"Mit udgangspunkt er, at vi skal producere sikker viden, der kan bruges i praksis. Det sker kun ved at inddrage praktikerne fra start til slut. Og ikke først når den sikre viden skal implementeres, for så har man ikke lyttet til de behov, som praktikerne måtte have," siger Lea Lund Larsen, der tidligere på året afleverede specialet Evidens der virker? – en diskussion af hvordan evidens kan kvalificere lærerens pædagogiske praksis.

Hvor skal man sætte ind?
Lea Lund Larsen mener, at allerede i opdraget skal praktikerne involveres. For eksempel er det en god idé at have brugergrupper, hvor der indgår rigtige lærere og rigtige pædagoger. Det handler om, at de mennesker, der er tiltænkt at skulle bruge den viden, der opstår gennem forskningen, inddrages fra starten, så forskeren kender til lærerens hverdag. Det betyder en meget større gennemslagskraft i den endelige implementering af den nye viden. Fokusgruppen kan nemlig hjælpe forskerne med at definere og afgrænse de spørgsmål, der skal undersøges. Praktikerne kan også blive inddraget løbende i processen for eksempel i hvad de enkelte undersøgelser kommer frem til. Det handler ikke om, at praktikerne skal vurdere om det er et korrekt randomiseret forsøg, om forskningsdesignet dækker det, det skal. Men praktikerne kan være med til at fortælle hvilken vej, forskerne skal gå. Processen bliver længere, men til gengæld er det bedre for forankringen, for de mennesker, der sidder i en brugergruppe får viden og indsigt, som de kan fortælle videre om og de kan sikre at implementeringen bliver mere effektiv - og at den nye viden rent faktisk bliver brugt.

Vi kan lære meget fra medicinens verden, for allerede på sygeplejerskeuddannelsen har man en forståelse for, hvordan, man læser reviews, og hvordan man sætter sig ind i den viden, der præsenteres, så det ikke bliver evidens for evidensens skyld. Men det bliver en evidens, der kan reflekteres til praksis.

Hvor får praktikerne deres viden fra?
De pædagogiske forskningsmiljøer være mere åbne over for praktikerne. Forskerne skal tage sig tid til at anerkende og lære af den erfaring, som praktikerne besidder. "Det er bevist gennem de reviews, der er omtalt i mit speciale, at praktikerne ikke bruger de forskningsresultater, de får stillet til rådighed, men mere lytter til deres nærmeste kolleger. Best practice fra en kollega er en meget mere afgørende kilde til ny viden for en praktiker end en bog med forskningsresultater. De vil gerne høre om forskningsresultaterne, men de finder dem kun brugbare, hvis de har kolleger, der også kan berette om, at det har virket for dem. Meget sjældent opsøger praktikerne selv forskningsresultater i et review. Derfor skal resultaterne ikke serveres i en teknisk rapport, men indtænkes i en anvendelsesorienteret sammenhæng. Praktikere kan faktisk ikke sætte ord på, hvor de har deres viden fra, så alene det forhold er faktisk værd at undersøge," mener Lea Lund Larsen

"Hvis der genereres en vis mængde sikker viden, og du i praksis ikke opfatter det som værende brugbart eller sikkert, så er det jo lige meget," siger Lea Lund Larsen og fremhæver Dansk Clearinghouse' konceptnotat, som et godt eksempel på praksisforankringen. Evidensproduktet er kun en succes, såfremt det efterfølges af en handlingsændring inden for praksis, forskning eller politik, hvorfor evidensen skal gøres tilgængelig for og opleves som vedkommende af forskellige målgrupper? (?)? Derfor er samarbejde med pædagogiske praktikere og policymakere om brug af clearinghouse's reviews vigtig. (speciale s. 70)

EPPI-centeret i England har i kraft af deres mangeårige erfaring og størrelse en større erfaring med at inddrage brugergrupper, fordi det står direkte i EPPI's opdrag og eftersom Dansk Clearinghouse lægger sig op ad EPPI, så er det naturligt, at de også vægter brugerinddragelse. En anden stor institution, What works i USA, inddrager slet ikke brugergrupper. På nuværende tidspunkt har DCU gennemført to store enqueter blandt praktikere og politiske aktører. Men de fleste reviews har et politisk afsæt, fordi det ofte er departementer, styrelser og andre statslige institutioner, der bestiller og betaler for undersøgelserne.

Det er fantastik, at man med Clearinghouse vil kigge på, hvad det er, der virker, for det er det, praktikerne råber på derude. Praktikerne vil gerne høre om, hvilke læsemetoder virker, hvilke måder, man tænker pædagogisk på og hvilke faktorer, der fremmer den bedste indlæring. Men det er naivt at tro, at bare fordi man har lavet en undersøgelse, at det så bare virker i praksis. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan praktikerne gør i deres dagligdag, og hvordan vi kan implementere forskningsresultaterne.

Læs specialet "Evidens der virker? – en diskussion af hvordan evidens kan kvalificere lærerens pædagogiske praksis."

Specialet kan også lånes på Danmarks Pædagogiske Bibliotek.

Yderligere information
Lea Lund Larsen, Videnskabelig assistent, cand. pæd. pæd. Nationalt Center for Kompetenceudvikling
Telefon: 8888 9592
Mail: llla@dpu.dk