"Vi har igennem længere tid diskuteret, hvilke kollektive tiltag vi kunne foretage for at beskytte forskningstiden. Forskercamp 2010 er en af de ideer, som voksede frem af diskussionerne blandt medarbejderne", fortæller lektor Dorthe Staunæs leder af forskningsprogrammet Organisation og Læring på DPU, AU.

Ideen er simpel. Forskerne vil møde på deres arbejde hele ugen, men programmet er ryddet for møder, konferencer og undervisning, og telefoner og mails vil ikke blive besvaret. I stedet vil forskerne koncentrere sig om udelukkende om den del af deres forskning, som har med læsning og skrivning at gøre. Eneste faste programpunkt er et kort morgenmøde, hvor man fortæller lidt om sine planer for dagen. At medarbejderne i ugen koncentrerer alle deres kræfter på forskning og ikke alt muligt andet, markeres med plakater over hele universitetet, og samtlige administrative organer og eksterne samarbejdspartnere har fået besked om, at forskerne desværre ikke er til rådighed i denne uge.

"Mange stod med den erfaring, at det var deres frie forskningstid, der holdt for, hver gang der skulle findes tid til møder, koordinering af ansøgninger, tilrettelæggelse af undervisning og alle de andre ting, der fylder mere og mere på en universitetsforskers arbejdsdag. Folk drukner individuelt i alle mulige andre arbejdsopgaver end deres forskning," siger Dorthe Staunæs.

"Efter diskussioner valgte vi imidlertid at forsøge på at bruge en dårlig situation til at udvikle noget nyt og positivt. Så Forskercamp 2010 er faktisk en art kollektiv aktion. Ikke for at arbejde efter reglerne, men sådan set bare for at kunne udføre det arbejde man egentlig er ansat til. Vi vil markere, at vores forskningstid skal gå til forskning og ikke alt muligt andet. En sideeffekt blive så forhåbentlig også et styrket kollegialt fællesskab blandt forskningsmedarbejderne. Vi har da også fået fuld opbakning fra DPUs ledelse til initiativet," siger Dorthe Staunæs

Forskercamp 2010 er imidlertid et tiltag, der tager afsæt i nogle problemstillinger, der rammer langt bredere end universiteterne.  Indenfor den type af videnarbejde som forskning er en del af forventes en ekstrem grad af 'selvledelse'. Men for at kunne håndtere det individuelle videnarbejde, bliver der i høj grad brug for kollektiv handling frem for individualisering.

Kristian Gylling Olesen er ph.d. stipendiat ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og forsker i tillidens betydning for selvledelse, trivsel og produktivitet i det moderne arbejdsliv. Han er medforfatter til bogen Ledelse med social kapital, der udkommer september 2010 på Lindhardt og Ringhoff Business.

"I dag skal forskere selv skaffe finansiering til deres forskning, servicere journalister, og deltage i universitetets strategiarbejde. Ofte for at få lov til at forske. Hvis forskere render rundt og laver alt muligt andet end at forske, mister omverdenen på et tidspunkt tillid til forskerne og forskerne tilliden til hinanden. Det bliver derfor vigtigt at vi hele tiden husker hinanden på hvad forskning er og hvilken værdi den skaber. Den mulighed giver forskercampen. Der kan blive skabt noget tillid fordi forskere viser hvad de bidrager med til samfundet og til hinanden som kollegaer, fx på morgenmødet. Ledelse handler om at skabe social kapital hvor lederen ser de sociale relationer som en værdifuld ressource i organisationen og tilrettelægger sin ledelse så de i størst muligt omfang bliver styrket. Med et kollektivt tiltag som en forskercamp kan forskerne og ledelsen markere at forskning er vigtig, både indadtil og udadtil," siger Kristian Gylling Olesen om DPU forskernes Initiativ

Kontaktoplysninger
Forskercamp 2010 finder sted i uge 33 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. I løbet af ugen kan forskerne af indlysende årsager ikke kontaktes. Men koordinator for Forskningsprogrammet Organisation og Læring, Knud Holt Nielsen kan kontaktes igennem ugen på khni@dpu.dk