiver og den didaktiske praksis, og de spændinger, brud og åbninger, der her tegner sig i forhold til eksisterende praksisser og i forhold til det fremtidige arbejde med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. På baggrund af studiet rejses en diskussion af, hvordan et ’Regional Center of Expertise on Education for Sustainable Development’ (RCE) kan støtte op om disse sociale forandringsprocesser.

Afhandlingen tager udgangspunkt i studier af to forsknings- og udviklingsprojekter, som er udført inden for rammerne af FN's tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Analysen peger blandt andet på, hvordan UBU, i den form det præsenteres i de pædagogiske udviklingsprojekter, fremstår som et voldsomt møde og som et brud med den eksisterende undervisning. Lærerne kæmper med at afkode ’den rigtige’ måde at gøre UBU på, i deres søgen efter de didaktiske hvad og hvordan. På denne baggrund tager UBU forløbene form som en række konkretiseringsprocesser, hvor forskellige måder at håndtere UBU på viser sig. Spændinger i arbejdet viser sig blandt andet som en spænding mellem mål om social forandring og det selvrefleksive og en spænding mellem det faktuelle, det følelsesmæssige og fantasiaspekterne i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. I samarbejdet omkring UBU viser de institutionelle forankringer i henholdsvis akademia og en skolehverdag sig blandt andet omkring forskellige forståelser af - og rammer for tid. Analysen understøtter samtidig tidligere forsknings påpegning af et behov for støttestrukturer, hvis Uddannelse for Bæredygtig Udvikling skal forankres i skolen på længere sigt, både på et lokalt skoleniveau, i en form for netværkslæring og på et nationalt niveau.