Leg har stor betydning for børns udvikling. Og selvom børn altid har leget, er evnen til at lege ikke medfødt. Det er gennem samspillet med andre børn og med voksne, børn lærer at lege. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale engagerer sig i børnenes leg i daginstitutioner. Det kan øge børnenes engagement i legen, og så er det simpelthen en måde at signalere over for børnene, at leg er vigtigt.

Det er nogle af pointerne i den nye forskningsoversigt i serien ’Pædagogisk indblik’ om børns leg i daginstitutioner. De to DPU-forskere Ditte Winther-Lindqvist og Lone Svinth har gennemgået en række skandinaviske og internationale studier inden for området og giver i forskningsoversigten et overblik over, hvad vi ved vi om børns leg i daginstitutioner og legens betydning.

Hent forskningsoversigt og lyt til podcast

Vi genkender legen, når vi ser den

I den styrkede pædagogiske læreplan fra 2018 står børnenes leg centralt.

”Børn har jo altid leget, og al teori og empiri siger, det er godt for dem at lege. Men med den legerenæssance, vi ser i dag, får vi også øje på de huller, der er i vores viden om leg: hvordan leger børn i danske dagtilbud, hvad leger de og hvor meget? Derfor trækker vi på en række skandinaviske, men også internationale undersøgelser, hvor det giver mening i forhold til en dansk kontekst, ” siger Ditte Winther-Lindqvist, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Hvordan man egentlig definerer leg, er det svært at blive enige om, men Ditte Winther-Lindqvist mener, at vi alligevel altid kan genkende den, når vi ser den.

”Den er kendetegnet ved særlige lyde og stemninger og en overskridelse af det nuværende i en ofte fiktiv meningsproduktion. Det fascinerende for børnene ved legen er, at de kan sætte et fiktivt rum op og udleve deres forskellige interesser, projekter og engagementer,” siger hun.

Forskningsoversigten giver også et rids over de forskelige former for leg, fx risikofyldt leg, kamp- og tumlelege og forestillingsleg/social fantasileg, lige som den retter fokus mod temaer som det pædagogiske personales rolle i børns leg, leg som arena for social inklusion og trivsel og det fysiske legemiljø og legetøjets betydning.

Fantasifuld leg kræver tid

Når vi taler om børns leg, fremhæver vi tit det kreative og fantasifulde aspekt.

”Den kreative fantasileg, som vi er så glade for på børnenes vegne, er utvivlsomt godt for dem. Men det tager tid at komme ind i den. Inden man overhovedet har fået organiseret en børnegruppe, er der gået 15- 20 minutter. Så hvis børnene fx kun har en halv time til leg uden afbrydelser, lægger det en dæmper på mulighederne for at fordybe sig i fantasileg. Derfor er tid til leg en vigtig faktor,” siger Ditte Winther-Lindqvist.

Forskningsoversigten lægger også vægt på andre aspekter af legen.

”Legen er en social arena, hvor børn udforsker, hvem de er hver især, og hvem de er i fællesskabet med de andre børn.  Børn, der går i daginstitution, får en unik mulighed for at lege med andre. At lege sammen i større grupper og at lege med børn, der er yngre eller ældre, bidrager til legens dannende funktion. Leg er essentielt ift. at udforske den fysiske verdens beskaffenhed, og hvad man kan og ikke kan i den. I forskningsoversigten fremhæver vi fx den risikofyldte leg, hvor børnene får kontakt med deres egne grænser og tit overskrider dem, når de finder ud af, at de tør det, de ikke troede, de turde.”

De voksne skal lege med

Forskningsoversigten peger på, at det kan være værdifuldt og i nogle tilfælde ligefrem nødvendigt, at det pædagogiske personale deltager i børnenes leg eller støtter den. Det gælder ikke mindst i forhold til børn med sociale og sproglige udfordringer.

”Hvordan og hvor meget, det pædagogiske personale involverer og bør involvere sig i børns leg, er et vigtigt emne, som bør udforskes mere. I lande, hvor daginstitutioner har fokus på læring og skoleforberedelse, handler de voksnes involvering ofte om at sikre, at børn lærer noget i legen. I lande med fokus på børns alsidige udvikling ser de voksne ud til at involvere sig mindre i børns leg. Men når voksne involverer sig i børnenes leg på en deltagende og undersøgende måde, har det ofte en positiv effekt på børns engagement i legen,” siger Lone Svinth, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Det er dog ofte et dilemma, hvilken rolle de voksne skal spille i børns leg.

”Der er børn, der har stor gavn af at lege for sig selv. De voksne skal altså ikke blande sig i alle lege med alle børn, men give børnene mulighed for at lege alene eller sammen på deres egne præmisser. Der er desuden en uenighed i forskningen om, hvorvidt der overhovedet er tale om leg, når formålet med legen er at børnene skal lære noget bestemt, og de voksne derfor tilrettelægger og kontrollerer den,” siger hun.

Men ifølge Lone Svinth er modstillingen mellem leg og læring ufrugtbar.

”Det er jo umuligt at forestille sig, at man kan have leg uden at børn lærer et eller andet af den. Vi ser ofte, at det pædagogiske personale holder sig i baggrunden af børns leg for ikke at komme til at styre og ødelægge den. Men forskningen viser, at der faktisk er mange børn, der har brug for, at de voksne involverer sig i legen, for at de selv kan få frugtbare erfaringer med at lege,” siger Lone Svinth.

I Danmark har vi en lang og glorværdig tradition for ’fri leg’. Men ifølge Lone Svinth er det vigtigt at huske på, at for mange børn er den frie leg ikke altid fri.

”De står uden for de andres leg, fordi de ikke har kompetencer til at komme ind i den og derfor har brug for voksenhjælp til at komme det. Vi er nødt til at blive meget skarpere på ikke at tale om, hvorvidt vi som voksne skal involvere os i børns leg eller ej, men om hvordan vi gør det,” siger Lone Svinth.

”Hvad har I leget i dag”

Samtidig med forskningsoversigten udgiver DPU en podcast, hvor Ditte Winther-Lindqvist og Lone Svinth fortæller om legen og dens betydning. En pædagog fra en børnehave i Kokkedal fortæller, hvordan det pædagogiske personale prioriterer at deltage i legen på børnenes præmisser. Det handler om at give slip og turde kaste sig ud i legen. Personalet forsøger at skærme legen mod afbrydelser, og hvis børnene fx har bygget en stor købmandsdisk på spisebordet, får den lov at stå, når det er spisetid, for man kan jo bare sidde på gulvet og spise.

Selvom forældrene godt ved, at pædagogiske aktiviteter som dialogisk læsning er vigtig, er det noget helt særligt at se den glæde, børnene har ved at lege. Når forældrene henter, spørger de da heller ikke længere: ”Hvad har I lavet i dag”, men ”Hvad har I leget i dag?”

Fakta

’Leg i daginstitutioner’ af Ditte Winther-Lindqvist og Lone Svinth er den tredje forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’, der er skrevet direkte til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten giver overblik over den eksisterende skandinaviske og internationale forskning i børns leg daginstitutioner. Den inviterer – bl.a. via arbejdsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på. 

’Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

dpu.au.dk/pædagogiskindblik

Kontakt

Ditte Winther-Lindqvist, lektor DPU, Aarhus Universitet

E-mail: diwi@edu.au.dk
Tlf: 30 13 93 23

Lone Svinth, lektor DPU, Aarhus Universitet

E-mail: losv@edu.au.dk
Tlf: 93 50 83 94