Siden midten af 1960'erne har Ellen Nørgaard fulgt skolens udvikling og forsket i, hvordan samfundet skaber rammerne for skolens indhold. Fra 1970'erne, hvor klasse- og klassetilhørsforhold var den fremherskende trend, til 1980'erne, hvor det handlede om køn, og 1990'erne, hvor etnicitet kom i fokus.

Ellen Nørgaard er født i 1933 i Oslo og tog afgangseksamen som cand.mag. fra Oslo Universitet i 1959. I 1966 blev hun ansat som assistent ved Institut for dansk skolehistorie ved Danmarks Lærerhøjskole, og fra 1970 til 1976 forskede hun i reformpædagogikkens indtog i Danmark, en undersøgelse, som førte til en doktordisputats i 1977. Siden var hun med til at danne Forum for Kvindeforskning, et netværk af kvindelige forskere ved lærerhøjskolen. Hun har desuden været prorektor i syv år på lærerhøjskolen og bidraget til udviklingen af skolesystemerne i Nepal og Mongoliet.

Ellen Nørgaards afskedsforelæsning handler om, at pædagogisk forskning og uddannelsesforskning - forskellene til trods - har et fælles genstandsfelt.
I forelæsningen argumenterer Ellen Nørgaard blandt andet for, at dialogen mellem de to fagområder kan gøres mere frugtbar, så der kan produceres ny og relevant viden. Det sker med udgangspunkt i en af Københavns "sorte skoler", Dagarbejderskolen, som undergik en mindre pædagogisk revolution i efterkrigstiden.
Skolen for elever med "mangelfulde åndsevner" praktiserede i årevis et system, hvor elever, der læste Skipper Skræk, blev straffet med ét slag med spanskrøret, mens elever, som opførte sig uforskammet i klasselokalet, fik tre slag. I 1947 blev C. C. Kragh Müller inspektør på skolen, og med inspiration fra briten A. C. Neills pædagogiske teorier afskaffede C. C. Kragh Müller legemlig revselse af enhver art. Skolen blev dermed et spejl på samfundets udvikling, og hvordan man med velfærdsstatens udvikling ønskede at vise større medmenneskelighed over for svage elever.

Selv om Ellen Nørgaard holder afskedsforelæsning, trækker hun sig ikke helt tilbage. Hun vil fortsat være tilknyttet Danmarks Pædagogiske Universitet som seniormedarbejder, og til efteråret udkommer en bog om de store pædagogiske forandringer, der prægede skolen sidst i 1940'erne og i begyndelsen af 1950'erne.
Blandt kolleger beskrives Ellen Nørgaard som engageret, dygtig, men også beskeden. Privat danner hun par med modemanden Jørgen Nørgaard - ham på Strøget - og når hun skal give et bud på en fritidsaktivitet, som hun gerne vil kaste sig over i de kommende år, lyder svaret: "Blokfløjte - fordi det kan man spille uden at genere andre".

Forelæsningen finder sted klokken 15-16 i lokale A200 på Danmarks Pædagogiske Universitet, Emdrupvej 101, 2400 København NV. Bagefter vil Institut for pædagogisk antropologi være vært ved en reception på balkonen i aulaen.