DPU

Aarhus Universitets segl

Det er et værdifuldt slid at være søskende

Børn prioriterer højt at være søskende, men det er et slidsomt arbejde, især i skilsmissefamilier med flere hjem, mange søskenderelationer og forældre, der er ivrige efter at skabe søskendeskab mellem sammenbragte børn, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Hvordan opleves de nye søskendefællesskaber fra børnenes perspektiv? Nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet sætter fokus på søskendeforhold i sammenbragte og brudte familier.

Umiddelbart synes det at være en velkendt størrelse, men reelt ved vi meget lidt om, hvad børn og unge i Danmark forbinder med det at være søskende. Hvem opfatter de som deres søskende, hvad gør de sammen, eller hvad gør de netop ikke sammen? Hvad betyder det at få nye søskende? Er man søskende med de børn, man bor sammen med, uanset om man deler forældre? Kan man være mere eller mindre søskende? Og kan man holde op med at være søskende?

Hvordan opleves de nye søskendefællesskaber fra børnenes perspektiv? Det har en gruppe forskere bestående af Charlotte Palludan, Eva Gulløv, Mads M. Rehder og Ida W. Winther fra Aarhus Universitet undersøgt i et nyt forsknings- og formidlingsprojekt ’Bevægelige søskendeskaber - et forskningsprojekt om børns relationer i familien.’

”Søskendeskab er ikke en given ting. Det er i høj grad et følelsesmæssigt arbejde, man skal gøre, og som børn har stor vilje til. Men det er også slidsomt arbejde, og jo flere søskende, desto mere komplekst kan arbejdet være,” siger Ida Wentzel Winther, lektor ved Aarhus Universitet og projektleder på forskningsprojektet, der udkommer d. 14. januar i bogform på Akademisk Forlag. I den forbindelse afholder forskerne en afslutningskonference på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup.

Fokus på børns egne oplevelser i nye søskendeskaber

Studiet giver indblik i, at der er mange måder at være søskende på i Danmark i dag. Der kan være stor forskel på de søskenderelationer og kompetencer, børn udvikler, når de har flere hjem og flere kuld søskende, og når søskende bor samme sted og har forholdsvis få års aldersforskel.

”Der er forsket en del i brudte familier og relationer mellem voksne og børn og forældres håndtering af  søskendejalousi, men børns egne oplevelser af at have og være søskende er stort set ikke belyst. Vi ser det som en vigtig opgave at supplere med et horisontalt perspektiv – børneperspektivet ,” siger Ida Wentzel Winther.

Skilsmissebørn er mestre i logistik

Et vigtigt formål med undersøgelsen har været at undersøge, hvordan søskenderelationer indgår i børns livs- og mestringsstrategier.

”En del af de børn, der rejser mellem flere hjem og flere hold søskende, er mestre i pendling, logistik og omstilling. Og de er øvede i at finde ind og ud af relationer,” fortæller Ida Wentzel Winther.

Forskningsresultaterne viser også, at alle søskende i en sammenbragt familie berøres dybt, når nogle søskende flytter ind og ud. Eksempelvis en dreng, hvis en forældre blev meget forbavsede, da han fortalte forskerne, at han er skilsmissebarn, for han bor sammen med både sin far og mor. Men han har også to storesøstre, der hver tredje uge bor hos deres anden familie. Derfor skal han også håndtere udfordringen om at blive forladt, ligesom han udtrykker et ønske for at lære den side af sine søstres liv at kende.

”I det hele taget kan moderne søskendeskaber forstås som noget, der har et samfundsbærende potentiale, hvor børnene øver sig i ansvarlighed, gensidig omsorg og social koordinering,” forklarer Ida Wentzel Winther.

Søskenderelationer har en særlig dynamik

Mange af de nye søskendeskaber er stærke og følelsesmæssige. Alligevel oplever en del børn, at deres forældre i bedste mening er meget forhippede på sam- og nærvær mellem søskende. De har forældre, der ønsker, at de og deres søskende hurtigt bliver tætte, men ønsket om nærhed kan tippe over og bliver for meget og intimiderende. De voksne skal med andre ord nogle gange blande sig uden om og lade de nye søskendeskaber vokse naturligt.

Forskergruppen udfordrer den udbredte holdning, at det er synd for børn, hvis de ikke vokser op i en kernefamilie. Forskerne forholder sig ikke til, om det er synd, og har ingen mening om deleordninger og skilsmisse. De fastslår, at det er et vilkår, at voksne par bliver skilt, at familier brydes op, og børn adskilles og kobles sammen med andre, og at det er vigtigt ikke kun at se på, hvad det betyder for forholdet mellem forældre, nye partnere og børn. Relationerne mellem børnene har også en enorm og ofte overset betydning.

”Uanset om børn lever med det vilkår, at de indgår i flere kernefamilier og har søskende spredt ud på flere matrikler, eller om de bor sammen med alle sammen, så er søskenderelationer karakteriseret ved at have en særlig dynamik, en slags puls mellem tæthed og distance, dominans og omsorg, kontinuitet og foranderlighed, lighed og forskel, identifikation og selvstændighed,” fortæller Ida Wentzel Winther.

Læs uddybende artikel i magasinet Asterisk

Kontakt

Ida Wentzel Winther, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.
E-mail: idwi@dpu.dk
Tlf.: 5189 0434

Fakta om projektet

Knap 100 børn og unge er interviewet og observeret, og en del er filmet. Det er et integreret forsknings? og formidlingsprojekt, hvor slutproduktet ud over videnskabelige artikler er bogen ’Hvad er søskende? – Praktiske og følsomme forbindelser’, der udkommer 14. januar 2014 på Akademisk Forlag. Læs mere på www.akademisk.dk

Derudover har forskerne produceret kortfilmen 'Bevægelige søskendeskaber', som er indlagt med en QR-kode i bogen.

Projektet er toårigt og finansieret af Egmontfonden med tre millioner kroner plus 1,5 million kroner fra Aarhus Universitet til et ph.d.-stipendium.

Konference

Tirsdag d. 14. januar afholder Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitetet, afslutningskonferencen 'Bevægelige søskendeskaber - et forskningsprojekt om børns relationer i familien.'