Med forsøg i 24 danske folkeskoler over to år viser et nyt pædagogisk forskningsprojekt, at it – når den anvendes rigtigt – kan støtte inklusion, undervisningsdifferentiering og nye, innovative undervisningsformer, der fremmer elevernes læreprocesser. Men det kræver mere end at koble undervisningen på en computer, fortæller Jeppe Bundsgaard, der er professor MSO i fagdidaktik og it på DPU, Aarhus Universitet, og en af forskerne bag ’Demonstrationsskoleforsøgsprojektet Digitale Læringsmål’.

”Myten om, at teknologi i sig selv er en forandringsagent, kan man godt aflive. Det hjælper ikke at putte iPads i skolerne. Uden at sige man har fejlinvesteret, så har der nok været en for stor tillid til, at teknologien i sig selv har potentiale. Der har også været en drøm om, at vi lige kunne finde frem til det enkle redskab, der virker. Nu ved vi, at det ikke findes,” siger Jeppe Bundsgaard.

Til gengæld ved forskerne, hvad der virker – og det er en indsats på mange niveauer. I stedet for drømmen om det enkle redskab, er der en kompliceret, men ikke urealiserbar vej at gå.

”Skal brugen af it I undervisningen udvikles, kræver det, at vi får de lokale kræfter i gang med at udvikle egen praksis. Lærerne skal blandt andet samarbejde om at udvikle undervisningsforløb og læremidler eller iagttage hinandens undervisning – det virker,” siger Jeppe Bundsgaard.

Traditionelt udgangspunkt

Forskerne fra DPU, Aarhus Universitet, har i samarbejde med blandt andre professionshøjskoler, lærere og pædagoger afprøvet en række pædagogiske metoder og it-baserede læringsforløb.

For at måle effekten af forsøgene er der lavet kvantitative undersøgelser både ved projektets begyndelse og afslutning.

”Ved projektets start kunne vi se, at lærerne primært benyttede it som et redskab til produktion, formidling og elevtræning. Fx basisprogrammer, læringsapps, interaktive tavler og lignende. It blev kun sjældent brugt til at håndtere samarbejde og processtyring,” forklarer Jeppe Bundsgaard, der kategoriserer det som et traditionelt undervisningsmønster med store dele formidling fra lærer til elev, individuelt elevarbejde og masser af træningsarbejde. Kort sagt klassisk undervisning ved tavlen og øvelser ved bordet.

”Det handler også om at have ambitioner, som er realistiske. Man kan ikke så hurtigt forandre en så fasttømret og velfungerende praksis, som traditionel undervisning er. Det fungerer også godt, men det leverer bare ikke de ønskede resultater. Eleverne bliver ikke gode til at skrive tekster eller forstå verden matematisk af traditionel undervisning,” forklarer Jeppe Bundsgaard og tilføjer, at det også er en praksis, der udfordres af eleverne selv.

”Eleverne kan generelt bedst lide den undervisning, hvor de arbejder sammen to og to eller i grupper,” siger Jeppe Bundsgaard.

Vi er kommet i gang – men kun lige

I målinger af lærernes egen opfattelse af deres undervisning kan forskerne se en markant udvikling hos de lærere, der har deltaget i projektet og således arbejdet målrettet på at udvikle en mere innovativ undervisningspraksis med integration af it.

”Det giver udvikling, når lærere lokalt på skolen forsøger at ændre deres praksis. Vores konklusion er, at der generelt er en bevægelse mod en mere innovativ undervisning – men at den bevægelse kun lige er gået i gang,” siger Jeppe Bundsgaard og tilføjer, at skal den udvikling fortsætte, er der brug for en stor og flerstrenget indsats.

”Der er meget lokalt potentiale, mange muligheder og mange lærere, der bliver stadig mere nuancerede i deres opfattelse af, hvad it kan bruges til. Men det nytter ikke noget at tro, at man kan sætte skub i udviklingen ved at lave storslåede beslutninger fra centralt hold,” siger han.

Undersøgelserne viser desuden, at en målrettet, it-fagdidaktisk kompetenceudvikling og organisering af det kollegiale samarbejde er nødvendig, hvis man vil bruge samarbejde om it til at fremme innovative frem for traditionelle logikker i udviklingen af fag og skole.

”Det kræver teknologiske, didaktiske og organisatoriske indsatser, og skal de lykkes, skal der være samtidighed, samarbejde, sammentænkning og sammenhæng over en længere periode,” forklarer Jeppe Bundsgaard.

Fakta om ’Demonstrationsskoleforsøgsprojektet Digitale Læringsmål’

Forsøget består af flere forskellige projekter og er det hidtil største pædagogiske samarbejdsprojekt, der er blevet afviklet herhjemme.

Tre af disse er lavet i regi af AUUC-konsortiet, som består af Aarhus Universitet og seks professionshøjskoler. Projekterne har undersøgt integration af it i både en organisatorisk og didaktisk ramme. I centrum af projekterne står udviklingen af en mere progressiv, innovativ praksis – ikke it.

1. En række færdige undervisningsforløb designet af konsulenter og forskere.
2. Undervisningsforløb udviklet i samarbejde med lærerne i længerevarende forløb i de enkelte fag, hvor lærerne fik inspiration til at gøre undervisningen mere undersøgende og samarbejdende.
3. Et projekt med fokus på undervisningsdifferentiering og inklusion – hvordan kan it fx bruges til at kompensere for læse- og skrivevanskeligheder, støtte samarbejdet eller integrere faglighed i projektorienteret arbejde.

Det sidste projekt havde elementer, der gav lærerne viden om, hvordan eleverne oplevede undervisning. Det kan være nødvendigt, når lærerne giver slip på kontrollen i rummet og lader undervisningen være mere elvecentreret.

Forskerne har designet en kvantitativ effektmåling, som er gennemført lige før og lige efter projekterne. Den består blandt andet af spørgeskemaer og kompetencetests til lærere, elever og it-vejledere. Desuden har studerende fra DPU, Aarhus Universitet, lavet omfattende observationsstudier af undervisningen på demonstrationsskolerne, lige som der er indsamlet elevprodukter.

Som en del af ’Demonstrationsskoleforsøgsprojektet Digitale Læringsmål’ har alle landets professionshøjskoler og Aalborg og Aarhus Universitet udviklet ’Målpilen’, der er et digitalt redskab til at understøtte målorienteret undervisning.

Kontakt og yderligere oplysninger

Jeppe Bundsgaard, professor MSO i fagdidaktik og it på DPU, Aarhus Universitet