Knap 1800 danske 8. klasseelever deltog ligesom børn i 20 andre lande i 2013 i den første internationale undersøgelse af skolebørns computer- og informationskompetence (ICILS). Resultaterne af ICILS 2013 blev offentliggjort i samtlige deltagerlande 20. november 2014. De danske elever ligger i toppen. Kun elever i Tjekkiet klarer sig bedre end de danske, mens en række andre landes elever ligger på samme niveau, bl.a. Australien, Norge og Sydkorea.

Forskere fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, har stået for den danske del af undersøgelsen.

”Danske elever har generelt meget lang erfaring med at bruge computere, og de oplever dem brugt meget i skolen i forhold til eleverne i de andre deltagende lande. Samtidig er de danske lærere blandt dem, der i størst omfang integrerer it i den daglige undervisning. Det går således godt med integrationen af it i undervisningen i Danmark”, siger Jeppe Bundsgaard, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) og leder af den danske del af undersøgelsen.

Eleverne kan for lidt

Men selv om de danske elever samlet set ligger i toppen i ICILS 2013, kniber det med den mere avancerede brug af computere.

”De er langt fra forestillingen om den digitale indfødte, der med nærmest medfødte evner mestrer internettet. Langt den største gruppe af eleverne kan forholdsvis simple tekniske ting og lave digitale produkter, men det er ikke specielt kompetente produkter” siger Jeppe Bundsgaard.

ICILS viser at eleverne anvender internettet meget, men ikke altid ret avanceret. Danske elever ligger over gennemsnittet i forhold til at anvende internettet til informationssøgning og til simple sociale kommunikationsformer - men under gennemsnittet i forhold til avancerede kommunikationsformer som at skrive og kommentere blogindlæg eller udarbejde hjemmesider.

”Den største gruppe danske elever er i stand til at anvende computeren til basale informationsopgaver og til at producere produkter med simpel formatering. Mere udfoldede informationssøgningsaktiviteter og begyndende kritisk opmærksomhed finder vi hos en tredjedel. Blot 2 % af de danske elever kan kontrollere og evaluere kilder på internettet og gennemskue de kommercielle interesser, som informationer ofte er forbundet med”, siger Jeppe Bundsgaard.

Og i den digitale tidsalder er kildekritik og informationssøgning vigtigere end nogensinde.

”I gamle dage var det læreren, der valgte tekster til eleverne. I moderne projektorienteret undervisning gør eleverne det ofte selv. Det stiller et andet krav til elevernes informationskompetence til f.eks. at kunne vurdere kvaliteter, sværhedsgrad og interesser ved en tekst,” siger Jeppe Bundsgaard.

Adgang for alle til hardware og software

Danmark er et af de lande med størst udbredelse af it i skolen i form af computere, interaktive ’tavler’ og adgang til undervisningsmateriale. Men også på hjemmefronten er udstyret i orden. Over 95 % af eleverne har mere end tre computere og/eller tablets i hjemmet.

”Danmark ligger altid i top 5 i it-parathed i forskellige undersøgelser. ICILS bekræfter, at Danmark er et dimseglad og it-parat land. Man har frygtet, at computeren skaber et A- og et B-hold, men der er tilsyneladende ingen digital kløft målt på antallet af dimser,” siger Jeppe Bundsgaard.

Kløften går snarere mellem elevernes kompetencer.

”Vi kan stadig se en digital kløft på elevernes kompetencer, og det er bl.a. en kløft, der er socioøkonomisk betinget. Desuden er der stadig grupper af børn – både drenge og piger – der ikke synes, de er særligt gode til it, og mange interesserer sig ikke videre for computere,” siger han.

Brug for skolereformen

Jeppe Bundsgaard peger på, at et af målene med den nye skolereform er, at eleverne foretager undersøgelser, søger ekspertviden, analyserer data, diskuterer ideer, planlægger egne aktiviteter og kommunikerer uden for skolen.

”Men det er det, der foregår mindst af i arbejdet med it, viser ICILS. Man kan sige, at ICILS viser, at der er brug for de didaktiske tanker, der ligger i skolereformen. Om fem år laver vi den samme undersøgelse, og forhåbentlig er undervisningen blevet mere undersøgende og samarbejdende til den tid,” slutter Jeppe Bundsgaard.

Læs mere

• Hent rapporten Digitale Kompetencer om ICILS-undersøgelsen (e-bog)

Bogen udgives af Aarhus Universitetsforlag og udkommer 20. november 2014

• Bestil bogen

Læs mere om ICILS og se præsentation af resultater og indlæg om it-didaktik på den efterfølgende konference på

• edu.au.dk/icils

Kontakt

Jeppe Bundsgaard

E: jebu@edu.au.dk
T: 31192607 (mobil)

Fakta

Om ICILS 2013

ICILS gennemføres af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Undervisningsministeriet har finansieret halvdelen af undersøgelsen i Danmark.

International Computer and Information Literacy Study (ICILS) er en international undersøgelse gennemført af den internationale forskningssammenslutning The International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA), der også undersøger læsning (PIRLS), matematik og naturfag (TIMMS) samt politisk dannelse (ICCS).

ICILS undersøger elever i 8. klasses computer- og informationskompetence (CIK) og har til formål at forstå nogle af de sammenhænge, den udvikles i. ICILS er det første internationale forskningsstudie, der fokuserer på elevers tilegnelse af computer- og informationskompetencer.

Hvad er computer- og informationskompetence?

I ICILS defineres computer- og informationskompetence som ”et individs evne til at anvende computere til at undersøge, skabe og kommunikere med henblik på at deltage effektivt derhjemme, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet”

Om datamaterialet bag ICILS 2013

ICILS-forskerne har indsamlet data fra næsten 60.000 elever på mere end 3.300 skoler fra 21 lande eller uddannelsessystemer inden for enkelte lande. Eleverne er typisk i 14-års-alderen. Disse elevdata blev suppleret af data fra næsten 35.000 lærere på de respektive skoler og af kontekstrelateret data fra skolers it-koordinatorer, ledere og de nationale forskningsinstitutioner.

I Danmark deltog 1767 elever, 728 lærere, 92 skoleledere og 92 it-koordinatorer fra 110 skoler.

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, står bag den danske del af undersøgelsen med lektor Jeppe Bundsgaard som projektleder.

Deltagerlande i ICILS

Danmark, Australien, byen Buenos Aires (Argentina), Chile, Holland, Hong Kong (SAR), Kroatien, Litauen, Newfoundland & Labrador (Canada), Norge, Ontario (Canada), Polen, Rusland, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Sydkorea, Thailand, Tjekkiet, Tyrkiet og Tyskland.

Resultater

Danske elevers computer- og informationskompetence

• Danske elever ligger med en score på 542 på CIK-skalaen i den øverste tredjedel af de deltagende lande i ICILS 2013. De ligger på statistisk samme niveau som elever fra Australien, Polen, Norge, Sydkorea og Holland samt elever fra den canadiske provins Ontario. Kun elever fra Tjekkiet ligger højere. De danske elever ligger i gennemsnit højere end eleverne fra en række andre europæiske lande som Tyskland, Slovakiet, Slovenien, Litauen og Schweiz.
• Spredningen på danske elevers CIK-scorer hører til blandt de laveste. Det vil sige, der er mindre forskel internt mellem de danske elever, end der er i de fleste andre lande.
• Piger har i gennemsnit en CIK-score på 551, og drenge en score på 535. Det betyder ikke, at alle piger er bedre end drenge, men at der er lidt flere dygtige piger og lidt færre dårligt præsterende piger.
• Praktisk taget har alle elever adgang til internettet derhjemme. Danske elever har i gennemsnit over fem computere (mobile og bærbare, dvs. også tablets) i hjemmet. Der er en forskel på omkring 2 computere mellem de 25 % af eleverne der har den laveste socioøkonomiske status og de 25 % der har den højeste socioøkonomiske status.
• 95 % af danske elever anvender computere derhjemme mindst en gang om ugen. 76 % af eleverne angiver, de anvender computeren mindst en gang om ugen i skolen.
• Danske lærere er blandt de mest positivt indstillede over for it i undervisningen og blandt de lærere, der i størst omfang integrerer it i den daglige undervisning.
• Danske lærere anvender computere til forholdsvist traditionelle aktiviteter, fx til støtte ved fremlæggelser, til tests og til elevernes individuelle arbejde med træningsopgaver, og i mindre grad til aktiviteter inden for en mere undersøgelsesorienteret tilgang, fx analyse af data, kommunikation ud af skolen osv.

Hvad bruger eleverne computere til?

46 %

Af de danske elever ligger på kompetenceniveau 2. Her kan de anvende computeren som kilde til information, lokalisere og udvælge information og bruge den i egne produkter. De har en vis kontrol over layout og formatering af tekst og billeder og en opmærksomhed på at beskytte elektroniske oplysninger.

30 %

Af de danske elever ligger på kompetenceniveau 3. Her kan de på egen hånd søge efter, lokalisere og udvælge relevant information samt redigere og skabe digitale produkter på baggrund af den information, de har udvalgt. Og de kan forholde sig til informationen i forhold til partiskhed, præcision og pålidelighed.

17 %

af de danske elever ligger på kompetenceniveau 1. Her er de i stand til med støtte at tilgå filer og udføre rutinepræget redigering af tekst og layout og har øje for at andre kan få uautoriseret adgang til og misbruge oplysninger.

2 %

af de danske elever er på kompetenceniveau 4. Her kan de kontrollere og evaluere de kilder, de møder, og er opmærksomme på modtagere og formål, når de søger information. De udvælger den information, de skal bruge på baggrund af sammenhængen, og tilpasser layout og formatering til den. De er opmærksomme på kommercielle sammenhænge, på ophavsret og intellektuel ejendom.