Fra Grundtvig til Google
Rousseau, Kant, Løgstrup og Grundtvig. Sådan lød listen over pædagogiske fyrtårne engang. I dag er det navne som Microsoft, Apple og Google, der udvikler uddannelser. Og mens de belæste mænd formede uddannelsessystemet med ideer nedfældet i digre værker, former tech-giganterne det med produkter.
”Kigger man ud over det danske uddannelseslandskab anno 2018, er der ingen tvivl om, at nogle af de mest betydningsfulde aktører er de store teknologigiganter. Når det kommer til spørgsmål om, hvad, hvordan, hvorfor og hvornår både børn og voksne skal lære, har både Google, Microsoft og Apple haft en finger med i spillet.”
Sådan lyder det fra Bjarke Lindsø Andersen, ph.d. fra DPU, Aarhus Universitet. Sidst i november skal han sammen med en række kolleger være vært for konferencen ’Education Disrupted?’, der sætter spørgsmålet om teknologiens rolle i uddannelsessystemet til debat, på DPU.
Bjarke Lindsø Andersen vurderer, at der i de engelsktalende dele af verden i de seneste årtier er sket en tiltagende sammenfiltring af private interessenter og det offentlige skolesystem. Han nævner som eksempel Bill & Melinda Gates Foundation, der styres af Microsoft-stifteren Bill Gates og hans hustru Miranda Gates.
”I USA rangerer Gates Foundation som den aktør med tredjestørst indflydelse på skolesystemet. Gates Foundation overgås kun af Kongressen og Undervisningsministeriet”.
Højt på den internationale dagorden står også konceptet ’21st century skills’. Det er udviklet af en række internationale forskere og virksomheder, som har udpeget nogle kompetencer hos eleverne, der bliver nødvendige for dem i livet efter skolen. Med afsæt i fagenes mål bliver undervisningen så designet ud fra disse ’21st Century Skills’. Blandt de virksomheder, der er med i konsortiet bag konceptet, er blandt andet Microsoft, Intel, Apple og Cisco.
”Tendensen tager også til i dag i Danmark. Fx er der blevet bygget en ny skole i nærheden i Høje Taastrup, der baserer sig på ’21st Century Skills’ og bliver udviklet i et tæt samarbejde med LEGO og deres læringsfilosofi. Et andet eksempel er, at da Vækstfonden tidligere på året gav en historisk stor bevilling til læringsteknologivirksomheden Area9 Lyceum, blev de omtalt som nogle af vor tids største uddannelsestænkere, ” fortæller Bjarke Lindsø Andersen.
Nytænkning kan ende med terperi
Det er en udvikling, som Bjarke Lindø Andersen mener, der er grund til at være kritisk overfor. For selv om de nye teknologier bygger på idealer om nytænkning, kreativitet og samarbejde, er de tilbøjelige til at ende som udenadslære for den enkelte elev, vurderer han.
”I praksis underbygger teknologierne ofte individualiserede læringsforløb, hvor eleverne træner deres færdigheder indenfor et afgrænset vidensområde. Men skal det være et pædagogisk princip, vi bygger fremtidens uddannelsessystem op omkring? På mange måder underbygger de såkaldt innovative teknologier i høj grad gammeldags terperi, hvis vi betragter dem fra et pædagogisk ståsted”.
Sniger sig ind ad bagdøren
Et andet kritikpunkt handler om tech-giganternes interesse i at påvirke selve undervisningen og spørgsmålet om, hvad vi skal lære for at begå os i fremtiden. Det er en af de ting, antropolog Oliver Tafdrup er ved at undersøge i sin Ph.d. afhandling på DPU, Aarhus Universitet. Lige som Bjarke Lindø Andersen er han vært på konferencen ’Education Disrupted?’.
”Som uddannelsesforskere og pædagogiske praktikere må vi spørge, hvilke agendaer, der sniger sig med ind ad bagdøren, når de kommercielle aktører får indflydelse på uddannelsessystemet,” siger Oliver Tafdrup og peger på, at teknologiforståelse er blevet en gennemgribende tematik i alle ender af uddannelsessystemet.
”I folkeskolen kommer det nye fag teknologiforståelse, og på universiteterne er der sat fokus på muligheden for et ’teknologikum’ for alle. Kigger vi i den internationale forskning efter svaret på, hvorfor det er sådan, peger pilen i retning af kommercielle aktører. Det er konsekvensen af vellykket indflydelse fra venturekapital-firmaer, tænketanke, brancheorganisationer, filantropiske organisationer og virksomheder,” siger Oliver Tafdrup.
Kort om konferencen ’Education Disrupted?’
Spørgsmålet om nye digitale teknologiers rolle i uddannelsessystemet og måden det forandrer sig på sættes til debat, når DPU 21. november 2018 er værter for konferencen ’Education Disrupted?’. Her vil de internationale forskere Neil Selwyn (Monash University) og Christo Sims (University of California) give key notes, der danner udgangspunkt for en fælles debat om fordele og ulemper ved teknologisk disruption med indlæg fra politikere, entreprenører og lærere.