DPU

Aarhus Universitets segl

Dit lands kulturelle selvfølgeligheder bestemmer dit uddannelsesvalg

Danske kvinder føler sig ikke tiltrukket af at studere fysik på universitetet. Det gør finske kvinder heller ikke. Men deres begrundelser for at vælge fysikkens verden fra er vidt forskellige. Vores uddannelses- og karrierevalg hænger nemlig tæt sammen med vores lands kulturelle selvfølgeligheder. Det er en af konklusionerne i en ny europæisk undersøgelse, der præsenteres på DPU's konference Draw the Line! den 30. - 31. maj.

Herhjemme og i resten af Europa læser for få fysik på universitetet. Og endnu færre vælger en karriere som forsker i fysik, når de afslutter deres uddannelse. Så langt ligner de europæiske lande hinanden, når det gælder uddannelsesvalg. Men grundene til at vælge eller fravælge at studere fysik er meget forskellige fra land til land. Uddannelses- og karrierevalg afhænger nemlig af et lands kulturelle selvfølgeligheder.

Et UPGEM-team bestående af 12 europæiske forskere har undersøgt hvilken motivation, der ligger bag valg og fravalg af uddannelse og akademisk karriere i fem forskellige europæiske lande. Desuden har de undersøgt, hvad der får folk - ikke mindst kvinder - til at forlade deres karriere i universitetsverdenen. Og det varierer fra land til land.

Gennem interview med 235 personer har UPGEM-teamet blandt andet kunnet pege på, at der er stor forskel på, om børnene får lov til at stå i vejen for kvindernes karriere. I Italien og Polen er der langt flere forskere i fysik, der har børn, end der er i de tre øvrige lande: Danmark, Finland og Estland.

Børn og fysiklærere står i vejen

Børnene er blot nogle af dem, der får skylden for, at danske kvinder ikke helliger sig fysikken. Også folkeskolens fysiklærere er med til at skabe barrierer for kvindernes indtog i fysikkens verden. Selv de kvinder, der har valgt en karriere som forsker i fysik, peger på, at deres lærere i fysik har haft en negativ virkning på deres motivation for faget. Samme indflydelse ser det ikke ud til, at fysiklærerne har i Italien og Polen.

En af hensigterne med det kvalitative forskningsprojekt, der er det første af sin art, er at blive kloge på de mønstre, der ligger bag uddannelsesvalgene i de forskellige lande. Og det bliver man først, når man laver sammenligningen, forklarer Cathrine Hasse, der er lektor på DPU og koordinator for UPGEM-teamet:

- Hvis vi vil ændre på de mønstre, der ligger bag valget af uddannelse, er vi nødt til at grave vores kulturelle selvfølgeligheder frem først, og det kan kun lade sig gøre ved at kontrastere dem med andres selvfølgeligheder. Det handler ikke kun om flere stipendier, specialkurser eller kønskvoter, men om at kortlægge et kludetæppe af kulturelle forklaringer, siger Cathrine Hasse og fremhæver, at undersøgelsens fokus på fysik skal ses som en case.

På konferencen Draw the Line! på DPU den 30.- 31. maj vil flere af undersøgelsens resultater blive præsenteret. Desuden vil forskellige workshops lægge op til diskussion af problemstillingerne - herunder: Hvorfor er nogle lande bedre til at tiltrække og engagere kvindelige forskere end andre? Påvirker arbejdspladskulturen mænd og kvinders forskerkarriere forskelligt? Og hvordan skal politikere og ledere forholde sig til kulturforskelle på universitetet som arbejdsplads?

Diskussionerne skal udmunde i en række anbefalinger til Europa-kommissionen.

Pressen er velkommen til konferencen.

Yderligere oplysninger

Kontakt forskningsassistent Stine Trentemøller eller pressekonsulent Eva Frydensberg Holm. Tid og sted 30.-31. maj kl. 9.30 – 16.30 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV

Se konferenceprogrammet på www.upgem.dk