Det skete i huj og hast, da den danske skole i løbet af mandag i pressen blev udråbt til at være dumpet og i tilbagegang. Før rapporten var offentliggjort, skrev Ritzau en artikel baseret på en rangliste fra den tyske avis Der Spiegel.

I artiklen fremgik det, at danske elever klarer sig dårligere i PISA 2003 end for tre år siden. Den udlægning blev siden gentaget i TV-Avisen og TV2 / Nyhederne. I alt 40 minutters tv-nyheder i den bedste sendetid.

Der er i PISA-undersøgelsen imidlertid intet belæg for at sige, at danske skolelever klarer sig dårligere i PISA 2003 end i 2000.

Det siger professor Niels Egelund og lektor Lena Lindenskov fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Lena Lindenskov har stået for matematikdelen af den danske del af PISA 2003. Hun forklarer:

"Det fremgår tydeligt af rapportens konklusioner, at danske elevers præstation er på det jævne. Det er selvfølgeligt ikke tilfredsstillende. Men præstationen er ikke dårligere end for tre år siden," siger Lena Lindenskov.

Hun forklarer, at når Danmark er faldet nogle pladser ned ad ranglisten skyldes det udelukkende, at der er flere lande med i PISA end tidligere. De danske elevers score er stort set den samme som tidligere.

I PISA 2000 medvirkede 32 lande. I PISA 2003 er antallet af deltagerlande steget til 40.

Tolkning af tal er faktisk en af de ting, der testes i PISA, blandt andet evnen til at fortolke tabelindhold for at finde informationer. Derfor kunne det sagtens blive en testopgave i PISA-2006, at vurdere om danske elever er gået tilbage, og svaret 'tilbagegang' ville ikke give point.

"Danske medier, der er nået frem til at det er gået tilbage for de danske skoleelever ville med andre ord ikke klare sig så godt i en PISA-test," siger hun.

Udover matematik blev de danske elever blandt andet testet i læsekompetencer, problemløsning og personlige og sociale kompetencer. Det eneste område i PISA 2003, hvor der måske er tale om en tilbagegang, er indenfor naturfag. Men tilbagegangen er ikke statistisk signifikant.

Hvad angår matematik præsterer danske ifølge PISA 2003 ikke ringere i matematik, selv om placeringen i 2000 var som nr. 12 og placeringen i 2003 er nr. 15. Hong Kong og Macao-Kina er kommet med i PISA 2003, to lande med en højere placering end Danmark. Dansk placering går dermed fra 12 til 14, men danske elever bliver jo ikke dårligere af, at Hong Kong og Macao-Kina først er kommet med fra 2003.

Danske elevers gennemsnit har overhalet to lande (Østrig og Frankrig), mens 3 lande (Tjekkiet, Liechtenstein og Island) har overhalet danske elever. Men de danske elever har de samme præstationer som i 2000.
 
Både i 2000 og 2003 er der nogle lande, som får en højere placering end danske elever: Det er Japan, Korea, New Zealand, Finland, Australien, Canada, Schweiz og Belgien. Dem kan vi hente inspiration fra. Dem kan vi på visse punkter hente inspiration fra, siger Lena Lindenskov.

"Men ikke i Korea med hensyn til forskel på køn, hvor det ser værre ud end hos os. Til gengæld kan vi lade os inspirere at andre lande på særlige punkter," siger Lena Lindenskov.

Vi må beslutte os for, om vi er tilfredse med at være på samme niveau i matematik som i 2000. Først og fremmest må vi beslutte os for at forandre tre forhold i forhold til matematik, fortæller Lena Lindenskov. Hun siger, at

• det er for meget, at 15-16% præsterer på og under det laveste niveau
• det er for lidt, at 4% præsterer på det højeste niveau
• det er uacceptabelt, at pigerne præsterer ringere end drengene

"De initiativer, der nu foreslås iværksat, må vurderes på, om de kan forandre disse tre forhold," fortæller Lena Lindenskov.

DOKUMENTATION:
"Resultaterne for danske elever har samlet set ikke ændret sig fra PISA 2000 til PISA 2003. Hverken når vi ser på gennemsnittet, der ligesom i 2000 ligger på 514, over det internationale gennemsnit på 500, eller når vi ser på antallet af OECD-lande, der har et højere eller lavere præstationsgennemsnit."

PISA 2003 – danske unge i en international sammenligning. Side 9 om danske elever matematikpræstation.